6 tendenser: Så er du klar til fremtiden i dansk design
Hvad bliver de næste store trends? Vi har samlet de mest interessante insidertips og spændende spådomme her!
Hvilke materialer vil dominere, hvordan skal farverne sammensættes, og hvordan kommer vi til at tænke design på nye måder i de kommende år?
Ingen ved det med sikkerhed, men hos Houzz fik vi en ret god fornemmelse af, hvordan dansk design vil tage form i de kommende år, da vi tidligere i juni måned deltog i designfestivalen 3 Days of Design i København.
Her præsenterede knap 100 designvirksomheder og organisationer deres nyeste tanker og produkter samt bud på fremtidens danske design. Vi har samlet seks af de mest interessante og visionære tendenser her.
Ingen ved det med sikkerhed, men hos Houzz fik vi en ret god fornemmelse af, hvordan dansk design vil tage form i de kommende år, da vi tidligere i juni måned deltog i designfestivalen 3 Days of Design i København.
Her præsenterede knap 100 designvirksomheder og organisationer deres nyeste tanker og produkter samt bud på fremtidens danske design. Vi har samlet seks af de mest interessante og visionære tendenser her.
Trendforsker Mads Arlien Søborg.
“Efter flere år, hvor vi har skullet være tilgængelige hele tiden og til stede på alverdens platforme, har vi nu behov for at gå ned i tempo og trække stikket,” fortæller trendforskeren.
Det vil også komme til at afspejle sig i boligindretningen i de kommende år, hvor man i mange hjem vil komme til at se deciderede ‘wifi disruptors’, altså små apparater, der simpelthen kan kvæle den digitale forbindelse til omverdenen i et rum.
“Efter flere år, hvor vi har skullet være tilgængelige hele tiden og til stede på alverdens platforme, har vi nu behov for at gå ned i tempo og trække stikket,” fortæller trendforskeren.
Det vil også komme til at afspejle sig i boligindretningen i de kommende år, hvor man i mange hjem vil komme til at se deciderede ‘wifi disruptors’, altså små apparater, der simpelthen kan kvæle den digitale forbindelse til omverdenen i et rum.
Samtidig vil vi i højere grad tage ting som gammeldags kaffebrygning til os, hvor det ikke er noget problem, at det tager 20 minutter før kaffen er klar. Det bliver i højere grad acceptabelt, at tingene tager tid, fordi vi har behov for at gå ned i tempo som et modsvar til det digitale pres og evige hurtighed mener han.
“I 1990’erne var samtalekøkkener utrolig populære, men vi var ikke klar til dem dengang. Vi havde for travlt med alt muligt andet, og kun de færreste tog sig virkelig tid til samvær og nærvær i køkkenet. Men nu tror jeg, at vi langt om længe er klar til at indtage det sociale køkken på en mere helhjertet måde,” siger Mads Arlien Søborg.
“I 1990’erne var samtalekøkkener utrolig populære, men vi var ikke klar til dem dengang. Vi havde for travlt med alt muligt andet, og kun de færreste tog sig virkelig tid til samvær og nærvær i køkkenet. Men nu tror jeg, at vi langt om længe er klar til at indtage det sociale køkken på en mere helhjertet måde,” siger Mads Arlien Søborg.
Moderne monokromt
Modvægten til vores fortravlede liv afspejler sig også i farver og farvetrends, hvor mere eller mindre ensfarvede rum og monokrome temaer bliver stadigt mere dominerende.
“Det monokrome kan give en ro som modvægt til den moderne verden, hvor vi har så mange sociale medier og flimmer og mangel på fokus. Så får vi mulighed for at sætte os i omgivelser, som er enkle og rene,” fortæller indretningsarkitekt Tine Mouritsen, der har stået for indretningen af Erik Jørgensens spritnye showroom ‘Home collection’, hvor tre store rum er indrettet i henholdsvis gennemgående mørkeblåt (på billedet her), helt hvide toner (på det næste billede), og helt grønt.
Modvægten til vores fortravlede liv afspejler sig også i farver og farvetrends, hvor mere eller mindre ensfarvede rum og monokrome temaer bliver stadigt mere dominerende.
“Det monokrome kan give en ro som modvægt til den moderne verden, hvor vi har så mange sociale medier og flimmer og mangel på fokus. Så får vi mulighed for at sætte os i omgivelser, som er enkle og rene,” fortæller indretningsarkitekt Tine Mouritsen, der har stået for indretningen af Erik Jørgensens spritnye showroom ‘Home collection’, hvor tre store rum er indrettet i henholdsvis gennemgående mørkeblåt (på billedet her), helt hvide toner (på det næste billede), og helt grønt.
