Houzz Tour Special: Karen Blixens forunderlige Rungstedlund
Julestemningen er intakt i den berømte forfatters gamle hjem takket være friske buketter og julepynt skabt i hendes ånd.
Kasper Iversen
8. december 2017
Danish journalist & editor
Decembersolen skinner klart, de gamle, vinternøgne bøgetræer står ranke og stolte, mens gruset på gårdspladsen knaser særligt sprødt af frost denne smukke morgenstund, da Houzz besøger Rungstedlund – hjem for den nu afdøde baronesse og verdensberømte forfatter Karen Blixen.
Da vi træder indenfor i varmen på den gamle gård ved Rungsted Kyst nord for København, er der også noget ganske særligt sprødt, friskt og autentisk over oplevelsen. Interiøret i de gamle stuer står nemlig nøjagtig, som da Karen Blixen efterlod dem ved sin død i 1962. Som blomsterne strutter, og som morgensolen kaster sine lange stråler gennem vinduerne og lyser rummene op med genspejlinger i glas, spejle og poleret mahogni, er det næsten, som om fru Blixen kun lige har forladt stuerne.
“Det er et meget åndrigt sted. Det er det, der gennemsyrer både stemningen og stilen på Rungstedlund,” fortæller Anne Sofie Tiedemann Dal, der er museumsinspektør her på Karen Blixen Museet.
“Det er et meget åndrigt sted. Det er det, der gennemsyrer både stemningen og stilen på Rungstedlund,” fortæller Anne Sofie Tiedemann Dal, der er museumsinspektør her på Karen Blixen Museet.
Hvem var Karen Blixen?
Karen Blixen (1885-1962) er en af Danmarks største forfattere – mest berømt både i Danmark og internationalt er hun for ‘Syv fantastiske fortællinger’ og ‘Den afrikanske farm’. Hun er født og opvokset på Rungstedlund, men flyttede i 1914 til Kenya, Afrika, hvor hun giftede sig med den svenske baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffefarm i Kenya, indtil de efter otte år blev skilt, og hun alene overtog driften. Økonomiske udfordringer tvang hende til at sælge kaffefarmen, og i 1931 flyttede hun hjem til moderen på Rungstedlund, hvor hun boede resten af sit liv. Det var her, hun skrev sine siden så berømte bøger – både ‘Den Afrikanske Farm’ baseret på hendes 17 år og egne oplevelser i Kenya og ‘Babettes gæstebud’ er siden blevet til Oscar-vindende film.
Karen Blixen (1885-1962) er en af Danmarks største forfattere – mest berømt både i Danmark og internationalt er hun for ‘Syv fantastiske fortællinger’ og ‘Den afrikanske farm’. Hun er født og opvokset på Rungstedlund, men flyttede i 1914 til Kenya, Afrika, hvor hun giftede sig med den svenske baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffefarm i Kenya, indtil de efter otte år blev skilt, og hun alene overtog driften. Økonomiske udfordringer tvang hende til at sælge kaffefarmen, og i 1931 flyttede hun hjem til moderen på Rungstedlund, hvor hun boede resten af sit liv. Det var her, hun skrev sine siden så berømte bøger – både ‘Den Afrikanske Farm’ baseret på hendes 17 år og egne oplevelser i Kenya og ‘Babettes gæstebud’ er siden blevet til Oscar-vindende film.
Det var Karen Blixens far, officer og forfatter Wilhelm Dinesen, der i slutningen af 1879 købte Rungstedlund, efter at stedet i flere hundrede år havde fungeret som kro. Faderen døde, da Karen blot var ni år gammel, men med moderen Ingeborg som familiens overhoved fortsatte livet for Karen og hendes søskende på Rungstedlund.
Hjemmet var dengang tidstypisk mere tungt og mørkt indrettet, men da Karen Blixen efter moderens død i 1939 overtog hjemmet, indrettede hun det i sin helt egen stil. “Mange af møblerne er arvestykker, som Karen Blixen efter moderens død har sat sammen på sin egen måde. Tidligere var stilen mere præget af klunkestilen, men Karen Blixen gjorde det mere moderne, let og lyst,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal.
