Houzz Tour: Lejligheden på 5. sal er fyldt med kreative løsninger
Trine, Jakob og deres to døtre insisterer på at blive boende i deres lejlighed på 100 kvm – for charme er nemlig vigtigere end god plads.
HOUZZ TOUR
Her bor: Trine Lundager og hendes mand Jakob med deres to døtre, Svea på 10 år og Vilde på 6.
Beskæftigelse: Trine er freelancejournalist, forfatter og desuden stifter og medejer af webshoppen Don’t Tell, der sælger tøj til kvinder.
Beliggenhed: På 5. sal i en gammel ejendom på Frederiksberg med udsigt over alle Købehavns tårne.
Størrelse: 103 kvadratmeter plus hemse og altaner.
Her bor: Trine Lundager og hendes mand Jakob med deres to døtre, Svea på 10 år og Vilde på 6.
Beskæftigelse: Trine er freelancejournalist, forfatter og desuden stifter og medejer af webshoppen Don’t Tell, der sælger tøj til kvinder.
Beliggenhed: På 5. sal i en gammel ejendom på Frederiksberg med udsigt over alle Købehavns tårne.
Størrelse: 103 kvadratmeter plus hemse og altaner.
Parret flyttede ind i 2004 og har siden gjort ”ret meget” ved lejligheden, fortæller Trine. Blandt andet har de fået bygget en rummelig altan ud fra stuen midt i lejligheden, hvor der tidligere var store vinduer. ”De andre lejligheder hele vejen ned har karnapper samme sted, så vi var nødt til at hæve niveauet, hvis vi ville bygge en altan ovenpå,” siger hun. Løsningen blev et fikst og karakteristisk repos, der leder ud til altanen og takket være glasdørene, der kan skubbes helt til side, fungerer det også som en smart indendørs forlængelse af altanen, især når her er fester og gæster.
Stilen i hjemmet betegner Trine som “relativt farverig og med en vis portion humor – men uden det bliver gakket.” Frem for alt er indretningen dog personlig. “Alt, vi har, er noget, vi lige pludselig er blevet forelsket i, og så er det ikke sikkert, at det passer ind i mikset, men så får vi det til at passe ind,” siger Trine. Det lykkes blandt andet ved at have farver, der går igen, som for eksempel den dominerende lilla og den mørke mintgrønne.
LÆS OGSÅ: UHYGGELIG ROLIG SKÆRGÅRDSIDYL HOS KRIMIFORFATTEREN
LÆS OGSÅ: UHYGGELIG ROLIG SKÆRGÅRDSIDYL HOS KRIMIFORFATTEREN
“Og så er jeg vild med teaktræ. Min mormor og morfars hjem var fyldt med teakmøbler, så der er en vis nostalgi over det, og jeg elsker den blødhed og rundhed, som mange møbler i den træsort har. Jeg får altid lyst til at røre ved det, og jeg har faktisk specifikt ledt efter møbler, magen til dem, mine bedste forældre havde,” siger Trine.
Arne Jacobsens 7’er-stole omkring spisebordet købte hendes forældre for 50 kr. stykket, da Esbjerg Rådhus engang i begyndelsen af 90’erne skulle udskifte inventaret. “Vi fik dem ombetrukket med sort skind, og selv om 7’er-stolen i dag er blevet så meget allemandseje, at den nærmest er blevet umoderne, så er jeg meget glad for vores – man sidder godt i den, og den er smuk og enkel”.
Stole: 7’eren af Arne Jaconsen for Fritz Hansen. Lampe over spisebordet: Orient-lampen af Jo Hammerborg
Arne Jacobsens 7’er-stole omkring spisebordet købte hendes forældre for 50 kr. stykket, da Esbjerg Rådhus engang i begyndelsen af 90’erne skulle udskifte inventaret. “Vi fik dem ombetrukket med sort skind, og selv om 7’er-stolen i dag er blevet så meget allemandseje, at den nærmest er blevet umoderne, så er jeg meget glad for vores – man sidder godt i den, og den er smuk og enkel”.
Stole: 7’eren af Arne Jaconsen for Fritz Hansen. Lampe over spisebordet: Orient-lampen af Jo Hammerborg
Inspiration til indretningen kan komme fra mange forskellige steder, som ikke nødvendigvis har noget med boligindretning at gøre, fortæller Trine, der blandt andet finder inspiration i sit arbejde med at vælge og sælge tøj. “Jeg har nok en æstetisk sans, som gør, at jeg godt kan lide lækre ting og stoflighed. Jeg er draget af skønhed og elsker smukke ting. Ikke nødvendig fejlfri skønhed - bare det har charme, personlighed og meget gerne historie”.