“Specielt det hvide rum giver plads til sindsro, afslapning og fred fra forstyrrende elementer, mens man i det mørke rum automatisk føler sig omsluttet og tryg, og det grønne, der er mere botanisk og præget af naturelementer, virker beroligende,” siger Tine Mouritsen.
Indretningsarkitekt Tine Mouritsen.
Vi er i Skandinavien kendt for stringent design samt en simpel, enkel og stram farveholdning. Men klart farveopdelte rum og monokrome temaer kommer vi til at se meget mere af i private hjem i de kommende år, spår indretningsarkitekten.
“Det harmonerer desuden rigtig fint med mange danske møbler, som er stringente og stramme i designet, hvilket understreger og forstærker det rolige element,” tilføjer hun.
Vi er i Skandinavien kendt for stringent design samt en simpel, enkel og stram farveholdning. Men klart farveopdelte rum og monokrome temaer kommer vi til at se meget mere af i private hjem i de kommende år, spår indretningsarkitekten.
“Det harmonerer desuden rigtig fint med mange danske møbler, som er stringente og stramme i designet, hvilket understreger og forstærker det rolige element,” tilføjer hun.
100 procent bæredygtigt
Vi har længe hørt om bæredygtighed og miljøvenlighed i design- og møbelproduktion, men nogle firmaer tager det nu mere bogstaveligt og til et helt nyt niveau. Blandt andet hos den spritnye møbelproducent Wehlers, hvor bæredygtighed er ligeså højt prioriteret i forretningsmodellen som kvalitet og godt design er.
“Når vi begynder at designe et nyt møbel, er det afgørende, at så meget som muligt af produktet bliver skabt af genbrugsmaterialer, ligesom vi fra starten tager stilling til, hvad der skal ske med produktet, når det engang ikke fungerer mere,” fortæller Henrik Holm, der er direktør og medstifter hos Wehlers.
For eksempel er bordpladen på et af firmaets små borde fremstillet af aflagte tekstiler, der bliver lavet til småstykker og ved hjælp af blandt andet varmebehandling og et bindemiddel bliver til et hårdt materiale, der minder om finér- eller gipsplader.
Vi har længe hørt om bæredygtighed og miljøvenlighed i design- og møbelproduktion, men nogle firmaer tager det nu mere bogstaveligt og til et helt nyt niveau. Blandt andet hos den spritnye møbelproducent Wehlers, hvor bæredygtighed er ligeså højt prioriteret i forretningsmodellen som kvalitet og godt design er.
“Når vi begynder at designe et nyt møbel, er det afgørende, at så meget som muligt af produktet bliver skabt af genbrugsmaterialer, ligesom vi fra starten tager stilling til, hvad der skal ske med produktet, når det engang ikke fungerer mere,” fortæller Henrik Holm, der er direktør og medstifter hos Wehlers.
For eksempel er bordpladen på et af firmaets små borde fremstillet af aflagte tekstiler, der bliver lavet til småstykker og ved hjælp af blandt andet varmebehandling og et bindemiddel bliver til et hårdt materiale, der minder om finér- eller gipsplader.
Henrik Holm fra Wehlers
“På vores daybed er pladen for eksempel også lavet af genbrugte, pressede tekstiler, mens det meste af skummet inden i madrassen er genbrugsskum, og jernstellet er også genbrugsjern,” fortæller Henrik Holm.
Samtidig har Wehlers allerede lavet aftaler med deres underleverandører om, at de skal tage materialerne tilbage, når møblerne engang er udtjente.
“Hvis forhandlerne accepterer den præmis om tilbagelevering, tilbyder vi både dem og slutkunden bedre priser. Der er ikke noget, der kommer ud herfra, uden at vi kan tage det tilbage og genbruge det. Det er bæredygtig, cirkulær økonomi fra start til slut,” fortæller Henrik Holm om produkterne, som alle bliver designet og produceret i Danmark.
“På vores daybed er pladen for eksempel også lavet af genbrugte, pressede tekstiler, mens det meste af skummet inden i madrassen er genbrugsskum, og jernstellet er også genbrugsjern,” fortæller Henrik Holm.
Samtidig har Wehlers allerede lavet aftaler med deres underleverandører om, at de skal tage materialerne tilbage, når møblerne engang er udtjente.