Spisebordet er et engelsk mahognibord, mens stolene er danske. Alle brændeovnene i stuerne stammer fra forskellige danske herregårde.
Hjemmet var dengang tidstypisk mere tungt og mørkt indrettet, men da Karen Blixen efter moderens død i 1939 overtog hjemmet, indrettede hun det i sin helt egen stil. “Mange af møblerne er arvestykker, som Karen Blixen efter moderens død har sat sammen på sin egen måde. Tidligere var stilen mere præget af klunkestilen, men Karen Blixen gjorde det mere moderne, let og lyst,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal.
Spisebordet er et engelsk mahognibord, mens stolene er danske. Alle brændeovnene i stuerne stammer fra forskellige danske herregårde.
I det hele taget er det meget få ting i indretningen, som Karen Blixen selv har købt – sikkert delvist fordi hun langt fra var velhavende i de første mange år efter hjemkomsten fra Afrika, fortæller Anne Sofie Tidemann Dal: “Men mange ting har hun malet eller omdekoreret, og ikke mindst ved hjælp af farver og blomster fra haven har hun skabt sin meget personlige og karakteristiske stil.”
Karen Blixen gik meget op i at være en god værtinde og i at dekorere sine store stuer propert, men hun havde sjældent mere end 8 gæster til middag ad gangen – af den simple årsag, at den videbegærlige og fortællelystne forfatter ville være sikker på at kunne følge med i alle samtaler omkring bordet.
Læs også: På besøg i Bjørn Wiinblads spektakulære blå hus
Karen Blixen gik meget op i at være en god værtinde og i at dekorere sine store stuer propert, men hun havde sjældent mere end 8 gæster til middag ad gangen – af den simple årsag, at den videbegærlige og fortællelystne forfatter ville være sikker på at kunne følge med i alle samtaler omkring bordet.
Læs også: På besøg i Bjørn Wiinblads spektakulære blå hus
Mens Karen Blixen er verdensberømt for sin litteratur, og kun de færreste kender til hendes indretningsstil, afspejler interiøret på Rungstedlund bogstaveligt talt hendes fortællinger på flere punkter.
“Hun syntes, det var særligt skønt med spejle, dels fordi de gjorde rummene større, men også, fordi de kan få os til at se på verden på en anden måde. Der er mange spejle i hendes litteratur, for eksempel i ‘Syv fantastiske fortællinger’ spiller et spejlkabinet en særlig rolle i ’Vejene omkring Piza’, hvor det forvrænger og forvrider proportionerne og vender om på alting,” fortæller museumsinspektøren.
“Hun syntes, det var særligt skønt med spejle, dels fordi de gjorde rummene større, men også, fordi de kan få os til at se på verden på en anden måde. Der er mange spejle i hendes litteratur, for eksempel i ‘Syv fantastiske fortællinger’ spiller et spejlkabinet en særlig rolle i ’Vejene omkring Piza’, hvor det forvrænger og forvrider proportionerne og vender om på alting,” fortæller museumsinspektøren.
Fra spisestuen er der adgang til Rungstedlunds største rum, den store karakteristiske dagligstue med de lange gardiner, sit pastelgrønne farvetema og i julens anledning en rødgran, der er dekoreret ganske som Blixen yndede at gøre det.
Juletræet var altid pyntet med enkelte stykker sølvlametta, sølvkugler og hvide stjerner klippet i papir. Og selv om Karen Blixen til sin store sorg aldrig selv fik børn, elskede hun at aktivere fantasien hos sine nevøer og niecer, og derfor kom der altid ét styk rødt julepynt på træet, og det barn, der først fandt den røde ting, blev som regel belønnet med en kage.
Læs også: Naturlig, nordisk jul hos familien i Aarhus
Læs også: Naturlig, nordisk jul hos familien i Aarhus
“De karakteristiske lange gardiner har hun arvet fra herregårde, hvor der var noget højere til loftet, men hun nænnede ikke at klippe dem kortere, så i stedet skabte hun sin egen romantiske stil ved at lade dem løbe hen ad gulvet,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal. Indtil der i 1959 kom centralvarme i bygningen, kunne der blive særdeles koldt om vinteren, og derfor var der også tykke uldgardiner til at holde på varmen.
