Houzz Tour: Krimiforfatteren har bygget sit drømmehus på Amager
"Jeg dør, hvis jeg skal bo i en lillebitte lejlighed i København," tænkte Lone Theils, da hun flyttede hjem fra London.
Da hun efter 16 år som korrespondent i den engelske hovedstad besluttede sig for at flytte tilbage til Danmark og slå sig ned som krimiforfatter på fuld tid, var hun usikker på, hvor i landet hun skulle bo. Til en start flyttede hun ind i sit sommerhus på Djursland, men på grund af diverse møder i København brugte hun uforholdsmæssig meget tid på at køre i pendulfart mellem Djursland og København. Derfor stod det hurtigt klart, at en mere permanent bolig skulle findes i hovedstadsområdet. Sikkert var det imidlertid også, at årene med mikroskopiske lejligheder skulle være forbi.
“Jeg var fortvivlet, for jeg boede i et sommerhus med en grund på 1.000 kvm, en kæmpestor have, og jeg tænkte, at jeg dør, hvis jeg skal bo i en lillebitte lejlighed i København, hvor jeg ikke engang har råd til en altan,” siger hun og tilføjer, at alene tanken om et lille køkken nærmest kunne få hende til at græde.
Til alt held fik hun øjnene op for haveforeningen Kongelunden på Amager, da hun for et par år siden var på besøg hos en veninde, der netop var flyttet derud. “Det var en fantastisk sommeraften, hvor vi sad på hendes veranda og spiste, og det var den danske sommer, når den var allerbedst. Dér kom idéen til, at jeg kunne flytte herud. Jeg fandt ud af, at her kunne jeg få råd til at bygge et hus, som ville blive helt, som jeg drømte om. Og jeg ville endda kunne få en lillebitte have. Det var en fantastisk idé!”
Til alt held fik hun øjnene op for haveforeningen Kongelunden på Amager, da hun for et par år siden var på besøg hos en veninde, der netop var flyttet derud. “Det var en fantastisk sommeraften, hvor vi sad på hendes veranda og spiste, og det var den danske sommer, når den var allerbedst. Dér kom idéen til, at jeg kunne flytte herud. Jeg fandt ud af, at her kunne jeg få råd til at bygge et hus, som ville blive helt, som jeg drømte om. Og jeg ville endda kunne få en lillebitte have. Det var en fantastisk idé!”
HOUZZ TOUR
Her bor: Lone Theils
Beskæftigelse: Journalist og forfatter. Har blandt andet skrevet kriminalromanerne om Nora Sand, hvor den første i serien, ‘Pigerne fra Englandsbåden’ er oversat og solgt til 14 lande. Hun er mangeårig London-korrespondent for blandt andet Berlingske og Politiken og er i dag aktiv tv-kommentator med speciale i britisk politik.
Størrelse: Huset er 96 kvm stort
Beliggenhed: Haveforeningen Kongelunden på Amager, København
Byggeår: 2018 (marts-august)
Pris: 3,3 millioner kroner for grunden og byggeriet
Byggeentreprenør: Allan Aakjær
Her bor: Lone Theils
Beskæftigelse: Journalist og forfatter. Har blandt andet skrevet kriminalromanerne om Nora Sand, hvor den første i serien, ‘Pigerne fra Englandsbåden’ er oversat og solgt til 14 lande. Hun er mangeårig London-korrespondent for blandt andet Berlingske og Politiken og er i dag aktiv tv-kommentator med speciale i britisk politik.
Størrelse: Huset er 96 kvm stort
Beliggenhed: Haveforeningen Kongelunden på Amager, København
Byggeår: 2018 (marts-august)
Pris: 3,3 millioner kroner for grunden og byggeriet
Byggeentreprenør: Allan Aakjær
Mens vejen til det færdige hus var brolagt med forsinkelser og svære beslutninger for Lone Theils – blandt andet om nødvendigheden af at sælge det højtelskede sommerhus på Djursland – var hun aldrig i tvivl om, hvad der skulle prioriteres i det nye hjem. Og især to ting var helt afgørende:
“Jeg elsker at lave mad, så der var ingen tvivl om, at jeg skulle have et stort køkken, hvor jeg har plads til alle mine ting, fade og skåle og dippedutter, jeg har købt i hele verden. Jeg er typen, som, når jeg er ude at rejse, hellere går ind i en isenkræmmerbutik end en souvenirbutik, for det er sjovere at have en kagerulle fra Bruxelles og en grydeske fra Istanbul. På den måde er mit køkken indrettet, og det skulle der være plads til,” fortæller hun.
