Hvad er egentlig en designklassiker?
Få svaret fra Anne-Louise Sommer, der er direktør for Designmuseum Danmark og dommer i DR's 'Danmarks næste klassiker'.
Luk øjnene, og tænk på en dansk møbelklassiker. Måske er det Wegners Y-stol, der popper frem på nethinden hos dig, måske er det en Børge Mogensen-sofa, eller en af Arne Jacobsens ikoniske stole, 7’eren, Ægget eller Svanen. Måske noget helt femte.
I Danmark er vi verdensberømte for vores designarv, der rummer utallige klassikere. Og netop betegnelsen ‘klassiker’ bruger vi flittigt, når det handler om design, interiør og møbler, mens begrebet for tiden er særligt aktuelt i DR1-serien ‘Danmarks næste klassiker’, hvor fem designere dyster om at designe fremtidens danske møbelklassikere.
Men hvad dækker klassiker-begrebet egentlig over? Vi har talt Anne-Louise Sommer, direktør for Designmuseum Danmark og desuden dommer i DR’s ‘Danmarks næste klassiker’, for at blive klogere på, hvad der egentlig definerer en klassiker.
Men hvad dækker klassiker-begrebet egentlig over? Vi har talt Anne-Louise Sommer, direktør for Designmuseum Danmark og desuden dommer i DR’s ‘Danmarks næste klassiker’, for at blive klogere på, hvad der egentlig definerer en klassiker.
Anne-Louise Sommer er direktør for Designmuseum Danmark. Foto: Magnus Ekstrom for Designmuseum Danmark
“En klassiker er for mig at se defineret ved to ting. På den ene side spejler en klassiker sin tid og er udtryk for de behov, der er i tiden, og samtidig er den tidløs,” siger Anne-Louise Sommer. Hun tilføjer, at de tidstypiske træk både kan komme til udtryk i materialevalg og designfilosofi såvel som i formgivningen.
“En klassiker er for mig at se defineret ved to ting. På den ene side spejler en klassiker sin tid og er udtryk for de behov, der er i tiden, og samtidig er den tidløs,” siger Anne-Louise Sommer. Hun tilføjer, at de tidstypiske træk både kan komme til udtryk i materialevalg og designfilosofi såvel som i formgivningen.
PH 3/2 Pendant
Et af de bedste og bogstaveligt talt lysende klare eksempler på, hvordan en refleksion af samtiden og tidløshed er smeltet sammen i ét og samme design, finder man i PH-lampen, fortæller museumsdirektøren.
Selvom det er knap 100 år siden, Poul Henningsen i 1925 tegnede sine første karakteristiske skærme, der udviklede sig til PH-lampen, står lampen i dag i utallige hjem og udstråler moderne stilsikkerhed.
Selvom det er knap 100 år siden, Poul Henningsen i 1925 tegnede sine første karakteristiske skærme, der udviklede sig til PH-lampen, står lampen i dag i utallige hjem og udstråler moderne stilsikkerhed.
“Poul Henningsen var den første, der konkret forholdt sig til glødepæren – som var en relativt ny opfindelse på et tidspunkt – på en ny måde. I begyndelsen stoppede man den bare ind under traditionelle lampeskærme, men PH tog fat om problemstillingen: Hvordan kan vi styre og bruge glødepærens lys med skærme på den bedst mulige måde?” fortæller Anne-Louise Sommer.
Samtidig, påpeger hun, er PH-lampens skærme så enkle og geometrisk æstetiske, at de forbliver smukke, år ud og år ind, uanset hvor meget man kigger på dem, at lampen er et “unikt eksempel” på en designklassiker.
Samtidig, påpeger hun, er PH-lampens skærme så enkle og geometrisk æstetiske, at de forbliver smukke, år ud og år ind, uanset hvor meget man kigger på dem, at lampen er et “unikt eksempel” på en designklassiker.
Arne Jacobsens Myre-stol er et andet eksempel på, hvordan den gyldne kombination af tidstypiskhed og tidløshed kan føre til en unik klassiker.
“Myrestolen var den første industrielt producerede, stabelbare stol og åbnede for en helt ny måde at anvende træ på, og med den tog man det at producere industrielt til et helt nyt niveu. Derudover er den praktisk og let at flytte rundt på, så den responderer altså på alt muligt, der rørte sig i tiden,” fortæller Anne-Louise Sommer om skalstolen, der oprindeligt blev designet til Novo Nordisks kantine i 1952. “Og samtidig med at den er helt enkel, skrabet og ja, tidløs i designet, har den fortællingen om myren indbygget i formsproget,” tilføjer hun.
Læs også: Er det OK at grave efter guld i de gamle danske design-arkiver?
“Myrestolen var den første industrielt producerede, stabelbare stol og åbnede for en helt ny måde at anvende træ på, og med den tog man det at producere industrielt til et helt nyt niveu. Derudover er den praktisk og let at flytte rundt på, så den responderer altså på alt muligt, der rørte sig i tiden,” fortæller Anne-Louise Sommer om skalstolen, der oprindeligt blev designet til Novo Nordisks kantine i 1952. “Og samtidig med at den er helt enkel, skrabet og ja, tidløs i designet, har den fortællingen om myren indbygget i formsproget,” tilføjer hun.