Det hvide standur i hjørnet bag juletræet stod tidligere på farmen i Afrika.
Det hvide standur i hjørnet bag juletræet stod tidligere på farmen i Afrika.
Måske ikke mindst på grund af de kolde danske vintre blev hjørnet foran marmorkaminen i den store dagligstue et vigtigt omdrejningspunkt for Karen Blixens liv på Rungstedlund. Det var som regel her, hun sad med sine gæster, og det var herfra, hun i 1950’erne indtalte sine radiotaler, hvor hun blandt andet fortæller om livet på den afrikanske farm. Det er også herfra, hun i 1958 opfordrer radiolytterne til at støtte den nyoprettede Rungstedlundfond, der blandt andet skulle sikre, at lunden bag gården blev til fuglereservat og i eftertiden holdt åben for offentligheden. Lytterne skulle hver donere præcist én krone, for Blixen ville kunne tælle, hvor mange støtter hun havde.
Den franske kaminskærm med orientalske figurer, der gemmer sig bag møblementet, havde Blixen også med sig i Afrika. “Vi forestiller os en scene i Den Afrikanske Farm, hvor hun sidder her foran med benene over kors som en anden Scheherazade fra 1001 nats eventyr, der fortæller historier for at overleve,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal.
Karen Blixens store kærlighed, den engelske aristokrat og storvildtjæger Denys Finch Hatton, var nogle gange på safari 2-3 måneder ad gangen, men når han så kom tilbage til farmen i Kenya, ventede Blixen og hendes flammende fortællelyst: “Så tændte de op i kaminen, og ilden reflekterede op på den eventyrlige kaminskærm, så figurerne virkede levende og gav hende inspiration til at fortælle og fortælle,” uddyber museumsinspektøren.
Den franske kaminskærm med orientalske figurer, der gemmer sig bag møblementet, havde Blixen også med sig i Afrika. “Vi forestiller os en scene i Den Afrikanske Farm, hvor hun sidder her foran med benene over kors som en anden Scheherazade fra 1001 nats eventyr, der fortæller historier for at overleve,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal.
Karen Blixens store kærlighed, den engelske aristokrat og storvildtjæger Denys Finch Hatton, var nogle gange på safari 2-3 måneder ad gangen, men når han så kom tilbage til farmen i Kenya, ventede Blixen og hendes flammende fortællelyst: “Så tændte de op i kaminen, og ilden reflekterede op på den eventyrlige kaminskærm, så figurerne virkede levende og gav hende inspiration til at fortælle og fortælle,” uddyber museumsinspektøren.
Det er umuligt at tale om Karen Blixens hjem og indretning uden at betone blomsternes betydning. Eller som Blixen selv har formuleret det: “Jeg synes, at blomster i sig selv er et af tilværelsens mirakler”.
“Hun tænkte meget i farver, når hun anrettede blomster – ikke så meget i form og facon, men farver og kombinationen, og der var altid strit i hendes buketter,” fortæller Helen Olsen, der i mere end 20 år har været blomsterdekoratør på Rungstedlund og ansvarlig for at pynte stuerne med flora i fru Blixens ånd.
“Hun tænkte meget i farver, når hun anrettede blomster – ikke så meget i form og facon, men farver og kombinationen, og der var altid strit i hendes buketter,” fortæller Helen Olsen, der i mere end 20 år har været blomsterdekoratør på Rungstedlund og ansvarlig for at pynte stuerne med flora i fru Blixens ånd.
For at komme ind på livet af Blixens blomsterteknik tegnede Helen Olsen i begyndelsen buketterne på papir for derefter at kopiere dem i blomstrende live. For som Blixen sagde om kunsten at anrette buketter: “Det er som at male et blomstermaleri”.
Se også: Trin for trin –Professionel juledekoration af naturmaterialer
Se også: Trin for trin –Professionel juledekoration af naturmaterialer
Ikke nok med, at blomsterne pynter og liver op i gemakkerne – og som her på den lysfyldte veranda, der ligger i forlængelse af den store dagligstue – de bidrager også til duften. Og i det hele taget har de talrige buketter været en ganske smart måde at løfte stemningen i stuerne på, også i de perioder, hvor pengene har været små. “Når det hele groede og voksede i haven, brugte hun alting derfra,” fortæller Helen Olsen. Ganske utraditionelt kunne Blixen finde på at sætte grøntsager i buketterne og blandede gerne rødkålsblade med roser – hun miksede så at sige det kultiverede med det vilde.
