Vild køkkenforvandling: Det startede med en flise-forelskelse...
Dyrt og til tider dramatisk – men det hele værd. Læs Trines personlige fortælling om vejen til drømmekøkkenet.
Når et Ikea-køkken runder sin 12-års fødselsdag, har det gjort det godt. Det var i hvert fald konklusionen hjemme hos os. Efter i mere end et årti at have været maskinrum for alt fra tilberedning af lasagne over babymos og mislykkede eksperimenter til finere madlavning var vores sorte køkken blevet lidt mat i højglansen og træt i beslagene, der klagede og peb, når vi åbnede lågerne. Samtidig var vi mætte af det sorte look, som vi i et anfald af vildskab havde krydret med et violetmalet trægulv og en blodrød stænkplade. Jo. Tiden var inde.
Sådan så køkkenet ud inden renoveringen - sorte højglanslåger fra Ikea, bordplade i hvid Caesarstone og malet trægulv.
Men hvor begynder man, når et helt rum skal strippes ned til gulvbrædderne og bygges op på ny? Hvordan finder man sin egen stil i det endeløse hav af køkkendrømme og kombinationer? I vores tilfælde startede det med et mintgrønt gulv…
Men hvor begynder man, når et helt rum skal strippes ned til gulvbrædderne og bygges op på ny? Hvordan finder man sin egen stil i det endeløse hav af køkkendrømme og kombinationer? I vores tilfælde startede det med et mintgrønt gulv…
Dette er køkkenhistorien om at gøre det lidt bagvendt – at forelske sig i en detalje og lade det udstikke retningen og stemningen for resten af indretningen.
KØKKEN-FORVANDLING
Her bor: Trine Lundager, 41, journalist og ejer af webshoppen Don’t Tell, og Jakob Rasmussen, 42, key account manager, med to døtre, Svea på 12 år, og Vilde på 8.
Størrelse: Køkkenet er ca. 8 kvm med skråvæg til den ene side. Hele lejligheden er 110 kvm.
Beliggenhed: Frederiksberg. Lejligheden ligger på 5. sal.
Håndværker: De Jyske Håndværkere
Pris: Gulvfliser fra Made A Mano: ca. 30.000 kr. Ikea-moduler: ca. 10.000 kr. Fronter og bordplade fra Reform: ca. 60.000 kr. Vask fra Ono.dk: ca. 16.500 kr.
I alt inkl. håndværkertimer (og eksklusiv hårde hvidevarer): ca. 170.000 kroner
Læs Houzz Touren og se mange flere billeder fra Trines kreative hjem på 5. sal
Her bor: Trine Lundager, 41, journalist og ejer af webshoppen Don’t Tell, og Jakob Rasmussen, 42, key account manager, med to døtre, Svea på 12 år, og Vilde på 8.
Størrelse: Køkkenet er ca. 8 kvm med skråvæg til den ene side. Hele lejligheden er 110 kvm.
Beliggenhed: Frederiksberg. Lejligheden ligger på 5. sal.
Håndværker: De Jyske Håndværkere
Pris: Gulvfliser fra Made A Mano: ca. 30.000 kr. Ikea-moduler: ca. 10.000 kr. Fronter og bordplade fra Reform: ca. 60.000 kr. Vask fra Ono.dk: ca. 16.500 kr.
I alt inkl. håndværkertimer (og eksklusiv hårde hvidevarer): ca. 170.000 kroner
Læs Houzz Touren og se mange flere billeder fra Trines kreative hjem på 5. sal
Jeg så første gang det grønlige sildebensgulv på en af de evindelige, nærmest bevidstløse ture ned gennem mit Instagram-feed. Faktisk var jeg scrollet forbi, da min hjerne opfattede, hvad jeg lige havde set, og jeg padlede som en gal opad igen for at finde den farveeksplosion, som havde ramt mit blik. Dér var det! En stue på størrelse med en balsal med det smukkeste sildebensgulv bestående af fliser i grønne nuancer. Jeg var forelsket.
Det grønne gulv var fra Made A Mano, fandt jeg ud af. Det dansk/italienske firma har specialiseret sig i håndlavede fliser fremstillet af lavasten fra den aktive vulkan Strato på Mount Etna på Sicilien. Fliserne kommer til verden i en avanceret proces, hvor de opvarmes til 2000 grader over ti dage, hvilket betyder, at glasuren i modsætning til klassiske keramiske overflader smelter sammen med stenen.
Det lyder ikke helt billigt, vel? Det er det heller ikke. Den flisetype, jeg havde forelsket mig i, koster 5.000 kr. per kvadratmeter, og det ville gøre et voldsomt indhug i vores budget, selv om vi kun skulle bruge fliser til 6 kvadratmeter gulvareal.