Læs også: Frederksberg-hjem fyldt med loppefund, arvestykker og hjemmelavet keramik
Læs også: Frederksberg-hjem fyldt med loppefund, arvestykker og hjemmelavet keramik
“Og så var jeg fast besluttet på, at jeg skulle have indbyggede bogreoler, for det har jeg altid drømt om. Det var simpelthen fuldstændig klart fra starten, at huset skulle være anlagt på, at der skulle være plads til at lave mad og plads til bøger.”
Eller som en arkitekt på et tidspunkt opsummerede: “Det, jeg hører dig sige, er, at du har brug for et køkken-bibliotek,” genfortæller Lone Theils med bekræftende nikken.
Læs også: Stylistens hjem er både sprælsk, funky og fyldt med genbrug
Eller som en arkitekt på et tidspunkt opsummerede: “Det, jeg hører dig sige, er, at du har brug for et køkken-bibliotek,” genfortæller Lone Theils med bekræftende nikken.
Læs også: Stylistens hjem er både sprælsk, funky og fyldt med genbrug
De store, indbyggede bogreoler har Lone Theils selv tegnet, for hun vidste præcist, hvordan hun ville have dem.
“Jeg var så træt af at købe nye bogreoler så godt som hvert andet år, fordi de blev ødelagt af især kogebøger, som er sindssygt tunge. Derfor tænkte jeg: De her reoler skal simpelthen kunne holde til noget,” fortæller forfatteren.
“Jeg var så træt af at købe nye bogreoler så godt som hvert andet år, fordi de blev ødelagt af især kogebøger, som er sindssygt tunge. Derfor tænkte jeg: De her reoler skal simpelthen kunne holde til noget,” fortæller forfatteren.
Hun har vejet sig frem til, at en typisk kogebog – som hun vel at mærke har 354 af – typisk vejer 1,2 kg, og derfor faldt valget på spær-træ, som er beregnet til at kunne holde tontunge tagkonstruktioner på plads. Træet har fået en omgang hvid vask, så det ikke mørkner eller bliver gulligt med tiden.
Ud over i høj grad at definere stilen og stemningen i huset, spiller de mange bøger også en ganske lavpraktisk rolle. “Håndværkerne blev ved med at sige, at det var nødvendigt at få isolering på lofterne, for ellers ville det komme til at runge herinde. Men de isoleringsmaterialer, der var at vælge imellem, så forfærdeligt ud. Jeg kunne vælge mellem stilen ‘formningslokale anno 1978’ eller et sygehusloft,” siger Lone Theils.
Hun stolede derfor på sit instinkt, som sagde, at de mange bøger ville sluge en eventuel rungen. Og selv om håndværkerne stillede sig noget tvivlende over for den teori, har huset takket være litteraturen en glimrende akustik og uden den mindste rumklang.
Hun stolede derfor på sit instinkt, som sagde, at de mange bøger ville sluge en eventuel rungen. Og selv om håndværkerne stillede sig noget tvivlende over for den teori, har huset takket være litteraturen en glimrende akustik og uden den mindste rumklang.
Fra stuen er der direkte adgang til soveværelset til venstre i billedet herover og arbejdsværelset til højre. Netop arbejdsværelset er et vigtigt rum for Lone Theils, da hun som forfatter arbejder hjemmefra. Her skal være rart at være, fortæller hun.
“Som korrespondent i London arbejdede jeg også hjemmefra, men da jeg kun havde et rum ud over mit soveværelse, betød det, at jeg både arbejdede i min stue, lavede mad i min stue og hyggede mig i min stue. Så overgangen mellem arbejdstid og fritid var glidende,” fortæller hun.