Når stilkene skal sammensættes til buketter, forsøger blomsterdekoratøren desuden at efterleve baronessens mantra om, at det skal foregå “med ro i sjælen eller en sjæl, der falder til ro hen ad vejen. Og én stilk ad gangen,” som Helen Olsen gengiver Blixens ord.
Når stilkene skal sammensættes til buketter, forsøger blomsterdekoratøren desuden at efterleve baronessens mantra om, at det skal foregå “med ro i sjælen eller en sjæl, der falder til ro hen ad vejen. Og én stilk ad gangen,” som Helen Olsen gengiver Blixens ord.
Den afrikanske messingbeslåede kiste i dagligstuen har Karen Blixen fået foræret af Farah Aden, der var hendes tro hushovmester på farmen i Kenya. I anledning af julen er den dekoreret med lys, som hun plejede, mens den resten af året er prydet af store buketter, akkurat som på Blixens tid.
Malerierne på væggen forestiller Karen Blixens farmor og farfar, mens mahognisofaen stammer fra netop bedsteforældrenes hjem.
Læs også: Kom med ind i huset, hvor “Junglebogen” blev skrevet
Malerierne på væggen forestiller Karen Blixens farmor og farfar, mens mahognisofaen stammer fra netop bedsteforældrenes hjem.
Læs også: Kom med ind i huset, hvor “Junglebogen” blev skrevet
I mere end én forstand er det grønne et gennemgående tema på Karen Blixens Rungstedlund, og ‘Den grønne stue’ er naturligvis ingen undtagelse. Værelset var delvist gæsteværelse, men Blixen brugte det også i perioder som arbejdsværelse, da det modsat de fleste andre rum ligger i læ fra kystens kolde vinde.
Den malede stol med fletværk i forgrunden af billedet har stået på Karen Blixens farm i Afrika, mens det gamle empire-bogskab for endevæggen har tilhørt hendes oldefar.
Den malede stol med fletværk i forgrunden af billedet har stået på Karen Blixens farm i Afrika, mens det gamle empire-bogskab for endevæggen har tilhørt hendes oldefar.
Karen Blixens forfatterskab og fortællinger gjorde hende berømt over hele verden, ikke mindst i USA, der var det første land til i 1934 at udgive ‘Syv fantastiske fortællinger’, da forlag i både Danmark og England i første omgang ikke ville udgive bogen.
I 1959 rejste hun til USA, hvor hun blev fejret, feteret og hyldet af tusindvis af amerikanske fans.
“Hun var ved rædderligt helbred, og alle frarådede hende at rejse, men hun ville afsted,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal om Blixen, der i sine unge dage havde lidt af syfilis og resten af livet var plaget af stærke smerter som følge af bivirkninger fra datidens behandling.
I 1959 rejste hun til USA, hvor hun blev fejret, feteret og hyldet af tusindvis af amerikanske fans.
“Hun var ved rædderligt helbred, og alle frarådede hende at rejse, men hun ville afsted,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal om Blixen, der i sine unge dage havde lidt af syfilis og resten af livet var plaget af stærke smerter som følge af bivirkninger fra datidens behandling.
Da den berømte Blixen blev spurgt, hvem hun gerne vil møde i USA, nævnte hun af alle mennesker Marilyn Monroe.
“Det havde de færreste regnet med, men Blixen havde sans for selviscenesættelse, og hun vidste, at et foto af hende og Monroe ville ryge på alle forsider, og det gjorde det. De var desuden begge to meget optaget af identitet, de blev gode veninder og aftalte at mødes igen,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal. Men det skete aldrig. Skæbnen ville, at de begge døde med blot en måneds mellemrum tre år senere .
“Det havde de færreste regnet med, men Blixen havde sans for selviscenesættelse, og hun vidste, at et foto af hende og Monroe ville ryge på alle forsider, og det gjorde det. De var desuden begge to meget optaget af identitet, de blev gode veninder og aftalte at mødes igen,” fortæller Anne Sofie Tidemann Dal. Men det skete aldrig. Skæbnen ville, at de begge døde med blot en måneds mellemrum tre år senere .
