Kan Norge blive en trussel for dansk design?
Norge er nordisk designs 'underdog' – men er det ved at ændre sig? Houzz tog til designmesse i Oslo for at finde svaret.
Dermed ikke sagt, at Norge ikke er repræsenteret på messen – fra den norske designscene finder man blandt andet moderne sofaer med et karakteristisk, nordisk tvist fra virksomheden Hovden Møbel, der har forsynet Norge med møbler i mere end 70 år. Også glasvirksomheden Hadeland Glassverk udstiller talrige serier af blandt andet service og glasvaser, der er designet i samarbejde med norske bolig- og indretningskendisser.
‘Siri’-glasserie designet af Willy Johansson, først lanceret i 1954 og relanceret i 2019. Produces af Hadeland Glassverk, der er etableret i 1762 og dermed Norges ældste håndværksvirksomhed.
‘Siri’-glasserie designet af Willy Johansson, først lanceret i 1954 og relanceret i 2019. Produces af Hadeland Glassverk, der er etableret i 1762 og dermed Norges ældste håndværksvirksomhed.
Og måske er det er ikke så underligt, at Norge ikke selv er overrepræsenteret på messen uden for Oslo. Luk engang øjnene, og tænk på skandinavisk design. Hvad kommer du i tanker om? Måske er det danske designklassikere i form af stole af Arne Jacobsen og Hans J. Wegner? Måske nogle af den svenske møbelgigant IKEA’s utallige populære, budgetvenlige møbler? Eller måske en stol eller vase af finske Alvar Aalto?
Højst sandsynligt er det ikke norsk design, der popper først frem på nethinden. For af en række forskellige årsager er Norge langt fra så verdenskendt for design som sine nabolande – men måske er det på vej til at ændre sig. Vi har talt med en række design- og arkitektur-eksperter for at få deres bud på både fortiden og fremtiden i norsk design.
Højst sandsynligt er det ikke norsk design, der popper først frem på nethinden. For af en række forskellige årsager er Norge langt fra så verdenskendt for design som sine nabolande – men måske er det på vej til at ændre sig. Vi har talt med en række design- og arkitektur-eksperter for at få deres bud på både fortiden og fremtiden i norsk design.
Når Norges designkultur er mindre kendt end nabolandenes, handler det blandt andet om prioritering og synlighed. En af grundene til, at norsk design ikke har solet sig i det internationale rampelys, skyldes landets mangeårige fokus på råvarer og naturresourcer – først landbrug og fiskeri og i de seneste årtier gas og ikke mindst olie.
“Norge er et olieland, og har simpelthen valgt at fokusere alle kræfter på det, der enten direkte eller indirekte er relateret til olieindustrien. Det er det, man har fremelsket og det, der har gjort landet utroligt rigt,” fortæller Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker og direktør hos den danske konsulent- og forlagsvirksomhed Pej Gruppen. “Design har aldrig været en prioritet i Norge,” forklarer hun.
“Norge er et olieland, og har simpelthen valgt at fokusere alle kræfter på det, der enten direkte eller indirekte er relateret til olieindustrien. Det er det, man har fremelsket og det, der har gjort landet utroligt rigt,” fortæller Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker og direktør hos den danske konsulent- og forlagsvirksomhed Pej Gruppen. “Design har aldrig været en prioritet i Norge,” forklarer hun.
‘Connect’-modul-sofa designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Nedprioritering af markedføring er også en del af forklaringen, fortæller Tor Inge Hjemdal, administrerende direktør for den statsfinansierede organisation DOGA, ‘Design og arkitektur Norge’.
“I Norge designer vi produkter, som er virkelig gode og af meget høj kvalitet. Men når det kommer til at promovere, markedsføre og sælge dem, så halter vi bagefter. Vi forventer, at når bare produktet er godt nok, så er det op til andre at opdage det. Det er et kulturelt problem og en af hovedårsagerne til, at vi ikke er mere kendte ude i verden,” fortæller Tor Inge Hjemdal.
Nedprioritering af markedføring er også en del af forklaringen, fortæller Tor Inge Hjemdal, administrerende direktør for den statsfinansierede organisation DOGA, ‘Design og arkitektur Norge’.
