Arkitektur: Le Corbusier - en pioner i moderne arkitektur
Ordene 'produktiv' og 'indflydelsesrig' er ganske enkelt ikke tilstrækkelige. Læs mere om den legendariske arkitekt her
Le Corbusier betragtes som værende én af de tre mest indflydelsesrige arkitekter i det 20. århundrede (hvis ikke den mest indflydelsesrige), og positioneres ofte ved siden af Frank Lloyd Wright og Ludwig Mies van der Rohe. Hans bygninger og byplaner banede vejen for utallige arkitekter og endda bureaukrater, og mange tog hans idéer i nye retninger, der har gjort hans bidrag tvivlsomme (for eksempel de sociale boligprojekter). MoMa, Museum of Modern Art i New York, lavede en hyldest til arkitekten tilbage i 2013 med titlen Le Corbusier: An Atlas of Modern Landscapes, hvor kuratoren Jean-Louis Cohen reflekterede over Le Corbusiers arbejde i forskellige typer landskaber.
Den tidlige indflydelse
Ligesom mange arkitekter i både før - og eftertiden blev Le Corbusier påvirket af lærere og arbejdsgivere i sine tidlige år. Disse omfattede Charles L’Eplattenier i La Chaux-de-Fonds, August Perret i Paris og Peter Behrens i Berlin. Her på billedet ser man Le Corbusier i midten.
De to sidstnævnte personer havde i særdeleshed en stærk indflydelse; Perret for sine ekspressionistiske designs i beton, og Behrens for sin poetiske funktionalisme. Selvfølgelig var Le Corbusier mere end summen af disse elementer, men hans valg af mentorer var med til at bane vejen for hans eget arbejde.
Ligesom mange arkitekter i både før - og eftertiden blev Le Corbusier påvirket af lærere og arbejdsgivere i sine tidlige år. Disse omfattede Charles L’Eplattenier i La Chaux-de-Fonds, August Perret i Paris og Peter Behrens i Berlin. Her på billedet ser man Le Corbusier i midten.
De to sidstnævnte personer havde i særdeleshed en stærk indflydelse; Perret for sine ekspressionistiske designs i beton, og Behrens for sin poetiske funktionalisme. Selvfølgelig var Le Corbusier mere end summen af disse elementer, men hans valg af mentorer var med til at bane vejen for hans eget arbejde.
Tidlige designs
Efter et år med selvuddannelse i Tyskland vendte Le Corbusier tilbage til La Chaux-de-Fonds i 1912, hvor han tegnede sin første uafhængige kommission - naturligvis til sine forældre.
Jeanneret-Perret-villaen (også kaldet Maison Blanche) kunne næppe have set mere forskellig ud end Villa Savoye. Faktisk viser Le Corbusiers egne monografier og andre dokumenter netop den rolle, som dette tidlige design spillede i hans udvikling som arkitekt.
Efter et år med selvuddannelse i Tyskland vendte Le Corbusier tilbage til La Chaux-de-Fonds i 1912, hvor han tegnede sin første uafhængige kommission - naturligvis til sine forældre.
Jeanneret-Perret-villaen (også kaldet Maison Blanche) kunne næppe have set mere forskellig ud end Villa Savoye. Faktisk viser Le Corbusiers egne monografier og andre dokumenter netop den rolle, som dette tidlige design spillede i hans udvikling som arkitekt.
Mere plads og luft
Det neoklassiske design fraveg fra den arkitektur, som traditionelt set var fremherskende på dette område dengang. Men bygningerne fra den tid bærer elementer af enkelheden i den moderne arkitektur, der senere ville følge trop omkring 10 år efter.
Dette rum (som var en del af udstilingen på MoMA), illustrerer især den vigtige betydning af Le Corbusiers ‘Fem Principper For En Moderne Arkitektur’. Her kom de små rum i huset til at virke større ved hjælp af store, horisontale vinduer på strukturelle ydervægge, hvilket gav fornemmelsen af mere plads og luft.
Det neoklassiske design fraveg fra den arkitektur, som traditionelt set var fremherskende på dette område dengang. Men bygningerne fra den tid bærer elementer af enkelheden i den moderne arkitektur, der senere ville følge trop omkring 10 år efter.
Dette rum (som var en del af udstilingen på MoMA), illustrerer især den vigtige betydning af Le Corbusiers ‘Fem Principper For En Moderne Arkitektur’. Her kom de små rum i huset til at virke større ved hjælp af store, horisontale vinduer på strukturelle ydervægge, hvilket gav fornemmelsen af mere plads og luft.