Det lyder ikke helt billigt, vel? Det er det heller ikke. Den flisetype, jeg havde forelsket mig i, koster 5.000 kr. per kvadratmeter, og det ville gøre et voldsomt indhug i vores budget, selv om vi kun skulle bruge fliser til 6 kvadratmeter gulvareal.
Men jeg kunne ikke glemme fliserne, og snart stod min kæreste og jeg i Made A Manos showroom i København. Og det skal man ikke besøge, medmindre man virkelig mener det. Man skal nemlig være mere end almindelig standhaftig for at modstå de appetitlige farver og overflader, som efterlader én lige dele opløftet og forvirret. For hvad i alverden skal man vælge?
Herhjemme har vi en svaghed for mintgrøn – måske fordi det minder os om alle de tropeferier, vi har til gode – og vi besluttede os, efter svære overvejelser, for flisetypen Cristalli i dimensionerne 6,5 x 40 cm i en saftig og lagunegrøn mint.
Herhjemme har vi en svaghed for mintgrøn – måske fordi det minder os om alle de tropeferier, vi har til gode – og vi besluttede os, efter svære overvejelser, for flisetypen Cristalli i dimensionerne 6,5 x 40 cm i en saftig og lagunegrøn mint.
Da fliserne er håndlavede og kun fremstilles i det antal, der bestilles på en ordre, er den eksakte nuance umulig at bestemme på forhånd, og den kan spænde fra sart til kraftig i kuløren, ligesom farvespillet er forskellig fra batch til batch. Derfor er det en god idé at pakke sin indre kontrolfreak væk, lade skæbnen råde og bare vente spændt på, hvad der kommer ud af ovnen på Sicilien – måske bliver farven ikke præcis, som man regnede med, men den vil med garanti være smuk.
Drømmer du om at renovere dit eget køkken? Find den rette køkkendesigner i nærheden af dig her…
Drømmer du om at renovere dit eget køkken? Find den rette køkkendesigner i nærheden af dig her…
Herfra kunne vi have gået en helt klassisk vej med hvide køkkenelementer og en bordplade af træ. Men det ville ligne os dårligt, og nu var vi jo lige kommet så godt i gang med farverne.
For at spare et sted havde vi besluttet, at skabe og skuffer skulle købes i Ikea. Vores gamle underskabe var 70 cm høje, og det mål fremstilles ikke længere (nu hedder det 60 eller 80 cm), og derfor var det ikke muligt at købe nye fronter til de gamle moduler. Vi bestilte derfor nye 80 cm høje moduler til en opstilling, der i store træk svarede til den gamle, bortset fra at vi valgte skuffemoduler frem for skabe, hvor det var muligt. For det er nu engang praktisk at kunne trække en stor og dyb skuffe helt ud og få det fulde overblik i stedet for at ligge med hele overkroppen inde i et skab og rode efter et decilitermål.
For at spare et sted havde vi besluttet, at skabe og skuffer skulle købes i Ikea. Vores gamle underskabe var 70 cm høje, og det mål fremstilles ikke længere (nu hedder det 60 eller 80 cm), og derfor var det ikke muligt at købe nye fronter til de gamle moduler. Vi bestilte derfor nye 80 cm høje moduler til en opstilling, der i store træk svarede til den gamle, bortset fra at vi valgte skuffemoduler frem for skabe, hvor det var muligt. For det er nu engang praktisk at kunne trække en stor og dyb skuffe helt ud og få det fulde overblik i stedet for at ligge med hele overkroppen inde i et skab og rode efter et decilitermål.
Flere firmaer har specialiseret sig i at fremstille fronter til Ikea-køkkener, og et af dem er danske Reform, der i samarbejde med en række profilerede arkitekter har skabt forskellige køkkenserier. Basis-serien med sine runde, indfræsede egetræsgreb, glatte overflade og enkle formsprog var vi umiddelbart ret vilde med, og da vi hørte, at vi på den model kunne vælge fronterne i 1950 forskellige farver, var det som at få en hel slikbutik foræret.
Læs også: Trines 8 bedste råd til køkkenrenovering
Læs også: Trines 8 bedste råd til køkkenrenovering
Vi overvejede længe et navyblåt køkken – en navyblå linoleumsbordplade med egetræsfront ville give en smuk tone-i-tone-effekt, der brød med det mintgrønne sildebensgulv. Men samtidig var vi lidt færdige med de mørke køkkener og deres ringe modstandsdygtighed over for fedtede fingre og vandstænk. Vi havde egentlig brug for noget helt nyt at kigge på, så vi fandt i stedet på at matche lågerne med gulvet.