“I Norge designer vi produkter, som er virkelig gode og af meget høj kvalitet. Men når det kommer til at promovere, markedsføre og sælge dem, så halter vi bagefter. Vi forventer, at når bare produktet er godt nok, så er det op til andre at opdage det. Det er et kulturelt problem og en af hovedårsagerne til, at vi ikke er mere kendte ude i verden,” fortæller Tor Inge Hjemdal.
“Det er en indgroet del af den norske kultur ikke at stikke ud, være anderledes eller larme, og det er et problem. Vi har brug for, at den yngre generation af designere laver om på det og er mere dristige,” tilføjer Marie Aune, der er norsk indretningsdesigner.
Spejl designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Har du brug for professionel hjælp til indretningen derhjemme? Find en ekspert i nærheden af dig her…
Spejl designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Har du brug for professionel hjælp til indretningen derhjemme? Find en ekspert i nærheden af dig her…
‘Maya’-bestik designet af norske Tias Eckhoff. Oprindeligt produceret af norske Norstaal i 1962. I dag bliver det produceret af danske Stelton.
Samtidig er den norske kultur præget af et grundfokus på, at ting skal være nyttige, fortæller Tor Inge Hjemdal. Og mens æstetik og design er etablerede og anerkendte fænomener i både Danmark og Sverige, hvor begreberne opfattes som identitetsskabende og værdifulde, er det helt anderledes i Norge:
“Norsk design har traditionelt været domineret af et mindset om, at funktionaliteten skal komme i første række, og at det æstetiske udtryk ikke er i centrum. Det er naturligvis positivt, at det ikke bare handler om ‘icing on the cake’, men det er også et problem, at æstetik af mange norske forbrugere opfattes som noget elitært, som noget der bare koster ekstra penge, noget som ikke er nødvendigt, og som derfor er overflødigt,” siger DOGA-direktøren.
Samtidig er den norske kultur præget af et grundfokus på, at ting skal være nyttige, fortæller Tor Inge Hjemdal. Og mens æstetik og design er etablerede og anerkendte fænomener i både Danmark og Sverige, hvor begreberne opfattes som identitetsskabende og værdifulde, er det helt anderledes i Norge:
“Norsk design har traditionelt været domineret af et mindset om, at funktionaliteten skal komme i første række, og at det æstetiske udtryk ikke er i centrum. Det er naturligvis positivt, at det ikke bare handler om ‘icing on the cake’, men det er også et problem, at æstetik af mange norske forbrugere opfattes som noget elitært, som noget der bare koster ekstra penge, noget som ikke er nødvendigt, og som derfor er overflødigt,” siger DOGA-direktøren.
Den norske arkitekt Einar Wahlstrøm er enig: “Kulturelle forskelle gør, at mange nordmænd i udgangspunktet er skeptiske over for de kreative erhverv – det være sig film, musik, design og arkitektur – mens man i både Sverige og Danmark derimod har formået at promovere landenes kreative brancher.”
‘Oslo’-sofa designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Se også: 6 danske bud – Sådan skaber man design, der holder i generationer
‘Oslo’-sofa designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Se også: 6 danske bud – Sådan skaber man design, der holder i generationer
På den anden side har Norge faktisk har en både lang og interessant designhistorie, fortæller Mats Linder – der er svensker, men har boet i Norge og forsket i norsk design i mere end 20 år. Imidlertid er det kun meget få norske designs, der er blevet verdenskendte. Det mest fremtrædende eksempel er børnestolen Tripp Trapp, der er designet af Peter Opsvik for Stokke, og som har solgt i mere end 11,5 millioner eksemplarer siden lanceringen i 1972.
Barnestolen Tripp Trapp, designet af Peter Opsvik for Stokke, her omgivet af Y-stolen af Hans J. Wegner (herover) og 7’er-stolen af Arne Jacobsen (herunder.)
Barnestolen Tripp Trapp, designet af Peter Opsvik for Stokke, her omgivet af Y-stolen af Hans J. Wegner (herover) og 7’er-stolen af Arne Jacobsen (herunder.)
“Norge har helt bestemt en interessant designhistorie, ikke mindst med design og fortællinger fra 1950’erne og 60’erne, hvor de mest berømte danske designklassikere også blev skabt. Men i modsætning til sine nabolande har Norge været utroligt dårlig til at fortælle og formidle sin designhistorie,” siger Mats Linder, der er forfatter til seks bøger om norsk design.
Læs også: Hvad er egentlig en designklassiker?