Med det separate arbejdsværelse forsøger forfatteren nu at “køre en hård stil”: “Jeg står op og spiser morgenmad i min spisekrog, og så går jeg på arbejde inde på mit kontor. Når jeg er færdig med at arbejde, kommer jeg ud igen, og så holder jeg fri… Det går ikke altid sådan, men jeg prøver.“
Med det separate arbejdsværelse forsøger forfatteren nu at “køre en hård stil”: “Jeg står op og spiser morgenmad i min spisekrog, og så går jeg på arbejde inde på mit kontor. Når jeg er færdig med at arbejde, kommer jeg ud igen, og så holder jeg fri… Det går ikke altid sådan, men jeg prøver.“
Beder man Lone Theils beskrive stilen i hjemmet, flyver ordet ‘eklektisk’ som det første ud af munden på hende. “Jeg elsker på mange måder den nordiske stil, men jeg elsker også den engelske stil. Min idé er at lave et britisk landsted på den nordiske måde. Så jeg har de mørke lædermøbler og bogreolerne, men alligevel med et nordisk tvist.”
Det mest gennemgående kendetegn i hjemmet er imidlertid, at alting har en historie.
“Jeg kan fortælle dig, hvor hver eneste ting stammer fra. Jeg har fundet dem rundt omkring på mine rejser og udelukkende købt dem, fordi jeg kunne lide dem. Der er ikke noget, jeg bare har købt ‘for at indrette med det’. Det er på mange måder et globetrotterhjem,” siger hun.
Se også: Jeppe har skabt en vild luksushule midt i København
“Jeg kan fortælle dig, hvor hver eneste ting stammer fra. Jeg har fundet dem rundt omkring på mine rejser og udelukkende købt dem, fordi jeg kunne lide dem. Der er ikke noget, jeg bare har købt ‘for at indrette med det’. Det er på mange måder et globetrotterhjem,” siger hun.
Se også: Jeppe har skabt en vild luksushule midt i København
“Hvis vi for eksempel tager hylden her, har jeg købt lerfiguren i Mexico City, og den lille skål jeg jeg fået af en veninde fra Holstebro. Ved siden af står en zebra fra Sydafrika, den lille lysestage har jeg købt i Israel på en ferie, og den store lysestage har min mors morbror vundet ved et dyrskue i Varde for godt kvæg.”
Trods utallige rejsefund fra hele verden er London rigere repræsenteret end nogen anden destination. “Min stil er helt klart blevet mere kosmopolitisk, efter at jeg har boet i London, og jeg har nogle ting, der minder mig om byen, som jeg nu er nødt til at have omkring mig,” siger hun.
Heriblandt de to billeder i sorte rammer: Kunsttrykket nederst er et litterært kort over London, hvor litterære figurer er skrevet ind dér, hvor de geografisk hører til i London – lige fra Sherlock Holmes til James Bond. Fotografiet øverst er fra et bibliotek, da tyskerne bombede byen i 1940 under London Blitz. “Jeg kan lide det billede på så mange planer, især for den ro, der er over det. Selv om bygningerne omkring er fuldstændigt smadrede, står bøgerne stadig i reolerne, og folk går og kigger på dem,” siger hun.
Trods utallige rejsefund fra hele verden er London rigere repræsenteret end nogen anden destination. “Min stil er helt klart blevet mere kosmopolitisk, efter at jeg har boet i London, og jeg har nogle ting, der minder mig om byen, som jeg nu er nødt til at have omkring mig,” siger hun.
Heriblandt de to billeder i sorte rammer: Kunsttrykket nederst er et litterært kort over London, hvor litterære figurer er skrevet ind dér, hvor de geografisk hører til i London – lige fra Sherlock Holmes til James Bond. Fotografiet øverst er fra et bibliotek, da tyskerne bombede byen i 1940 under London Blitz. “Jeg kan lide det billede på så mange planer, især for den ro, der er over det. Selv om bygningerne omkring er fuldstændigt smadrede, står bøgerne stadig i reolerne, og folk går og kigger på dem,” siger hun.
Også soveværelset er domineret af køb fra diverse rejser og ikke mindst bøger.
