Indretning & dekoration
Designikon: Den uimodståelige flagermus-lænestols spændende historie
Stolens specielle design har gjort den til en elsket klassiker, som kaster glans over hjem i hele verden. Men kender du dens baggrund?
Flagermuslænestolen udsmykker hjem i alle mulige stilarter verden over. Men hvad der færreste måske ved er, at stolen har en lang og snørklet historie bag sig. Vi har talt med Nils Kjerstadius som er administrerende direktør for Cuero Design, firmaet som kobler Sverige sammen med stolens rødder i Argentina.
Men heldigvis slutter historien ikke der. Edgar Kaufmann jr, chef på Museum of Modern Art, fik nemlig øjnene op for stolen og købte to eksemplarer med hjem til USA. Den ene blev placeret i hans forældres hus, mens den anden havnede på MoMa i New York. Hans Knoll, skaberen bag det kendte designfirma Knoll, fik nogle år senere øje på stolen og indså, at den ville passe perfekt på det amerikanske marked. Så han købte licensen af Ferrari Hardoy, og i 1947 lancerede Hans Knoll sin nye stol, som fik navnet The Butterfly Chair, eller The Bat.
Populariteten steg
Stolen blev nu meget mere kendt internationalt, blandt andet på grund af designet, som gør stolen nem at folde sammen og let at bære.
Populariteten steg
Stolen blev nu meget mere kendt internationalt, blandt andet på grund af designet, som gør stolen nem at folde sammen og let at bære.
En af de mest kopierede stole nogensinde
At stolen begyndte at blive solgt mere og mere, betød også at flere virksomheder ville have del i succesen. Mange besluttede sig for at begynde at sælge deres egne varianter af stolen, under andre navne. Mere end fem milioner eksemplarer af flagermuslænestolen menes at være blevet produceret af flere forskellige producenter alene i 1950-erne.
Hans Knoll forsøgte at forsvare ejerskabet over designet i retten i 1950, men tabte. Til sidst besluttede man sig ganske enkelt for at fjerne stolen fra Knolls sortiment – licensen som man købte af Ferrari Hardoy blev aldrig fornyet og udløb til sidst.
At stolen begyndte at blive solgt mere og mere, betød også at flere virksomheder ville have del i succesen. Mange besluttede sig for at begynde at sælge deres egne varianter af stolen, under andre navne. Mere end fem milioner eksemplarer af flagermuslænestolen menes at være blevet produceret af flere forskellige producenter alene i 1950-erne.
Hans Knoll forsøgte at forsvare ejerskabet over designet i retten i 1950, men tabte. Til sidst besluttede man sig ganske enkelt for at fjerne stolen fra Knolls sortiment – licensen som man købte af Ferrari Hardoy blev aldrig fornyet og udløb til sidst.
I dag laves stolen af flere forskellige producenter verden over, deriblandt Cuero Design som har en stærk kobling til både Sverige og Argentina.
Den svenske flagermuslænestol
Lars Kjerstadius, skaberen af Cuero Design, fik øje på BKF-stolen en dag i Buenos Aires. “Han blev forelsket i stolens historie og blev stærkt draget af idéen om at lade moderne produktion møde klassisk kunsthåndværk i form af et møbel”, fortæller hans søn Nils. Lars begyndte at fremstille stolen, men opdagede ret hurtigt at den ikke var særlig bekvem, “og så var der en del æstetiske forbedringer man kunne lave”, siger Nils. I ti år arbejdede Lars på at kombinere sin viden om læder med de erfaringer han havde fået fra designverdenen, og det var sådan, The Swedish Butterfly Chair blev til. Stolen sælges i dag under navnet Mariposa, som betyder sommerfugl på spansk. “Vi synes at navnet er passende, fordi det nye design er mere som en sommerfugl end en flagermus”, forklarer Nils.
Lars Kjerstadius, skaberen af Cuero Design, fik øje på BKF-stolen en dag i Buenos Aires. “Han blev forelsket i stolens historie og blev stærkt draget af idéen om at lade moderne produktion møde klassisk kunsthåndværk i form af et møbel”, fortæller hans søn Nils. Lars begyndte at fremstille stolen, men opdagede ret hurtigt at den ikke var særlig bekvem, “og så var der en del æstetiske forbedringer man kunne lave”, siger Nils. I ti år arbejdede Lars på at kombinere sin viden om læder med de erfaringer han havde fået fra designverdenen, og det var sådan, The Swedish Butterfly Chair blev til. Stolen sælges i dag under navnet Mariposa, som betyder sommerfugl på spansk. “Vi synes at navnet er passende, fordi det nye design er mere som en sommerfugl end en flagermus”, forklarer Nils.