Før tiden i Paris
Schwob-villaen, som også er at finde i hans barndomsby, udviser en eklektisk, orientalsk tendens, som heller ikke stemmer overens med den arkitektur, vi i dag forbinder med Le Corbusier. Men alligevel bærer bygningen præg af en arkitekt, der forsøger at finde sin unikke æstetik, hvilket blandt andet kan ses på det store brug af volumen, overflader og vinduer. Le Corbusier fonden kalder det selv ‘hans mest fuldendte værk før tiden i Paris’.
Schwob-villaen, som også er at finde i hans barndomsby, udviser en eklektisk, orientalsk tendens, som heller ikke stemmer overens med den arkitektur, vi i dag forbinder med Le Corbusier. Men alligevel bærer bygningen præg af en arkitekt, der forsøger at finde sin unikke æstetik, hvilket blandt andet kan ses på det store brug af volumen, overflader og vinduer. Le Corbusier fonden kalder det selv ‘hans mest fuldendte værk før tiden i Paris’.
De puristiske huse
Efter at have flyttet til Paris og oprettet en praksis med sin fætter og mangeårige samarbejdspartner, Pierre Jeanneret, færdiggør Le Corbusier det første af sine puristiske huse: Villas La Roche-Jeanneret (1923-25); to huse, hvor La Roche har et tilstødende galleri.
Det adskilte rum mellem disse huse kom sig af den intellektuelle udvikling, som han gennemgik i løbet af sit skriveri (Le Corbusier tilføjede faktisk ‘homme de lettres’ eller ‘en mand af ord’ på sit visitkort, da han blev fransk statsborger i 1930). På daværende tidspunkt skrev han hovedsageligt til tidsskriftet L’Esprit Nouveau og arbejdede på sine ‘Fem Principper For En Moderne Arkitektur’.
Efter at have flyttet til Paris og oprettet en praksis med sin fætter og mangeårige samarbejdspartner, Pierre Jeanneret, færdiggør Le Corbusier det første af sine puristiske huse: Villas La Roche-Jeanneret (1923-25); to huse, hvor La Roche har et tilstødende galleri.
Det adskilte rum mellem disse huse kom sig af den intellektuelle udvikling, som han gennemgik i løbet af sit skriveri (Le Corbusier tilføjede faktisk ‘homme de lettres’ eller ‘en mand af ord’ på sit visitkort, da han blev fransk statsborger i 1930). På daværende tidspunkt skrev han hovedsageligt til tidsskriftet L’Esprit Nouveau og arbejdede på sine ‘Fem Principper For En Moderne Arkitektur’.
Den indvendige lethed
En to-etagers, kurvet volumen (som kan ses på det forrige foto og desuden er synlig gennem glasvæggen her) huser La Roche galleriet, mens andre elementer fra De Fem Principper opstår i form af de store vinduer og det frie design af facaden. Senere begyndte Le Corbusier at henvise til dobbelt-villaen som værende den første af hans Fire Kompositioner (den sidste var Villa Savoye).
Med disse kompositioner banede arkitekten omhyggeligt vejen for sin videre udvikling. Om dette skrev han, at det var værd at bemærke, hvordan ‘det indvendige bruger sin lethed og skubber formen ud for at danne forskellige projektioner.’
En to-etagers, kurvet volumen (som kan ses på det forrige foto og desuden er synlig gennem glasvæggen her) huser La Roche galleriet, mens andre elementer fra De Fem Principper opstår i form af de store vinduer og det frie design af facaden. Senere begyndte Le Corbusier at henvise til dobbelt-villaen som værende den første af hans Fire Kompositioner (den sidste var Villa Savoye).
Med disse kompositioner banede arkitekten omhyggeligt vejen for sin videre udvikling. Om dette skrev han, at det var værd at bemærke, hvordan ‘det indvendige bruger sin lethed og skubber formen ud for at danne forskellige projektioner.’
Med udsigten i fokus
Dette værelse fra udstillingen på MoMa viser et eksempel fra Le Corbusiers puristiske fase; her i form af Pavilion, Villa Church i Ville D’Avray (1927-1929), hvor Le Corbusier renoverede et neoklassisk hus og gjorde det meget moderne. Udstillingens interiør fokuserer på den måde, hvorpå arkitekten brugte vinduet til at indramme landskabet nøje og omdanner det til et to-dimensionelt billede.
Dette værelse fra udstillingen på MoMa viser et eksempel fra Le Corbusiers puristiske fase; her i form af Pavilion, Villa Church i Ville D’Avray (1927-1929), hvor Le Corbusier renoverede et neoklassisk hus og gjorde det meget moderne. Udstillingens interiør fokuserer på den måde, hvorpå arkitekten brugte vinduet til at indramme landskabet nøje og omdanner det til et to-dimensionelt billede.