Ét rejsefund, som Lone Theils dog ville ønske havde en kortere historie, er sofaen. Hun fik øje på den cognacfarvede sofamodel i Belgien for år tilbage, og selv om det var “kærlighed ved første blik”, satte hendes mikroskopiske London-lejlighed dengang en stopper for kærligheden. For tre år siden begyndte hun at lede i talrige møbelbutikker for at finde en sofa magen til til sit kommende hjem i Danmark – i et år uden held. Men så står den der pludselig! I en tilfældig møbelforretning i Bruxelles genfinder Lone Theils den store lædersofa – som dog er alt for dyr. Hun beslutter derfor at gå hjem og tænke over det, men når ikke længere end lige uden for forretningen, hvor hun rutinemæssigt tjekker sin mail.
“Der vil skæbnen, at jeg netop har fået en mail fra mit forlag og min redaktør, der beder mig fakturere et forskud på min nye bog – og det er præcist dét beløb, som sofaen koster,” siger hun om pengene, der kom uventet.
Hun køber sofaen på stedet, men giver besked om, at den først skal leveres en del måneder senere, når huset står færdigt. Da huset er klar til sofaen, er firmaet i mellemtiden gået konkurs, og sofaen står på et lager i Polen som en del af et konkursbo.
Se også: Den unge arkitekts industrielle Vesterbro-renovering
Hun køber sofaen på stedet, men giver besked om, at den først skal leveres en del måneder senere, når huset står færdigt. Da huset er klar til sofaen, er firmaet i mellemtiden gået konkurs, og sofaen står på et lager i Polen som en del af et konkursbo.
Se også: Den unge arkitekts industrielle Vesterbro-renovering
“Jeg tror, vi sendte 100 mails frem og tilbage, inden det til sidst ender med, at firmaet, der havde overtaget konkursvirksomheden, får bestilt en ny sofa og sendt den til mig,” siger hun. Undervejs har venner og bekendte forsøgt at få hende på andre tanker med opfordringer som “Stop nu med den sofa. Glem den, og få bare pengene tilbage i stedet”.
“Men min eneste reaktion var: Nej! I forstår slet ikke, hvor fantastisk den er. Armlænene har præcist den højde, de skal have, man kan ligge i den, man kan sidde med benene oppe under sig, man kan sidde tre mand uden at sidde lårene af hinanden. Det er den ultimative sofa, og jeg elsker den!”
Sofaen er af det belgiske mærke Flamant.
“Men min eneste reaktion var: Nej! I forstår slet ikke, hvor fantastisk den er. Armlænene har præcist den højde, de skal have, man kan ligge i den, man kan sidde med benene oppe under sig, man kan sidde tre mand uden at sidde lårene af hinanden. Det er den ultimative sofa, og jeg elsker den!”
Sofaen er af det belgiske mærke Flamant.
“Kan du egentlig godt lide blå?” lyder det ofte fra især børn, når de er på besøg hos Lone Theils og har inspiceret huset. Og ja, forfatterens yndlingsfarve er - ikke overraskende - blå.
“På en måde fortæller det blå skab i køkkenet ret meget om min stil, for alle tingene er forskellige og kommer fra alle mulige steder i verden, men de har det blå til fælles. Og dermed kommer det hele til at hænge sammen, synes jeg.”
Se også: Kom indenfor i Bjørn Wiinblads spektakulære blå hus
“På en måde fortæller det blå skab i køkkenet ret meget om min stil, for alle tingene er forskellige og kommer fra alle mulige steder i verden, men de har det blå til fælles. Og dermed kommer det hele til at hænge sammen, synes jeg.”
Se også: Kom indenfor i Bjørn Wiinblads spektakulære blå hus
Ligeledes er badeværelset trods de talrige, forskeligartede effekter bundet sammen af farven blå. “Og så har jeg altid ønsket mig et badekar på fødder, så da jeg skulle indrette badeværelset tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde skal have det, så er det nu,” siger hun.
London-korrespondenten og den omrejsende journalist kommer altså tydeligt til udtryk i indretningen – ikke mindst ved hjælp af idolet Tintin, der som den første inspirerede Lone Theils til at blive journalist: “Min far læste Tintin højt for mig, da jeg var barn, og jeg tænkte, det med at rejse ud i verden som reporter lyder som det fedeste job!”