Isbjørnen fra Royal Copenhagen har Trine fået af sin onkel, der i sin tid fandt den mellem en masse affald ved siden af en container. “Jeg har altid elsket vildskaben i den figur, så han gav den til mig. Min onkel er desværre død nu, og også derfor betyder den meget for mig,” siger hun.
Isbjørnen fra Royal Copenhagen har Trine fået af sin onkel, der i sin tid fandt den mellem en masse affald ved siden af en container. “Jeg har altid elsket vildskaben i den figur, så han gav den til mig. Min onkel er desværre død nu, og også derfor betyder den meget for mig,” siger hun.
I det hele taget betyder det meget, at tingene i hjemmet her har en historie – som det for eksempel er tilfældet med Ole Wanschers Senator-stol på billedet her. Trines mand Jakob brugte langt tid på at jagte den, indtil han til sidst havde heldet med sig på DBA.
“Det var en yngre kvinde, vi købte den af, og hun var næsten grædefærdig over at skulle af med den, for den havde stået i hendes hjem altid, men hun havde ikke længere plads til den. Jeg synes, den er virkelig smuk med dens former og linjer og det smukke træ. Og så kan jeg godt lide, at vores ting også har betydet noget for nogle andre”.
“Det var en yngre kvinde, vi købte den af, og hun var næsten grædefærdig over at skulle af med den, for den havde stået i hendes hjem altid, men hun havde ikke længere plads til den. Jeg synes, den er virkelig smuk med dens former og linjer og det smukke træ. Og så kan jeg godt lide, at vores ting også har betydet noget for nogle andre”.
Midt imellem arvestykker, loppefund, designernips og fotokunst dukker helt unik udsmykning op. Udsmykning, som Trine selv har opfundet, formet og farvet i løbet af de seneste ti år, hvor hun har givet sin kreative åre frit løb til keramik på aftenskole. “I begyndelsen var det mest for at lave noget socialt med min mødregruppe, men ret hurtigt blev det noget, jeg ikke kunne undvære. Hver uge er det 3-4 timers mindfulness med hænderne i leret og 100% fokus på det, man sidder og modellerer. Og jeg kan mærke, at det tanker mig op”.
Blandt andet modellerer hun figurer, som hun kalder “mine mænd”, og som alle er forskellige. De tager form og udtryk, imens hun arbejder med dem, og på hylden i stuen bidrager de med så meget personlighed, at gæster tit står og dvæler ved dem.
Blandt andet modellerer hun figurer, som hun kalder “mine mænd”, og som alle er forskellige. De tager form og udtryk, imens hun arbejder med dem, og på hylden i stuen bidrager de med så meget personlighed, at gæster tit står og dvæler ved dem.
For et par år siden begyndte hun også at modellere halve kugler, der kunne hænge mellem illustrationer, tegninger og fotografier på stuens billedvæg over sofaen, hvor der manglede noget til at bryde med det ’flade’ udtryk. Derfor kom hun på idéen til kuglerne, der ser ud som om, de kommer ud af væggen.
“Jeg har altid gang i et eller andet kreativt, og på et tidspunkt for 2-3 år siden begyndte jeg at lave armbånd til mig selv. Mine veninder ville også gerne have nogle, og sådan startede mit lille smykkemærke Luna Blau, som i dag er både armbånd, ringe, kæder og øreringe. Jeg håndlaver det hele selv, og lad os bare sige: Jeg har travlt – kvinder kan godt lide smykker,” griner hun.
LÆS OGSÅ: 300 ÅR GAMMEL LEJLIGHED I KØBENHAVN ER FYLDT MED REJSEFUND
LÆS OGSÅ: 300 ÅR GAMMEL LEJLIGHED I KØBENHAVN ER FYLDT MED REJSEFUND
Stuen har ikke bare et vidt lysindfald, men sågar en altan på hver side af rummet. “Den lille altan fik vi lavet, da der blev lagt nyt tag på bygningen for et par år siden. De to altaner betyder, at der altid er et sted at søge ud, uanset hvor solen står – på den store altan har vi sol fra morgen til tidlig eftermiddag, og på den lille fra tidlig eftermiddag, til den går ned. Det er ret fantastisk,” siger Trine. Det eneste, parret fortryder, er, at den lille altan ikke går hele vejen hen foran køkkenet. Men den idé fik de for sent. Køkkenet med låger i sort højglans er et opgraderet Ikea-udgave, som Trine og Jakob fik sat op, da de flyttede ind for 12 år siden. “Så det trænger til en udskiftning. Det bliver næste projekt!” smiler hun.