Turen til USA varede godt tre måneder og blev dækket i alverdens medier, omtrent som var det et statsbesøg
“Hun blev elsket og feteret og blev kaldt darling, og der var det ene party efter det andet. Og så kom hun hjem og sad her og var igen baronessen på Rungstedlund, sad alene og syntes ikke, livet var så interessant,” fortæller museumsinspektøren.
“Hun blev elsket og feteret og blev kaldt darling, og der var det ene party efter det andet. Og så kom hun hjem og sad her og var igen baronessen på Rungstedlund, sad alene og syntes ikke, livet var så interessant,” fortæller museumsinspektøren.
Karen Blixens gode ven, sceneinstruktøren Erling Schroeder ringede for at muntre hende op ved at gøre amerikanerne darling-jargonen efter; “Jeg elsker dig Karen Blixen, jeg elsker dig Isak Dinesen, jeg elsker dig Pierre Andrézel, jeg elsker dig Tanne,” med henvisning til hendes kælenavne og forfatter-pseudonymer. Men lige lidt hjalp det. “Tak, det er nok!” lød det fra Blixen, før hun smækkede røret på. Erling Schroeder besluttede sig derpå for dagligt og anonymt at sende hende en rød rose, der kun blomstrede et døgn. Uanset hvor i Danmark eller verden, hun befandt sig, fik hun hver eneste dag resten af sit liv tilsendt sin røde rose, der kunne muntre hende op.
Når Karen Blixen var på Rungstedlund havde rosen plads i Ewaldstuen, der har udsigt over Øresund og er opkaldt efter nationaldigteren Johannes Ewald, der menes at have logeret på Rungstedlund i 1700-tallet.
Ewaldstuen er indrettet som en forening mellem Danmark og Afrika med zebra-vifter og massai-våben som kunstfærdig vægdekoration. Maleriet, der forestiller Ludwig Holbergs ‘Danmarks Riges Historie’ og en afrikansk næsehornsfugl, har Karen Blixen selv malet. Og modsat de andre rum er væggene i Ewaldstuen malet i en sart blågrå farve “for at trække havet ind,” fortæller museumsinspektøren.
Læs også: Tag den hotte, afrikanske stil med hjem!
Ewaldstuen er indrettet som en forening mellem Danmark og Afrika med zebra-vifter og massai-våben som kunstfærdig vægdekoration. Maleriet, der forestiller Ludwig Holbergs ‘Danmarks Riges Historie’ og en afrikansk næsehornsfugl, har Karen Blixen selv malet. Og modsat de andre rum er væggene i Ewaldstuen malet i en sart blågrå farve “for at trække havet ind,” fortæller museumsinspektøren.
Læs også: Tag den hotte, afrikanske stil med hjem!
Mens stueetagen på Rungstedlund fremstår akkurat, som Karen Blixen efterlod den, lever Blixen så at sige videre i nutidig ånd på førstesalen…
Oppe under taget på den gamle gård glimter nemlig moderne fortolkninger af den Rungstedlundske julestemning.
Designfirmaet Rosendahl har gjort en dyd ud af at fremstille nutidig julepynt i den berømte forfatters ånd under navnet ‘Karen Blixens Jul’. Hvert år skaber designeren Ole Kortzau nyt julepynt med stærke referencer til Karen Blixens eventyrlighed og kærlighed til blomster – blandt andet en forsølvet og forgyldt kristtjørn og mistelten samt gyldne engle.
Designfirmaet Rosendahl har gjort en dyd ud af at fremstille nutidig julepynt i den berømte forfatters ånd under navnet ‘Karen Blixens Jul’. Hvert år skaber designeren Ole Kortzau nyt julepynt med stærke referencer til Karen Blixens eventyrlighed og kærlighed til blomster – blandt andet en forsølvet og forgyldt kristtjørn og mistelten samt gyldne engle.
I år har kunstneren og smykkedesigneren Zarah Voigt også bidraget til serien ‘Karen Blixens Jul’ med julepynt der både reflekterer Blixens forkærlighed for julepynt i sølv og hvidt papir og har referencer til Blixens sans for eventyrlighed og spejl-magi.