Hos Flügger fik jeg blandet tre forskellige mintgrønne farveprøver efter NCS-farvekoder i Reforms katalog. Jeg malede dem alle op på A3-ark og placerede dem op ad væggen i køkkenet, så vi kunne betragte dem, mens lyset skiftede dagen igennem. Én var for blå, en anden for hidsig i nuancen, men den sidste havde præcis den rigtige rene kulør, som mindede os om isbjerge, tandpasta og havet under sydlige himmelstrøg. Og så matchede den farvetonen på lavastensfliserne utrolig godt.
Farverne i køkkenet skifter med sollyset – om morgenen er den mintgrønne helt fersk og sart, senere på dagen bliver den mere saftig og nærmest lysende.
Farverne i køkkenet skifter med sollyset – om morgenen er den mintgrønne helt fersk og sart, senere på dagen bliver den mere saftig og nærmest lysende.
Vi var fristede af en bordplade i beton, men ifølge sælgeren hos Reform var den sart over for en lang række syreholdige fødevarer, og desuden krævede det en særlig god rengøringsdisciplin at holde sådan én pæn – og billig var den heller ikke – så vi besluttede os for en bordplade af navyblå linoleum. Linoleum (ikke at forveksle med laminat) er et naturprodukt bestående af blandt andet kork, harpiks og linolie med en overflade, der føles lidt som viskelæder; blød og let gummiagtig. Linoleum har en unik evne til at reparere sig selv, hvis der kommer en ridse, og det er i det hele taget nemt at holde pænt uden de store anstrengelser.
Så langt så godt. De store beslutninger var truffet. Nu skulle vi bare have det gamle køkken og den tonstunge bordplade af sten pillet ned. Og hvad værre var; det skulle bæres ned fra femte sal.
Heldigvis var vores håndværkerteam fra De Jyske Håndværkere snarrådige – de foreslog, at vi indrykkede en annonce på Dba.dk, hvor vi for symbolske 1.500 kroner satte vores gamle køkken til salg, mod at køber selv pillede det ned. To dage senere troppede et yngre polsk par plus en hjælper op i vores køkken for at afmontere det hele og sende det til Polen, hvor kvindens mor drømte om et nyt (brugt) køkken. Alle var glade, ikke mindst os, der var blevet en uoverkommelig opgave lettere.
Heldigvis var vores håndværkerteam fra De Jyske Håndværkere snarrådige – de foreslog, at vi indrykkede en annonce på Dba.dk, hvor vi for symbolske 1.500 kroner satte vores gamle køkken til salg, mod at køber selv pillede det ned. To dage senere troppede et yngre polsk par plus en hjælper op i vores køkken for at afmontere det hele og sende det til Polen, hvor kvindens mor drømte om et nyt (brugt) køkken. Alle var glade, ikke mindst os, der var blevet en uoverkommelig opgave lettere.
Lavastensfliserne er utrolig nemme at holde. De kræver blot støvsugning og almindelig gulvvask.
Gulvet i køkkenet har altid været koldt. Det er, som om vinden suser op under tagpladerne i skråvæggen mod vest og siver ind i etageadskillelsen mellem os og underboen. Derfor var planen egentlig at etablere gulvvarme under sildebensfliserne. Men det ville blive både besværligt og dyrt - gulvet skulle bl.a. hæves temmelig meget. Og som vores tømrer sagde: “Man kan købe mange par hjemmesko for 20.000 kr.”
Gulvet i køkkenet har altid været koldt. Det er, som om vinden suser op under tagpladerne i skråvæggen mod vest og siver ind i etageadskillelsen mellem os og underboen. Derfor var planen egentlig at etablere gulvvarme under sildebensfliserne. Men det ville blive både besværligt og dyrt - gulvet skulle bl.a. hæves temmelig meget. Og som vores tømrer sagde: “Man kan købe mange par hjemmesko for 20.000 kr.”
I stedet besluttede vi os for at bruge pengene på en kvadratisk messingvask fra det lille nordsjællandske firma Ono.dk. Jeanette Brand, som står bag Ono, har specialiseret sig i unikke, håndlavede vaske af massiv messing, og er man til det rustikke, evigt foranderlige, patinerede og ikke mindst gyldne look, ja, så er det svært –nærmest umuligt – at slette hendes smukke håndværk fra hukommelsen. Den vask, vi valgte, måler 50 x 40 cm og har plads til både bradepander og fiskefade – en feature, vi ikke selv havde tænkt over, men som Jeanette Brand understregede vigtigheden af. Og tak for det! Ikke mere bøvl med bradepander, der balancerer på kanten af vasken og får køkkenbordet til at sejle i vand.
Vi kviede os ved prisen: Godt 16.500 kr. kostede vasken. Men i stedet droppede vi det planlagte Vola-armatur i massiv messing og købte en overfladebehandlet udgave fra det noget billigere og miljøvenlige mærke Zeromix, og så gik det næææsten lige op. En vandhane er trods alt nemmere at udskifte end en vask, var vores ræsonnement.