Læs også: Er det OK at grave efter guld i de gamle danske design-arkiver?
Når danske designermøbler er så elskede og eftertragtede verden over, som de er i disse år, kan man nemt foranlediges til at tro, at en klassiker er og bliver populær, lige fra den bliver opdaget og til evig tid. Men at det langt fra altid er tilfældet, er Finn Juhls møbler et godt eksempel på.
“Finn Juhl var kæmpestor i 1950’erne og -60’erne da hans møbler kom frem, han var fejret og tiljublet og hans møbler var utroligt populære. Men i 1970’erne og -80’erne ville ingen have Finn Juhl-møbler, de blev solgt utroligt billigt på auktioner og dukkede op hos marskandisere, hvor du kunne købe dem for næsten ingen penge,” fortæller Anne-Louise Sommer.
“Finn Juhl var kæmpestor i 1950’erne og -60’erne da hans møbler kom frem, han var fejret og tiljublet og hans møbler var utroligt populære. Men i 1970’erne og -80’erne ville ingen have Finn Juhl-møbler, de blev solgt utroligt billigt på auktioner og dukkede op hos marskandisere, hvor du kunne købe dem for næsten ingen penge,” fortæller Anne-Louise Sommer.
Men i de seneste årtier har Finn Juhls design – der blandet andet er karakteriseret ved rene, skandinaviske linjer med et tvist af svungne former – i dén grad fået en renæssance og har i dag status af kostbare møbelklassikere.
“Klassikere har ofte deres egen puls, for det handler ikke kun om designspor og æstetisk, men er også påvirket af samfundet omkring og tendenser i tiden,” fortæller museumsdirektøren.
Mangler du professionel hjælp til en indretnings- eller designopgave? Find den rette indretningsarkitekt eller designer her!
“Klassikere har ofte deres egen puls, for det handler ikke kun om designspor og æstetisk, men er også påvirket af samfundet omkring og tendenser i tiden,” fortæller museumsdirektøren.
Mangler du professionel hjælp til en indretnings- eller designopgave? Find den rette indretningsarkitekt eller designer her!
Når vi kigger på nutidens klassikere, der er designet i fortiden, virker kombinationen af det tidstypiske og tidløste ofte som en både indlysende, ukompliceret og selvfølgelig opskrift på at designe en klassiker. Men når det handler om, hvilket nutidigt design der opnår klassiker-status i fremtiden, er det “et meget svært begreb at arbejde med,” som Anne-Louise Sommer udtrykker det.
“Ingen kan vide, når et møbel bliver designet og produceret, om det vil blive til en klassiker. Du kan arbejde dig frem mod det, du kan følge bestemte regler og kombinere tidløse elementer med elementer, der responderer på noget tidstypiske, men om det rent faktisk rammer rigtigt og bliver til en klassiker, det vil kun tiden vise,” fortæller Anne-Louise Sommer.
Det samme gør sig i øvrigt også gældende inden for andre genrer såsom litteratur, mode og billedkunst, tilføjer hun: “Ingen kunne jo for eksempel forudsige, at Picassos værker ville få den klassiker-status, de i dag har opnået.”
Det samme gør sig i øvrigt også gældende inden for andre genrer såsom litteratur, mode og billedkunst, tilføjer hun: “Ingen kunne jo for eksempel forudsige, at Picassos værker ville få den klassiker-status, de i dag har opnået.”
Slår man op i Den Danske Ordbog, defineres en klassiker som en “kunstnerisk eller håndværksmæssig frembringelse der regnes for at være af høj og varig kvalitet eller for at være en typisk repræsentant for en bestemt genre eller stilart.”
Netop det kvalitetsmæssige og langtidsholdbare element er selvsagt et afgørende parameter for et møbels popularitet på sigt og derfor også en vigtig faktor, når Anne-Louise Sommer bedømmer design i ‘Danmarks næste klassiker’.
Netop det kvalitetsmæssige og langtidsholdbare element er selvsagt et afgørende parameter for et møbels popularitet på sigt og derfor også en vigtig faktor, når Anne-Louise Sommer bedømmer design i ‘Danmarks næste klassiker’.
“Vi går efter den ultimative kvalitet og holdbarhed på mange forskellige parametre, både håndværksmæssigt og i forhold til materialer og formsprog. Man skal jo spørge sig selv: Vil du kunne holde ud at blive ved med at kigge på den lampe eller den stol?” siger hun og konkluderer: “Kvaliteten skal være i top, hvis et design skal have potentiale til at blive Danmarks næste klassiker.”
Læs også: Hvordan ser dansk design ud om 10 år?
FORTÆL…
Hvilken dansk designklassiker er din favorit?
Læs også: Hvordan ser dansk design ud om 10 år?
FORTÆL…
Hvilken dansk designklassiker er din favorit?