Læs også: Hvad er egentlig en designklassiker?
‘Tiki’ sofa af den norske designer Andreas Engesvik for svenske Fogia.
Det store spørgsmål er nu, om Norge fortsætter i sin rolle som den nordiske design-underdog, eller om der er oprejsning på vej. Ja, kan norsk design endda gå hen og blive det nye sort i nordisk design?
Faktisk er norsk design godt på vej ud i verden, fortæller Ida Aandal Røijen, der arbejder med international promovering hos DOGA. Hun fremhæver, at norsk design siden 2003 har været tilstede ved London Design Week under navnet ‘100% Norway’, mens landet også er repræsenteret ved Milano Design week med udstillingen ‘Norwegian Presence’.
“Vi oplever det, jeg vil betegne som begyndelsen på en ny guldalder for norsk design. Det er startet i det små i begyndelsen af nullerne som en undergrundsbevægelse med unge design-kollektiver, blandt andre ført an af Norway Says og designtalentene Andreas Engesvik, Torbjørn Anderssen og Espen Voll,” fortæller hun.
Det store spørgsmål er nu, om Norge fortsætter i sin rolle som den nordiske design-underdog, eller om der er oprejsning på vej. Ja, kan norsk design endda gå hen og blive det nye sort i nordisk design?
Faktisk er norsk design godt på vej ud i verden, fortæller Ida Aandal Røijen, der arbejder med international promovering hos DOGA. Hun fremhæver, at norsk design siden 2003 har været tilstede ved London Design Week under navnet ‘100% Norway’, mens landet også er repræsenteret ved Milano Design week med udstillingen ‘Norwegian Presence’.
“Vi oplever det, jeg vil betegne som begyndelsen på en ny guldalder for norsk design. Det er startet i det små i begyndelsen af nullerne som en undergrundsbevægelse med unge design-kollektiver, blandt andre ført an af Norway Says og designtalentene Andreas Engesvik, Torbjørn Anderssen og Espen Voll,” fortæller hun.
Også fra en indretningsdesigners perspektiv ser fremtiden lys ud: “Jeg tror, norsk design går en lysere fremtid i møde med mere international anerkendelse. Bare i de få år, jeg har boet her, kan jeg se, hvordan Oslo opnår momentum, når det kommer til indretningsdesign, og der er en helt ny generation af designere, der begynder at få international opmærksomhed,” siger indretningsdesigner Alexia Lundgreen, der har tysk/belgisk baggrund, har studeret og arbejdet i Holland, USA og Frankrig og har boet og arbejdet i Norge siden 2015.
‘Oslo’ sofa og ‘Five’-puf af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
‘Oslo’ sofa og ‘Five’-puf af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Ida Aandal Røijen fra DOGA erkender, at det er en væsentlig forhindring, at design-industrien i Norge langt fra er gearet til designbooms i stor skala som i Danmark og Sverige. Spørger man designekspert Mats Linder har norsk design potentialet til at indtage verden, men situationen er et “tveægget sværd”: “Vi har fantastisk mange yngre norske designere, som er uhyre dygtige. Desværre er industrien ikke lige så omstillingsparat, og det fører til, at designerne arbejder for udenlandske firmaer og skaber succes i samarbejde med for eksempel Kähler, Knoll, Panasonic, Muuto, Hay, Luceplan med flere. Det fører selvfølgelig til, at værdiskabelsen sker uden for landets grænser,” siger han.
Dug designet af den norske designer Andreas Engesvik for Georg Jensen Damask.
Dug designet af den norske designer Andreas Engesvik for Georg Jensen Damask.
Til gengæld har nogle af disse udfordringer givet den norske designbranche en fordel, nemlig en stærk evne og vilje til at samarbejde, fortæller Ida Aandal Røijen. “Fællesskabs-tankegangen er meget typisk for norsk design. Mange unge designere har tidligt indset, at de får mere ud af at arbejde sammen i grupper og kollektiver end ved at konkurrere,” siger hun og fremhæver designkollektivet Klubben, der består af mere end 30 norske designere, der arbejder sammen på kryds og tværs: “Jeg er blevet kontaktet af kolleger i Sverige, der ser det som både forfriskende og visionært, at vi ikke har den samme fokus på konkurrence, men derimod stærke fællesskab mellem designerne.”