Koblinger til BKF-stolen
Mariposa har stærke koblinger til den oprindelige BKF-stol, både med hensyn til design og materiale. “Dels fremstilles stolen i 12 millimeter tykt, svensk stål, og vi bruger stadig vegetabilsk garvet sadellæder fra Argentina.”
Mariposa har stærke koblinger til den oprindelige BKF-stol, både med hensyn til design og materiale. “Dels fremstilles stolen i 12 millimeter tykt, svensk stål, og vi bruger stadig vegetabilsk garvet sadellæder fra Argentina.”
Laves i flere forskellige materialer
Flagermuslænestolen er med sin enkle konstruktion blevet produceret i flere forskellige kvaliteter og materialer. “Udover læder fremstiller vi nu sæderne i to andre naturmaterialer. Den ene variant er i islandsk lammeuld og det var i høj grad på grund af den at Mariposa blev populær i Skandinavien. Det andet materiale vi fremstiller vores sæder i er hampecanvas fra Transylvanien. Hamp, som i dag ses som et økologisk alternativ til bomuld, er en af historiens mest traditionelle materialer til at lave stof,” siger Lars. Andre producenter laver stolen i blandt andet akryl, bomuld og canvas.
Flagermuslænestolen er med sin enkle konstruktion blevet produceret i flere forskellige kvaliteter og materialer. “Udover læder fremstiller vi nu sæderne i to andre naturmaterialer. Den ene variant er i islandsk lammeuld og det var i høj grad på grund af den at Mariposa blev populær i Skandinavien. Det andet materiale vi fremstiller vores sæder i er hampecanvas fra Transylvanien. Hamp, som i dag ses som et økologisk alternativ til bomuld, er en af historiens mest traditionelle materialer til at lave stof,” siger Lars. Andre producenter laver stolen i blandt andet akryl, bomuld og canvas.
Alle materialer har fordele og ulemper, afhængig af hvordan man vil bruge sin stol. “Læder og lammeskind egner sig bedst til indendørsbrug da materialet tager skade af regn. Lammeulden er varmere og rarere om vinteren, mens læderet er skønt at have på om sommeren og i foråret. Hampesædet egner sig bedre til udendørsbrug, selvom vi anbefaler at man opbevarer stolen tørt når man ikke bruger den.”
For at se originalen
Kommer du forbi New York, skal du sørge for at se de allerførste flagermuslænestole, som trioen Juan Kurchan, Jorge Ferrari Hardoy og Antonio Bonet skabte. To af originalstolene fra 1938 kan nemlig ses på Museum of Modern Art i New York.
Kommer du forbi New York, skal du sørge for at se de allerførste flagermuslænestole, som trioen Juan Kurchan, Jorge Ferrari Hardoy og Antonio Bonet skabte. To af originalstolene fra 1938 kan nemlig ses på Museum of Modern Art i New York.
De to unge arkitekter Juan Kurchan og Jorge Ferrari Hardoy vendte tilbage til Buenos Aires, Argentina i 1930’erne, efter nogle år udenlands. Med sig havde de spanieren Antonio Bonet, som duoen tidigere havde arbejdet sammen med i et atelier i Paris. Sammen havde de tre en idé om at lave en moderne version af stolen La Tripolina, som blev skabt i 1877 af Joseph B. Fenby. I stedet for at fremstille rammen i træ og sædet i canvas, som var de materialer man brugte til Tripolina, valgte de at lade fremtiden møde historien ved at kombinere en 12 millimeter tyk stålramme med et sæde lavet af traditionelt sadellæder. Den færdige stol blev døbt BKF, som er de tre skaberes initialer. “På trods af adskillige udmærkelser var BKF-stolene svære at sælge i butikkerne i Buenos Aires. Formentlig anså man designet for at være for futuristisk for datidens klassiske argentinske hjem”, siger Nils Kjerstadius.