Og er en messingvask så for alle? Nej. Bestemt ikke. Hvis man trives bedst med, at alting skinner blankt og nypoleret, så er man nok bedre tjent med en anden type vask, for messing ‘flammer’ og bliver skjoldet i alle nuancer af gylden og brun, og det er, som om vasken ændrer karakter hver eneste dag. Man kan godt pudse den tilbage til funklende blank, men skal man holde den sådan hele tiden, kommer man på overarbejde. I begyndelsen kræver det lige et par dybe vejrtrækninger (selv for os uden rengørings-iver) men når man indser, at det brogede look ikke er sjusk, men patina, bliver forholdet ukompliceret og fyldt med kærlighed.
Stænkpladen er ligesom gulvfliserne fremstillet af lavasten fra Made A Mano - den består af én stor flise (50 x 70 cm) fra serien Ossido. Væggen ved siden af stænkpladen har vi malet med kalkmaling fra Jotun (Lady Minerals i farven St. Pauls Blue) efterfulgt af en forsegler, så den kalkede overflade kan holde til damp og stænk fra madlavningen.
Læs også: 3 eksperter – Sådan indretter du et åbent, lyst og lækkert køkken
Læs også: 3 eksperter – Sådan indretter du et åbent, lyst og lækkert køkken
Syv uger tog det, fra det gamle køkken blev splittet ad, til det nye var indflytningsklart. I de uger var vi igennem det meste af følelsesregisteret – fra spændt forventning og masser af gejst over skuffelse og frustration til taknemmelighed og ekstatisk glæde. Det var vi egentlig ikke forberedte på, hverken at det ville tage så langt tid, eller at en renovering af et lille køkken som vores ville slide så meget på nerver og tålmodighed. Men når der er mange elementer, mange kalendere og mange levringstidspunkter, der skal passe sammen, er der meget, der kan gå galt.
En lille justering af en skæv vinkel fik for eksempel konsekvenser for bordpladen, der pludselig ikke passede og derfor måtte laves helt om. Den gamle opvaskemaskine var helt uventet for lav til det nye setup, og en ny måtte huhej bestilles med yderligere forsinkelse til følge.
Og så er hånd- og speciallavede ting tidsmæssigt lidt af en joker i forbindelse med en ombygning. Ting tager den tid, ting tager, kan man vist retteligt sige om den slags, og det kan ærlig talt være lidt af en prøvelse. Til gengæld er glæden over deres særlige udtryk tilsvarende stor, når de endelig ankommer. Og frustrationen overraskende hurtigt glemt.
Og så er hånd- og speciallavede ting tidsmæssigt lidt af en joker i forbindelse med en ombygning. Ting tager den tid, ting tager, kan man vist retteligt sige om den slags, og det kan ærlig talt være lidt af en prøvelse. Til gengæld er glæden over deres særlige udtryk tilsvarende stor, når de endelig ankommer. Og frustrationen overraskende hurtigt glemt.
For at gøre køleskab, ovn og emhætte mindst iøjnefaldende valgte vi hårde hvidevarer med hvide fronter. Desværre var der ikke plads til et integreret køleskab – det havde vi foretrukket – men den hvide front får det til at blende fint ind. Kromhåndtaget på ovnen voldte især mig mange kvaler, da det øvrige metal i køkkenet er messing. Måske får jeg en dag en smed til at lave et nyt håndtag af messing… måske lever jeg bare med det.
Læs også: Nyt køkken giver sundere livsstil og mere tid med familien
Læs også: Nyt køkken giver sundere livsstil og mere tid med familien
Hylderne har vi selv lavet af en massiv egetræsplanke fra Bauhaus og messingbeslag. Vi har ladet fronten stå forholdsvis rå for at skabe et organisk udtryk. Krusene er fra Studio Arhoj.
En radiatorskjuler fra Silvan og bordpladen, der fortsætter hen over den, binder køkkenet sammen med stuen. Vi har malet radiatorskjuleren med resterne af den farveprøve, der matcher køkkenet.
Flere har spurgt os: “Hvordan tør I dog investere i et mintgrønt køkken? Tror I ikke, I bliver trætte af det?” Svaret er, at vi et år efter renoveringen stadig glæder os over vores lille lagune hver eneste dag. At det er ret meget os, og at vi nok havde kedet os i et hvidt køkken.
FORTÆL…
Hvad kan du bedst lide ved den modige, mintgrønne køkkenforvandling?
Flere har spurgt os: “Hvordan tør I dog investere i et mintgrønt køkken? Tror I ikke, I bliver trætte af det?” Svaret er, at vi et år efter renoveringen stadig glæder os over vores lille lagune hver eneste dag. At det er ret meget os, og at vi nok havde kedet os i et hvidt køkken.
FORTÆL…
Hvad kan du bedst lide ved den modige, mintgrønne køkkenforvandling?