Det berømte Villa Savoye
Da Le Corbusier modtog komissionen for Villa Savoye uden for Paris, var idéen om landskaber allerede blevet udforsket - men aldrig før på så kraftfuldt et sted - i en åbning med træer. Arkitekten fik mest muligt ud af området ved at løfte huset op over landskabet og gjorde hertil plads til bilen gennem en indkørsel, der løb rundt om bygningen og buede omkring nogle glasvægge på grundplanet.
Da Le Corbusier modtog komissionen for Villa Savoye uden for Paris, var idéen om landskaber allerede blevet udforsket - men aldrig før på så kraftfuldt et sted - i en åbning med træer. Arkitekten fik mest muligt ud af området ved at løfte huset op over landskabet og gjorde hertil plads til bilen gennem en indkørsel, der løb rundt om bygningen og buede omkring nogle glasvægge på grundplanet.
Vinduernes store betydning
Kombinationen af hævede opholdsstuer og store vinduer resulterede i værelser med panoramaudsigt ud over de omkringliggende træer. Som det også var tilfældet med Villa Church er bygningen her som et billede, der er selektivt indrammet.
Læs også artiklen: Inspirerende idéer til udbygninger med vinduespartier
Kombinationen af hævede opholdsstuer og store vinduer resulterede i værelser med panoramaudsigt ud over de omkringliggende træer. Som det også var tilfældet med Villa Church er bygningen her som et billede, der er selektivt indrammet.
Læs også artiklen: Inspirerende idéer til udbygninger med vinduespartier
En mindeværdig udsigt
Det er værd at bemærke vinduet på Villa Church, hvor åbningen er skåret ind i væggen, hvilket definerer en del af taget (to etager over indgangen). Her befinder vi os over trætoppene, hvilket Le Corbusier var bevidst om og derfor indrammede udsigten i det fjerne. Denne taktik havde han benyttet sig af flere gange, men kulminationen af effekten kom uden i tvivl i udformningen af Villa Church.
Det er værd at bemærke vinduet på Villa Church, hvor åbningen er skåret ind i væggen, hvilket definerer en del af taget (to etager over indgangen). Her befinder vi os over trætoppene, hvilket Le Corbusier var bevidst om og derfor indrammede udsigten i det fjerne. Denne taktik havde han benyttet sig af flere gange, men kulminationen af effekten kom uden i tvivl i udformningen af Villa Church.
Byplaner og sociale mål
Efter Villa Savoye - som er den fjerde af hans Fire Kompositioner og desuden den mest berømte af hans huse - brugte Le Corbusier sin tid på store provisioner og tacklede selv byplanerne i højere grad end nogen anden arkitekt efterfølgende. I mange tilfælde blev arkitekturen og byplanlægningen forenet allerede i idé-processen.
Ingen andre bygninger af Le Corbusier kan sammenlignes med Unite d’Habitation (1947-1952) i Marseille, Frankrig. Men netop dette værk opsummerer arkitektens sociale mål. Den store betonbygning huser 337 lejligheder samt et hotel og et forhøjet gågadeplan - hvor de to sidstnævnte fortsat benyttes i dag.
Efter Villa Savoye - som er den fjerde af hans Fire Kompositioner og desuden den mest berømte af hans huse - brugte Le Corbusier sin tid på store provisioner og tacklede selv byplanerne i højere grad end nogen anden arkitekt efterfølgende. I mange tilfælde blev arkitekturen og byplanlægningen forenet allerede i idé-processen.
Ingen andre bygninger af Le Corbusier kan sammenlignes med Unite d’Habitation (1947-1952) i Marseille, Frankrig. Men netop dette værk opsummerer arkitektens sociale mål. Den store betonbygning huser 337 lejligheder samt et hotel og et forhøjet gågadeplan - hvor de to sidstnævnte fortsat benyttes i dag.
En ny æra
1950’erne var et frugtbart årti for Le Corbusier (og for mange andre arkitekter efter afslutningen af Anden Verdenskrig), men meget få af hans bygninger mindede om de puristiske bygninger fra 1920’erne, som han er kendt for.
Hvis den tidligere periode tog udgangspunkt i De Fem Principper, handlede denne modne periode mere om et modulært udgangspunkt (et proportionelt system, som han udviklede, der var baseret på den menneskelige krop med den ene arm i vejret) og dens anvendelse til projekter - nogle gange på mere obskure måder.
Men hvad, der virkelig kommer til udtryk i dette værk, er det åbenlyse brug af mursten, beton og træ, hvilket ville have været bandlyst i hans puristiske fase.
1950’erne var et frugtbart årti for Le Corbusier (og for mange andre arkitekter efter afslutningen af Anden Verdenskrig), men meget få af hans bygninger mindede om de puristiske bygninger fra 1920’erne, som han er kendt for.
