Har du et billede du kan lægge på?

Kom i 2011 forbi dette klondyke på en plads i Hamborg

Der er mange andre måder at begrønne en by på, også med spiselige vækster, uden det af den grund behøver at ligne en privat urtehave.

Jeg kan virkelig godt lide denne form for urban gardening! Jeg synes det ligner natur som natur skal se ud, og ikke alt for bed-agtigt, hvis det giver mening. Hvordan tænker du at bare pletter i byen skal beplantes? Er du mere til parker eller bede? :)

Hej Annika. Jeg er både til parker og til bede. Men projektet her har et ret godt potentiale. Jeg fremlagde det i tirsdag hvor det blev super godt modtaget - så det er spændende!

Jeg kan bestemt også godt lide at bringe naturen ind i byen, men jeg synes det må være på byens præmisser. Det behøver ikke at være deciderede parker eller bede, men klart afgrænsede områder, hvor naturen gerne må galopere frit. Det er jo kontraster, der får os til at vågne op! - DOG skal der være en vision for, hvad det er man har gang i.

Hej Alice. Jeg er tilhænger af begge tilgange, både den vilde natur og den mere ordnede. Derudover syntes jeg der er fænomener der er sjove at iagttage, som byhaverne på Aarhus Ø. Derudover er jeg også enig med dig i den overordnede styring i form af en vision eller en grøn strategi! Jeg kunne godt tænke mig at få puttede det selvgroede ind i en lidt strammere form!

Enig!

På Faaborg Museum, hvor jeg står for haven, eksperimenterer jeg med "styret vildskab". Der er et laaaangt bed foran en nøddegang, som bare er inficeret med skvalderkål. I stedet for at bruge alle vedligeholdelsespengene til at forsøge at holde bedet skvalderkålsfrit, har jeg valgt at arbejde sammen med skvalderkålen, og bruger nu pengene til at købe masser af tulipaner og andre løg, og planter, der godt kan finde ud af at gro sammen med kålen og som sår sig selv (juhu!). Bedet har en skarp grænse ud mod græsset, og det gør at det virker "ordentligt" selvom det i virkeligheden mere eller mindre passer sig selv.

Ellers må jeg sige at jeg er mere til det overraskende end det demonstrative, i forbindelse med hvordan vi kan få mere grønt ind i byerne.

Fra 2002 til 2012 kaldte jeg min tegnestue for Den Spiselige Skolegård, hvor jeg prøvede at gøre skolegårdene grønnere og mere brugbare. Mit mantra var: Til leg, læring og fortæring. Og det handlede ikke om skolehaver, men at indrette og skabe rum i ellers ørkenagtige skolegårde med - bla. - spiselig vækster.

Den ide ville jeg også bringe ud i byerne, så man fx. plantede hindbær rundt om busstoppestedet, purløg og persille i blomsterkummerne, frugttræer i parkerne og andre steder, der var plads til et træ, osv., osv. Det skulle være en overraskelse, at der rent faktisk var noget spiseligt, hvor man ikke forventede det, og ellers bare indgå i byens almindelige indretning.

Hej Alice. Jeg her tidligere arbejdet med skolegårde som grønne læringsrum i forhold til heldagsundervisning og har i Odder kommune arbejdet med tre forskellige økonomiske løsninger til revitalisering af skolegårde og skolernes udearealer også med sundhed og sport som parametre. Sammen med den lokale forsyning har der i forhold til klimatilpasning været åbnet op for medfinansieringspuljer hvor en kloaksanering med fordel kan kombineres med gårdrenovering og tilslutningsafgiften for regnvand kan anvendes til et bedre og grønnere formål. Jeg er tilhænger af det vilde og selvgroede men har også en holdning til at det skal foregå indenfor afgrænsede rammer og gerne med en overordnet styring. Hvordan har du fået historien integreret i haven, siden jeg kan se det er en museums have? Vh. Rikke.

Hej Rikke.

Faaborg Museum er et malerimuseum for Fynbomalernes vidunderlige billeder, så det er mere et kunstmuseum, end et egentligt museum.

Den nuværende have blev tegnet i 1997, og jeg har haft den under mine vinger i 3 år nu. Der er en række stærke elementer i haven, som skaber den overordnede form, og det er helt fint, for det gør den overskuelig for gæsterne, men samtidig er den meget stemningsskabende, for der er store træer, velvoksne klatreroser og pergolaer med blåregn man kan spadsere under.

Selve historien om malerne er ikke så tydelig i haven, men på een eller anden måde synes jeg at stemningen fra de dejlige malerier fortsætter, når man kommer ud i haven, og det er det vigtigste! Der skal ikke overfortolkes, der skal bare nydes!

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du kommer på disse kanter, så skal jeg gerne vise dig rundt i vores lille perle:-)

Mange hilsner Alice

Hej Alice. Faktisk har jeg været på disse kanter for nyligt, da jeg deltog i konkurrencen Fænø rundt og fik lov til at nyde den smukke natur der ligger i bæltet imellem Fyn og Jylland. Dejligt med en skøn opgave om en museumshaven, det virker til at der er flere muligheder. Hilsen Rikke.

den perfekte byhave