Indretning & dekoration
Historie: Kend din Super-Ellipse
Hvor meget ved du egentlig om den populære, klassiker Super-Ellipse, der passer ind i alle hjem fra retrohuse til moderne lejligheder?
Siden bordserien Super-Ellipse blev introduceret i 1968, har den med sit funktionelle og elegante design været elsket af mange generationer. Hvad mange ikke ved er, at udformningen af bordet har forbindelser til matematikken, Sergels Torg i Stockholm og både videnskabsmanden Piet Hein og møbellegenden Bruno Mathsson. Følg med i fortællingen om det fascinerende design.
Ideen blev født gennem matematikken
Piet Hein var egentlig ikke møbeldesigner, og det var gennem hans rolle som matematiker, at historien om ellipsebordet begyndte. I Stockholm var man nødt til at løse trafiksituationen, da Sergels Torg blev anlagt i 60’erne. For at løse problemet i en rundkørsel brugte Hein en matematisk til at fremstille superellipsen. Og superellipsen fascinerede mange, ikke mindst møbeldesigner og arkitekt Bruno Mathsson.
Piet Hein var egentlig ikke møbeldesigner, og det var gennem hans rolle som matematiker, at historien om ellipsebordet begyndte. I Stockholm var man nødt til at løse trafiksituationen, da Sergels Torg blev anlagt i 60’erne. For at løse problemet i en rundkørsel brugte Hein en matematisk til at fremstille superellipsen. Og superellipsen fascinerede mange, ikke mindst møbeldesigner og arkitekt Bruno Mathsson.
Fra tømrerfamilie
Bruno Mathsson blev født i 1907 i den lille landsby Värnamo. Hans far var fjerde generations snedkermester, og Mathsson gik naturligt samme vej. Han erhvervede sig gedigne kundskaber om træsorter og deres egenskaber, men han fik også hurtigt øjnene op for funktionalismens ideer.
Bruno Mathsson blev født i 1907 i den lille landsby Värnamo. Hans far var fjerde generations snedkermester, og Mathsson gik naturligt samme vej. Han erhvervede sig gedigne kundskaber om træsorter og deres egenskaber, men han fik også hurtigt øjnene op for funktionalismens ideer.
Spændbenet revolutionerer
Bruno Mathssons design er kendetegnet af, at det er funktionelt, men også enkelt og smukt. Interessen for funktionalismen gjorde ham opmærksom på Piet Heins superellipse. De to var venner, og det slog Mathsson, at superellipsen, udover at løse trafikproblemer, også kunne løse flere designproblemer. Sammen skabte de to mænd det revolutionerende spændben, som gør bordpladen stabil og let at montere og samtidig er med til at give pladen et let og svævende udseende.
Bruno Mathssons design er kendetegnet af, at det er funktionelt, men også enkelt og smukt. Interessen for funktionalismen gjorde ham opmærksom på Piet Heins superellipse. De to var venner, og det slog Mathsson, at superellipsen, udover at løse trafikproblemer, også kunne løse flere designproblemer. Sammen skabte de to mænd det revolutionerende spændben, som gør bordpladen stabil og let at montere og samtidig er med til at give pladen et let og svævende udseende.
Forskellige udformninger
Bordpladen er opbygget efter gammel snedkertradition, muligvis en viden som Bruno Mathsson fik med sig fra snedkeriet i Värnamo. Konstruktionen af bordet betyder, at der ikke er brug for støttekant på undersiden. Bordet fås i flere udformninger og træsorter. Desuden laves det i forskellige størrelser og med udtrækningsplade.
Bordpladen er opbygget efter gammel snedkertradition, muligvis en viden som Bruno Mathsson fik med sig fra snedkeriet i Värnamo. Konstruktionen af bordet betyder, at der ikke er brug for støttekant på undersiden. Bordet fås i flere udformninger og træsorter. Desuden laves det i forskellige størrelser og med udtrækningsplade.
Vigtig for svensk designhistorie
Bruno Mathsson døde i 1988, men hans arbejde lever i højeste grad videre i dag. Han har haft succes med kunsten at skabe møbler, der både udstilles på museer og som er aktuelle for nutidens forbrugere. Med andre ord tidløse klassikere. Og ikke overraskende har han fået flere udmærkelser – 1981 blev han tildelt professortitlen af regeringen, 1978 blev han medlem af the Royal Society of Art i London, og hans møbler har endda prydet de svenske frimærker.
Bruno Mathsson døde i 1988, men hans arbejde lever i højeste grad videre i dag. Han har haft succes med kunsten at skabe møbler, der både udstilles på museer og som er aktuelle for nutidens forbrugere. Med andre ord tidløse klassikere. Og ikke overraskende har han fået flere udmærkelser – 1981 blev han tildelt professortitlen af regeringen, 1978 blev han medlem af the Royal Society of Art i London, og hans møbler har endda prydet de svenske frimærker.
Bordet blev sat i produktion af det danske møbelhus Fritz Hansen, som gennem 144-år har fremstillet et stort antal møbler, der i dag er en selvfølgelig del af dansk og international designhistorie. Nogle eksempler på designklassikere fra firmaet er Myren, Syveren, Ægget – og selvfølgelig Ellipsebordet. Bordet blev fremstillet af den danske matematiker, filosof og videnskabsmand Piet Hein og den svenske stjernedesigner Bruno Mathsson.