Trendforsker Louise Byg Kongsholm spår Norge gode chancer for et internationalt design-gennembrud i de kommende år, men det kræver, at landet forstår værdien at af sin designhistorie – og ikke mindst forstår at sælge den. “Man skal gå tilbage og grave efter guld i design-arkiverne, for man har jo både gamle, klassiske møbelsnedkere og en klassisk tilgang til keramik, strik og uld, så der er utrolig meget at trække på. Men det skal gøres kommercielt og meningsfuldt for mennesker i udlandet, der skal ville købe det,” fortæller hun.
Den process er allerede begyndt med firmaer som den norske Fjordfiesta, der producerer klassisk norsk design som lænestolen ‘1001’ designet af Sven Ivar Dysthe i 1960 (på billedet herover).
Læs også: Er det OK at grave efter guld i de gamle danske design-arkiver?
Den process er allerede begyndt med firmaer som den norske Fjordfiesta, der producerer klassisk norsk design som lænestolen ‘1001’ designet af Sven Ivar Dysthe i 1960 (på billedet herover).
Læs også: Er det OK at grave efter guld i de gamle danske design-arkiver?
Tilbage på messen ved Oslo gav årets store satsning, tendensudstillingen ‘Rethink’, et indblik i det, der måske kan gå hen og blive Norges største fordel. Udstillingen består af moderne indrettede kubistiske hytte-moduler i træ, der er blevet til i samarbejde mellem blandt andre Vardehaugen arkitektkontor og Aslak Haanshuus Arkitekter. Med bæredygtighed som udgangspunkt er hele ideen, at hytterne ikke blot skal smides ud, når messen er ovre. De bliver flyttet til lokalområdet Træna i det nordlige Norge, hvor de skal fungere som permanente tilbygninger.
Udstillingen er et godt eksempel på, hvordan både arkitekter og designere tænker i nye løsninger med bæredygtighed for øje. Og netop det globale fokus på bæredygtighed kan være nøglen til succes for norsk design, påpeger flere eksperter.
“Den norske måde at arbejde med holdbarhed og kvalitet på, er gennemsyret af bæredytighed. Vi er vokset op med, at produkter skal have en god kvalitet og holde længe, og vi har ikke haft den samme brug-og-smid-væk-kultur som præger mange andre lande,” siger Ida Aandal Røijen fra DOGA.
“Den norske måde at arbejde med holdbarhed og kvalitet på, er gennemsyret af bæredytighed. Vi er vokset op med, at produkter skal have en god kvalitet og holde længe, og vi har ikke haft den samme brug-og-smid-væk-kultur som præger mange andre lande,” siger Ida Aandal Røijen fra DOGA.
Også trendforskeren ser tidens optagethed af bæredygtighed og anti-plastik som en unik chance for Norge. “Noget af det, de er rigtig gode til er træ og naturmaterialer, så det er dér de skal sætte ind. Samtidig efterspørger moderne forbrugere alt, der er forbundet med naturoplevelser, ro og vandreture. Og dér har Norge noget helt andet at spille på end de andre nordiske lande,” siger Louise Byg Kongsholm og fremhæver, at det norske bjerglandskab er meget forskelligt fra det flade danske landskab.
Se også: Sådan bliver gammelt plastik til nye stole, puder og tæpper
Se også: Sådan bliver gammelt plastik til nye stole, puder og tæpper
Designekspert Mats Linder spår ligefrem, at Norges hidtidige ukendthed kan bruges som et vendepunkt og en fordel: “Norge er ukendt og eksotisk for mange. Og hvis man formår at markedsføre dét sammen med den store kvalitet, der ligger i designet, så tror jeg, vi kan se et norsk design-boom i løbet af de næste år.”
Spejle designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Spejle designet af den norske design duo Anderssen & Voll for danske Muuto.
Scandia-stol designet af Hans Brattrud, produceret af Fjordfiesta
5 nye norske designere at holde øje med:
Se også: Hvordan ser dansk design ud om 10 år?
5 nye norske designere at holde øje med:
Se også: Hvordan ser dansk design ud om 10 år?
Vi befinder os på Oslo Design Fair i udkanten af den norske hovedstad. Selv om messen er Norges største forum for interiør og design og tiltrækker tusindvis af professionelle i den norske designverden to gange om året, er det i høj grad design fra udlandet, der dominerer messens store Hal C, der er dedikeret til møbler, trends og design.