Spørger man Trine Lundager, hvilke ting der definerer hjemmet på godt og ondt, bliver de skrå vægge nævnt som noget af det første. “Skråvæggene betyder, at vi bliver tvunget til at være kreative og hele tiden tænke os om i forhold til indretning og ikke mindst til at finde opbevaringsplads til de ting, vi ikke gider se på. Det er noget af en udfordring, for der er ikke særlig mange lige vægge at stille reoler eller store kommoder op ad”.
Udfordringen med den begrænsede opbevaringsplads har Trine imidlertid fundet en både rummelig, dekorativ og ja, nærmest genial løsning på. “I de gamle kufferter opbevarer vi alt det, vi ikke lige står og skal bruge hver eneste dag – julepynt, aflagt tøj og legetøj, som vi gerne vil gemme. Det handler om at stable dem strategisk, så det, man skal bruge forholdsvis hyppigt – for eksempel sengetøj – ligger øverst.”
Der er gået decideret sport i at finde de smukkeste kufferter og gerne nogle med mange rejser i bagagen. De fleste bliver købt på DBA, mens et par er fundet i en vintagebutik på Frederiksberg. Faktisk er kufferterne blevet lidt af en fetich for Trine. “Og det har rigtig meget med historien at gøre, for jeg forestiller mig, at de har været på vildt mange rejser, især et par stykker af dem er virkelig godt brugt, også indeni. Men de er genial opbevaring.”
I kontoret, der også fungerer som garderobe, hænger blandt andet en kreativ bøjlestang, som Trine selv har lavet af en gren fra sine forældres have og et par remme i kernelæder. “Jeg kan godt lide de naturlige materialer, og bøjlestangen tilfører noget personligt til rummet. Desuden giver det ro i rummet at hænge sit tøj i farveorden, hvis man som jeg har en frithængende garderobe – det samme gælder i øvrigt for bøger i bogreolen. Samtidig skaber det overblik,” lyder et godt råd.
Fra kontoret leder en stige op til hjemmets forældresoveværelse, der er indrettet på en af hjemmets to hemse – en type rum, som familien ikke bare formår at udnytte til fulde, men som de også har lært at elske. “Hemsene er først og fremmest ekstra plads – plads til opbevaring, plads til gæster, plads til os. Og det er vigtigt, når man bor med skråvægge og insisterer på at blive boende i en lejlighed, som på papiret måske er lidt for lille til en familie på fire”.
Takket være lysindfaldet fra tre Velux-vinduer virker soveværelset både lysere, rummeligere og mere imødekommende end kubikmeterne måske ellers ville berettige. “Hemsene giver en illusion om masser af plads, fordi de kan rumme senge, som jo ellers ville optage meget gulvplads i de øvrige værelser. Og så tilfører hemsene og det, at der er en ’etage’ mere, lejligheden charme, synes jeg”.
Det kan se ud som om, det gamle blyindfattede vindue i væggen mellem soveværelses-hemsen og stuen altid har været der. Men sådan forholder det sig langt fra, for det er købt på DBA for nylig. “Jeg kan generelt ikke få lys og vinduer nok, og jeg lader tit blikket vandre rundt i lejligheden for at finde et nyt sted at placere lysindfald,” siger Trine. Udover at give lysindfald og være en smuk detalje i både soveværelse og stue har vinduet også en tredje funktion. “Det en måde at komme lidt tættere på vores piger, der sover i den anden ende af lejligheden – når vinduet står åbent, kan vi bedre høre dem,” siger Trine og tilføjer, at det også meget passende kan lukkes, når der skal være ro.
Egentlig var hjemmets to børneværelser ét stort værelse. “Det delte pigerne i mere end fem år, og i de sidste to år sov de i samme seng. De elskede det, og derfor var det også meget naturligt at bevare det bånd, selv om de fik hvert sit værelse,“ fortæller Trine om døtrene, Svea på ti og Vilde på seks år. Med ni små vinduer og hjælp fra en bygningssnedker blev der bygget ét stort vindue, som udover at lade lyset passere fra rum til rum giver pigerne mulighed for at kigge ind til hinanden og finde tryghed ved, at den anden er lige bag ruden. “Når de engang efterlyser det, sætter vi et gardin op – men det har ingen af dem endnu nævnt noget om”.