“Jeg har først formgivet stjernerne i papir, ligesom når man laver gækkebreve og folder papiret tre gange, før man klipper bittesmå huller i det og derefter folder dem ud til eventyrlige vidundere. Men når de så bliver fremstillet forsølvede og forgyldte, får de en ekstra magisk glans over sig og en skøn dynamik, for ved den mindste lille bevægelse skinner de som prismer og skaber eventyrlige skær,” siger kunstneren med reference til Blixens fascination af spejle.
Zarah Voigt lægger ikke skjul på sin egen kærlighed til Karen Blixen og den ærbødighed, der ligger i at skabe ting i den berømte forfatters navn. Hun understreger vigtigheden af, at julepyntet er skabt med stærke bånd til Karen Blixens stil, for at det giver mening og kan forsvares.
“Jeg har først formgivet stjernerne i papir, ligesom når man laver gækkebreve og folder papiret tre gange, før man klipper bittesmå huller i det og derefter folder dem ud til eventyrlige vidundere. Men når de så bliver fremstillet forsølvede og forgyldte, får de en ekstra magisk glans over sig og en skøn dynamik, for ved den mindste lille bevægelse skinner de som prismer og skaber eventyrlige skær,” siger kunstneren med reference til Blixens fascination af spejle.
Zarah Voigt lægger ikke skjul på sin egen kærlighed til Karen Blixen og den ærbødighed, der ligger i at skabe ting i den berømte forfatters navn. Hun understreger vigtigheden af, at julepyntet er skabt med stærke bånd til Karen Blixens stil, for at det giver mening og kan forsvares.
De stærke referencer understreges også hos Rosendahl, der for hvert stykke solgt Karen Blixen-julepynt donerer et beløb til Rungstedlund og til udbredelsen af kendskabet til Karen Blixens kulturarv.
“Det er en stor ære overhovedet at designe noget, der bliver forbundet med Karen Blixen. Jeg er en fan! Jeg elsker hendes bøger, og min søn Isak er opkaldt efter hendes pseudonym Isak Dinesen. Og ligesom Karen Blixen altid havde hvidt papirklip på sit juletræ, var papirklip den vigtigste juletradition i min barndom,” siger Zarah Voigt.
Design-forbindelsen mellem Voigt og Blixen er på forunderlig vis ikke et nyt fænomen. Som ung haute couture-designer i 1960’erne kreerede Zarahs far, den anerkendte modeskaber Jean Voigt, nemlig kjoler til Karen Blixen – blandt andet den sorte kjole hun havde på, da hun mødte Marilyn Monroe.
Læs også: Designchefens sort-hvide univers på Frederiksberg
“Det er en stor ære overhovedet at designe noget, der bliver forbundet med Karen Blixen. Jeg er en fan! Jeg elsker hendes bøger, og min søn Isak er opkaldt efter hendes pseudonym Isak Dinesen. Og ligesom Karen Blixen altid havde hvidt papirklip på sit juletræ, var papirklip den vigtigste juletradition i min barndom,” siger Zarah Voigt.
Design-forbindelsen mellem Voigt og Blixen er på forunderlig vis ikke et nyt fænomen. Som ung haute couture-designer i 1960’erne kreerede Zarahs far, den anerkendte modeskaber Jean Voigt, nemlig kjoler til Karen Blixen – blandt andet den sorte kjole hun havde på, da hun mødte Marilyn Monroe.
Læs også: Designchefens sort-hvide univers på Frederiksberg
Karen Blixen blev både født og døde på Rungstedlund, hvor hun også boede hele livet, bortset fra de 17 år, hun boede i Kenya. Alligevel har Afrika og den afrikanske farm været næsten ligeså essentiel en del af både hendes liv og forfatterskab som huset her. Sammen og hver for sig har de to steder om nogen defineret Karen Blixen. Eller som skuespilleren Maryl Streep, der spillede Karen Blixen i Hollywood-filmatiseringen ‘Out of Africa’ fra 1985, har udtrykt det i et tv-interview:
“Da jeg besøgte Rungstedlund, Karen Blixens hjem, var den mest gribende oplevelse, da jeg gik op mod huset på den sydvendte side, hvor hun stod hver aften, efter hun kom hjem til Danmark fra Afrika. Der stod hun med blikket rettet mod Kenya og tænkte på det land, det folk og den farm, hun havde forladt. Der er et citat, hvor hun siger: Jeg har en følelse af, at uanset, hvor jeg er i fremtiden, vil jeg altid tænke på, om det mon regner i Ngong.”