“Hvis forhandlerne accepterer den præmis om tilbagelevering, tilbyder vi både dem og slutkunden bedre priser. Der er ikke noget, der kommer ud herfra, uden at vi kan tage det tilbage og genbruge det. Det er bæredygtig, cirkulær økonomi fra start til slut,” fortæller Henrik Holm om produkterne, som alle bliver designet og produceret i Danmark.
Glem alt om hvide standardkøkkener
Hvid har længe været standarden og den absolutte yndlingsfarve i skandinaviske og i særdeleshed danske køkkener. Men vil du være på forkant med de nordiske tendenser, bør du overveje at ty til andre dele af farveskalaen, når du vælger dit næste køkken.
Fremtidens køkkener ser nemlig ud til at blive mere farverige. Det oplever man blandet andet hos &Shufl, der åbnede for fire år siden og som de første i Danmark specialiserede sig i at hacke og forskønne Ikea-køkkener, og som særligt har vakt opsigt med dogmet: Ikke noget hvidt!
“Vi var personligt meget trætte af hvide køkkener, der alle lignede hinanden. Og trætte af, at folk automatisk købte hvide køkkener som det sikre valg,” siger Kristoffer Brems, der er medstifter af &Shufl.
Hvid har længe været standarden og den absolutte yndlingsfarve i skandinaviske og i særdeleshed danske køkkener. Men vil du være på forkant med de nordiske tendenser, bør du overveje at ty til andre dele af farveskalaen, når du vælger dit næste køkken.
Fremtidens køkkener ser nemlig ud til at blive mere farverige. Det oplever man blandet andet hos &Shufl, der åbnede for fire år siden og som de første i Danmark specialiserede sig i at hacke og forskønne Ikea-køkkener, og som særligt har vakt opsigt med dogmet: Ikke noget hvidt!
“Vi var personligt meget trætte af hvide køkkener, der alle lignede hinanden. Og trætte af, at folk automatisk købte hvide køkkener som det sikre valg,” siger Kristoffer Brems, der er medstifter af &Shufl.
Kristoffer Brems (til højre) fra &Shufl i firmaets showroom i København.
I begyndelsen var kundegruppen lille og bestod især af designere, grafikere og kreative mennesker, men det billede er nu ved at ændre sig.
“Der er helt klart flere, der nu er med på, at køkkener ikke automatisk skal være hvide. Nu er det alle slags mennesker, der gerne vil skille sig lidt ud. Og vi kan samtidig se, at resten af branchen nu er ved at komme med på farverne, og selv de mere konventionelle køkkenfirmaer begynder i højere grad at tage farverne op,” fortæller Kristoffer Brems.
Især naturlige, varme materialer som kork og træ vinder større og større indpas i fremtidens skandinaviske køkkener.
“I det hele taget bliver køkkenerne præget af mere hygge, som vi jo er kendt for i Danmark, men som de seneste år har været undermineret i køkkenerne, fordi de groft sagt har lignet tandlægeklinikker,” siger Kristoffer Brems fra &Shufl.
I begyndelsen var kundegruppen lille og bestod især af designere, grafikere og kreative mennesker, men det billede er nu ved at ændre sig.
“Der er helt klart flere, der nu er med på, at køkkener ikke automatisk skal være hvide. Nu er det alle slags mennesker, der gerne vil skille sig lidt ud. Og vi kan samtidig se, at resten af branchen nu er ved at komme med på farverne, og selv de mere konventionelle køkkenfirmaer begynder i højere grad at tage farverne op,” fortæller Kristoffer Brems.
Især naturlige, varme materialer som kork og træ vinder større og større indpas i fremtidens skandinaviske køkkener.
“I det hele taget bliver køkkenerne præget af mere hygge, som vi jo er kendt for i Danmark, men som de seneste år har været undermineret i køkkenerne, fordi de groft sagt har lignet tandlægeklinikker,” siger Kristoffer Brems fra &Shufl.
Hold øje med det gamle håndværk
Mange danske designfirmaer har de seneste år gravet i arkiverne og genoplivet design af blandt andre Arne Jacobsen og Finn Juhl. Men nu er tiden kommet til at lede efter andet end tegninger, skitser og prototyper fra fortiden – nu handler det om det gamle håndværk.
Det oplever man blandt andet hos den lille virksomhed Overgaard Dyrman, hvor de to unge grundlæggere og møbeldesignere har specialiseret sig i at bruge gamle smede- og ikke mindst saddelmagerteknikker.