Hvis den tidligere periode tog udgangspunkt i De Fem Principper, handlede denne modne periode mere om et modulært udgangspunkt (et proportionelt system, som han udviklede, der var baseret på den menneskelige krop med den ene arm i vejret) og dens anvendelse til projekter - nogle gange på mere obskure måder.
Men hvad, der virkelig kommer til udtryk i dette værk, er det åbenlyse brug af mursten, beton og træ, hvilket ville have været bandlyst i hans puristiske fase.
Små rum med fokus på interiør
De kvaliteter, som er tydelige i Maisons Jaoul, ville senere give sig til kende i meget større projekter i Frankrig og andre steder. Men ét af de mest interessante projekter, han gennemførte i det samme årti, er hytten Petit Cabanon, som Le Corbusier byggede til sin kone i det sydlige Frankrig. Hytten er meget lille, men som vi kan se på næste billede, handler det hele om møblerne og indretningen.
De kvaliteter, som er tydelige i Maisons Jaoul, ville senere give sig til kende i meget større projekter i Frankrig og andre steder. Men ét af de mest interessante projekter, han gennemførte i det samme årti, er hytten Petit Cabanon, som Le Corbusier byggede til sin kone i det sydlige Frankrig. Hytten er meget lille, men som vi kan se på næste billede, handler det hele om møblerne og indretningen.
Livet og eftertiden
Ved at fjerne den ene væg i Petit Cabanon til udstillingen på MoMa kan man se, hvordan interiøret var fordelt i zoner (efter modulsystemet), og hvordan de små vinduer omhyggeligt indrammede landskabet. Vinduet, som vi ser i udstillingen, indrammer i øvrigt stranden, hvor Le Corbusier døde i August 1965.
Hvis man besøgte MoMA-udstillingen tilbage i 2013, blev man konfronteret med hytten og Le Corbusiers død, før man overhovedet havde påbegyndt resten af udstillingen. Men denne meget personlige tilrettelæggelse forbereder netop gæsterne på at se personen bag alle disse projekter og idéer.
Læs mere om usædvanlig arkitektur:
En studerendes minihytte i Arizonas ørken
Sådan har du aldrig set japansk minimalisme før
12 inspirerende og anderledes skure i verden
Ved at fjerne den ene væg i Petit Cabanon til udstillingen på MoMa kan man se, hvordan interiøret var fordelt i zoner (efter modulsystemet), og hvordan de små vinduer omhyggeligt indrammede landskabet. Vinduet, som vi ser i udstillingen, indrammer i øvrigt stranden, hvor Le Corbusier døde i August 1965.
Hvis man besøgte MoMA-udstillingen tilbage i 2013, blev man konfronteret med hytten og Le Corbusiers død, før man overhovedet havde påbegyndt resten af udstillingen. Men denne meget personlige tilrettelæggelse forbereder netop gæsterne på at se personen bag alle disse projekter og idéer.
Læs mere om usædvanlig arkitektur:
En studerendes minihytte i Arizonas ørken
Sådan har du aldrig set japansk minimalisme før
12 inspirerende og anderledes skure i verden
Charles-Edouard Jeanneret blev født i La Chaux-de-Fonds, Schweiz i 1887 og valgte senere at give sig selv tilnavnet ‘Le Corbusier’ (Kragen). Le Corbusier åbnede et studie i Paris efter en rejse til Tyskland, Grækenland, Italien og Tyrkiet. Fra åbningen af sit atelier i 1922 til hans død i 1965 realiserede Le Corbusier mere end 50 bygninger, skrev over 30 bøger og stod hertil også for store byplanlægninger.
Indflydelsen stammer fra hans arkitektur, idéer og ambitioner, men man så også en vigtig udviklingen i hans arkitektur fra den international stil-modernisme i 1920’erne og 30’erne til de ekspressionistiske betonbygninger i de senere årtier. Her ser vi på hans boligprojekter for at male et billede af én af det 20. århundredes mest indflydelsesrige arkitekter.
Hvis ét hus står frem i erindringen, når man hører navnet Le Corbusier, er det Villa Savoye, som ligger lige uden for Paris og var færdigbygget i 1931 billedet ovenfor). Huset er indbegrebet af arkitektens ‘Fem Principper For En Moderne Arkitektur’ (en understøttende struktur, en tagterrasse, en åben grundplan, horisontale vinduer og en fri udformning af facaden) - alt sammen udformet på en forholdsvis ny måde. Men hvordan nåede Le Corbusier frem til dette design? Hvad skete der i løbet af de tre årtier, som senere ville føre til erkendelse af et så betydeligt skift fra normen?