“Da jeg besøgte Rungstedlund, Karen Blixens hjem, var den mest gribende oplevelse, da jeg gik op mod huset på den sydvendte side, hvor hun stod hver aften, efter hun kom hjem til Danmark fra Afrika. Der stod hun med blikket rettet mod Kenya og tænkte på det land, det folk og den farm, hun havde forladt. Der er et citat, hvor hun siger: Jeg har en følelse af, at uanset, hvor jeg er i fremtiden, vil jeg altid tænke på, om det mon regner i Ngong.”
Plantegning over stuetagen på Rungstedlund.
FORTÆL…
Hvad finder du mest inspirerende ved Karen Blixens stil?
FORTÆL…
Hvad finder du mest inspirerende ved Karen Blixens stil?
Relaterede artikler
Houzz Tours
Houzz Tour: Fra rockerborg til jule-hyggeligt retro-hjem
Af Helle Sindal
I Horsens er en tidligere rockerborg forvandlet til et lyst og venligt hjem med arvestykker, loppefund og moderne design
Hele artiklen
Houzz Tours
Nostalgisk jul i sommerhuset – med naturpynt og juletræ i loftet
Indretningsdesignerens sommerhus i Nordvestsjælland emmer af julestemning... men pynt må der ikke være for meget af.
Hele artiklen
Uderum
Højtid i haven: 24 tips til nem og enkel udendørs pynt i december
Af Helle Sindal
Eksperterne guider til, hvordan du får julestemningen til at brede sig i haven, på terrassen og på altanen.
Hele artiklen
Tips fra eksperter
Sådan holder du julen fri for plastik
Vil du give miljøet en julegave og reducere dit plastikforbrug i år? Læs, hvordan du kommer plastikfrit gennem julen.
Hele artiklen
Houzz Tours
Houzz Tour: Naturlig, nordisk jul hos familien i Aarhus
Maja Egelund og hendes datter laver stort set al julepynt af ting, de finder i det fri. Kig med, og bliv inspireret.
Hele artiklen
Houzz Tours
Houzz Tour: Hvid og stilet jul i bloggerens luftige hjem
Minimalistisk og skandinavisk stil giver den klassiske lejlighed en moderne julestemning.
Hele artiklen
Gør det selv
Lav en smuk og nordisk dekorationsring med få midler
Enkel, elegant og imponerende. Med de rette grønne grene kan du selv kreere julens smukkeste dekoration.
Hele artiklen
Uderum
Glædelig bagjul: Skal dit juletræ genbruges eller skrottes?
Af Helle Sindal
Der er overraskende mange smarte måder at udnytte det plyndrede grantræ på, når julekvalmen melder sig.
Hele artiklen
Indretning & dekoration
Eksperten: Ryd op efter jul – og få plads til gaverne
Julen er ovre, pynten skal ned, og hjemmet skal gøres ryddeligt til et nyt år. Få gode råd af oprydningskonsulenten her.
Hele artiklen
Uderum
30 sneklædte huse får os til at drømme om hvid jul
Kom i julestemning med smukke, snehvide huse fra forskellige lande. De er som taget fra et julekort!
Hele artiklen
I have been to the house in Kenya which was a very moving experience. I did not know about this family home preserved in Denmark. I will put it on my list of places to go. Very beautiful, the colors, the spaces, the furnishings, the light. She was a remarkable woman both as a person and as a writer. I did know that she had contracted syphilis from her lover or husband and that it was one of the reasons that she had to leave Africa; that she was very ill and in severe pain for the remainder of her life. It all looks very glamorous until you factor that in. And yet she awoke every morning to think about the flowers, the light, the writing and the guests and young relatives.
A magical women and her stories will live for ever.
Beautiful house.