Det tog sin tid at finde en opbevaringsløsning, der passede ind under køjesengen. Men ved at save soklen af en Ikea-kommode og fjerne toppladen lykkedes det lige nøjagtig at få plads til den.
“Svea har valgt det mindste, men bageste værelse med de skrå vinduer. Jeg tænker, at det ubevidst er for at få lidt privatliv, da hun skal igennem Vildes værelse for at komme til sit og ikke omvendt,” siger Trine. Det blomstrede, støvblå tapet, designet af Helene Blanche for Flügger, går igen på både væg og bord og bidrager dermed til helhed og harmoni i rummet.
Badeværelset er relativt stort og rummer derfor både vaskemaskine og tørretumbler – og pænt god plads til både bruser og vask.
SE OGSÅ: NICKI OG RENES GENNEMFØRTE DESIGN-HYBEL I AARHUS
SE OGSÅ: NICKI OG RENES GENNEMFØRTE DESIGN-HYBEL I AARHUS
Fra lejlighedens største altan er der udsigt over så godt som alle Københavns tårne – lige fra Rådhustårnet og Christiansborg Slot til Vor Frue Kirke, Børsen, Rigshospitalet, Marmorkirken ved Amalienborg og tårnene i Tivoli. Og det er én af de ting, som gør, at både Trine og Jakob har svært ved at se sig selv bo noget andet sted end i lejligheden her.
“Det er jo et hjem, der bærer præg af, at vi insisterer på at bo her, selv om vi måske i virkeligheden er vokset ud af lejligheden og sagtens kunne bruge mere plads. Og vi har flere gange, især mens børnene var små, tænkt, at det er lidt af en bet at skulle op ad trapperne til 5. sal hver eneste gang man kommer hjem med indkøbsposer eller - i sin tid - en baby i en lift. Men det har vi overlevet, og nu er vi fuldstændig fast besluttede på, at her skal vi bo altid, uanset hvor gamle vi bliver. Sådan har jeg stort set haft det, siden jeg satte mine ben her første gang,” siger Trine.
“Det er jo et hjem, der bærer præg af, at vi insisterer på at bo her, selv om vi måske i virkeligheden er vokset ud af lejligheden og sagtens kunne bruge mere plads. Og vi har flere gange, især mens børnene var små, tænkt, at det er lidt af en bet at skulle op ad trapperne til 5. sal hver eneste gang man kommer hjem med indkøbsposer eller - i sin tid - en baby i en lift. Men det har vi overlevet, og nu er vi fuldstændig fast besluttede på, at her skal vi bo altid, uanset hvor gamle vi bliver. Sådan har jeg stort set haft det, siden jeg satte mine ben her første gang,” siger Trine.
TRINES TRE GODE RÅD TIL AT BO I EN KVISTLEJLIGHED:
- Tænk utraditionelt. Rigtig mange opbevaringsløsninger, som fungerer i lejligheder med lige vægge – f.eks. høje skabe og reoler – dur ikke, når skråvæggen begynder en meter over gulvet. Stabl i stedet gamle kufferter under skråvæggen, eller find et lavt dækketøjskab eller en skænk – de er typisk ret dybe og kan rumme virkelig meget.
- Loft til kip er en af de helt store bonusser ved at bo i en kvistlejlighed – overvej alligevel at udnytte loftshøjden og etabler en hems over en del af spærene, den ekstragulvplads er guld værd.
- Har du en væg, der går helt til kip, så udnyt den, og lad dine billeder og anden dekoration brede sig og vandre opad. Det virker overraskende, at der sker noget over traditionel ’dekorationshøjde’, og det er fedt, at blikket kan gå på opdagelse.
”Mange bliver også overrasket over, hvor lille lejligheden egentlig er, for den virker større og mere luftig end de godt 100 kvadratmeter. Vi har udnyttet hver eneste krog,” siger den 40-årige journalist, forfatter og kvinde bag webshoppen Don’t Tell. ”Jeg kan stadig selv blive overrasket over, at jeg kan sidde oppe på soveværelses-hemsen og kigge ned i stuen gennem vinduet i kippen.”