Mange danske designfirmaer har de seneste år gravet i arkiverne og genoplivet design af blandt andre Arne Jacobsen og Finn Juhl. Men nu er tiden kommet til at lede efter andet end tegninger, skitser og prototyper fra fortiden – nu handler det om det gamle håndværk.
Det oplever man blandt andet hos den lille virksomhed Overgaard Dyrman, hvor de to unge grundlæggere og møbeldesignere har specialiseret sig i at bruge gamle smede- og ikke mindst saddelmagerteknikker.
“Der er rigtig meget kvalitet i det gamle håndværk. Det er for os ikke en ambition i sig selv at holde det gamle håndværk i live, men der er bare så meget kvalitet i det, at vi tænker, det er for godt til ikke at genoplive det,” fortæller Christian Dyrman, som har rådført sig med en af de sidste uddannede saddelmagere i Danmark.
Samtidig er der unikke kvaliteter i de nyeste teknologier, og derfor er det ideelle møbel kombineret af det bedste fra den gamle og den nye verden.
Samtidig er der unikke kvaliteter i de nyeste teknologier, og derfor er det ideelle møbel kombineret af det bedste fra den gamle og den nye verden.
“For eksempel kan stålrørene på vores stole kun formes helt præcist ved hjælp af CNC (Computer numerical control), men den pæneste svejsning kan man ikke få på maskiner, så det har vi smede til at gøre med gammeldags håndkraft,” siger Christian Dyrman.
Overgaard Dyrman er langt fra alene om at genoplive tidligere tiders håndværk og metoder, ligesom tidløse materialer som læder, metal, sten, træ vinder stigende indpas.
“Vi ser især, at mange unge designere lægger stor vægt på håndværkstraditionerne, og vi ser flere og flere rå materialer og recycling,” siger Christian Dyrman.
“Vi ser især, at mange unge designere lægger stor vægt på håndværkstraditionerne, og vi ser flere og flere rå materialer og recycling,” siger Christian Dyrman.
Dyrenes rolle
Dyrenes rolle i dansk design er alt andet end en ny tendens. Dyrerigets væsener har nemlig været allestedsnærværende i både former og motiver, så længe der er blevet designet. Tænk bare på det gamle mågestel, Arne Jacobsens Myre-stol (på billedet her), Georg Jensen-kanden ‘Quack’ (på næste billede) og Finn Juhls Pelikan-stol – for slet ikke at nævne Kay Bojesens aber og utallige andre træfigurer (på sidste billede).
Dyrenes rolle i dansk design er alt andet end en ny tendens. Dyrerigets væsener har nemlig været allestedsnærværende i både former og motiver, så længe der er blevet designet. Tænk bare på det gamle mågestel, Arne Jacobsens Myre-stol (på billedet her), Georg Jensen-kanden ‘Quack’ (på næste billede) og Finn Juhls Pelikan-stol – for slet ikke at nævne Kay Bojesens aber og utallige andre træfigurer (på sidste billede).
Alligevel er dyrenes rolle i den danske designverden værd at have særligt fokus på i den kommende tid. I hvert fald har man på Designmuseum Danmarkfået øjnene op for, hvor stort omfanget og betydningen af dyrenes rolle i designet egentlig er.
“Vi opdagede, da vi for et stykke tid siden arbejdede på en udstilling målrettet børn, at dyrene ikke bare er i børnehøjde, men fylder overraskende meget på alle niveauer,” fortæller Christian Holmsted Olesen, der chef for museets udstillinger og samlinger.
Det er endnu ikke officielt, men overfor Houzz løfter Christian Holmsted Olesen sløret for, at museet barsler med en stor udstilling, der åbner næste år og netop handler om dyrenes rolle i dansk design – du hørte det her først!
Det er endnu ikke officielt, men overfor Houzz løfter Christian Holmsted Olesen sløret for, at museet barsler med en stor udstilling, der åbner næste år og netop handler om dyrenes rolle i dansk design – du hørte det her først!
FOMO – Fear Of Missing Out (eller på dansk: frygt for at gå glip af noget) er blevet et velkendt begreb de seneste år. Det skyldes ikke mindst den digitale udvikling, hvor sociale medier døgnet rundt, smartphones, tablets, højtalere og hovedtelefoner i enhver lomme og hvert et rum i hjemmet har gjort os så godt som afhængige af de digitale muligheder.
Men nu er det tid til det modsatte, nemlig JOMO – Joy Of Missing Out (på dansk: glæden ved at gå glip af noget), fortæller den danske trendforsker Mads Arlien Søborg.