Men skinner krimiforfatteren mon også igennem i indretningen? Ikke rigtigt, mener Lone Theils, der i hjemlig forstand er mere til hygge end til uhygge. Og dog…
Men skinner krimiforfatteren mon også igennem i indretningen? Ikke rigtigt, mener Lone Theils, der i hjemlig forstand er mere til hygge end til uhygge. Og dog…
Midt i hjemmet står nemlig en skammel, som, Lone Theils købte for et par år siden, da filmselskabet Zentropa holdt loppemarked. “Min veninde og jeg stod derude i kø en halv time, før dørene åbnede, og da vi som kom ind var det bare øv! Der var ikke rigtigt noget spændende. Der var en masse træskostøvler fra filmen ‘Nærmest lykkelig’, fire faxmaskiner og en lille smule møbler, en tandlægestol og nogle Ikea-lamper, der ikke var pakket ud, så jeg var faktisk ret skuffet,” siger hun.
Dog fandt hun den lille træskammel og tænkte, “sådan en kan man altid bruge”, mens medarbejderen fra Zentropa, som hun betalte til, kiggede på hende og udbrød: “Den skammel spiller jo en ikke uvæsentlig rolle i den nye Lars von Trier-film ‘The house that Jack built’!”.
“Det er jo den vildeste gyser seriemorderfilm, han nogensinde har lavet. Når jeg har fortalt det til filmanmeldere, jeg kender, og som har set filmen, har de svaret “Uhhh, den skammel… er den blevet vasket?” og “Tror du ikke på, der hviler forbandelse over ting?” Men jeg ved ikke, om de tager pis på mig, for jeg har ikke turdet se filmen selv,” lyder det fra krimiforfatteren med et grin.
“Det er jo den vildeste gyser seriemorderfilm, han nogensinde har lavet. Når jeg har fortalt det til filmanmeldere, jeg kender, og som har set filmen, har de svaret “Uhhh, den skammel… er den blevet vasket?” og “Tror du ikke på, der hviler forbandelse over ting?” Men jeg ved ikke, om de tager pis på mig, for jeg har ikke turdet se filmen selv,” lyder det fra krimiforfatteren med et grin.
Selv om forfatterhusets opbygning har budt på op- og nedture samt enkelte søvnløse nætter for Lone Theils – blandt andet ved tanken om, hvorvidt der nu blev plads til alle hendes bøger – lever resultatet mere end op til hendes forventninger. “Det er faktisk blevet bedre, end jeg havde turdet håbe på. Det virker større, end jeg troede. Selv om stuen er møbleret, er den stadig rummelig og generøs nok til, at jeg kan have et stort juletræ stående eller have tolv mennesker til middag, uden at man skal sidde op ad væggen,” siger hun.
Tæppet foran sofaen er et marrokansk vintagetæppe, mens det andet tæppe er købt på basaren i Istanbul.
Tæppet foran sofaen er et marrokansk vintagetæppe, mens det andet tæppe er købt på basaren i Istanbul.
Især lyset har vist sig at stråle overraskende godt ind i huset, der har vinduer på alle fire sider. Morgensolen lyser spisekrogen op fra øst, og fra sengen kan hun ligge og kigge på stjernerne om aftenen.
“En af de mest fantastiske ting er det store runde vindue i køkkenet, hvor jeg får det mest fantastiske aftenlys ind, når jeg står og laver mad. Den slags ved man jo ikke, inden man har prøvet at bo i huset, men lysindfaldet har vist sig at være overvældende godt, og det gør mig vildt glad,” siger hun.
“En af de mest fantastiske ting er det store runde vindue i køkkenet, hvor jeg får det mest fantastiske aftenlys ind, når jeg står og laver mad. Den slags ved man jo ikke, inden man har prøvet at bo i huset, men lysindfaldet har vist sig at være overvældende godt, og det gør mig vildt glad,” siger hun.
FORTÆL…
Hvad synes du er mest inspirerende ved det blå forfatterhus på Amager?
Hvad synes du er mest inspirerende ved det blå forfatterhus på Amager?
“I London er det kun de færreste, der har råd til at bo stort. De fleste bor i små lejligheder, som endda nogle gange er møblerede. Så hvis man interesserer sig bare en lille smule for boligindretning, bliver man rimelig indebrændt, for der er virkelig grænser for, hvor meget man kan udfolde sig,” fortæller Lone Theils.