Houzz Tour: Hos bloggeren ‘Mor til Mernee’ er træet helligt
Louise Johansens morfar var møbelsnedker, og hans kærlighed til træ gennemsyrer hendes egen tilgang til indretning.
Bag den populære blog ‘Mor til Mernee’ står Louise Johansen. Hun elsker gør-det-selv-projekter og laver tit om – så længe det blot harmonerer med træmøblerne. For de skal ingen steder.
HOUZZ TOUR
Her bor: Louise Johansen, hendes mand, Jesper, og deres to døtre, Merle og Neel.
Beskæftigelse: Blogger på Mortilmernee.dk og har en administrativ stilling på deltid. Du kan finde Louise på Instagram under @mortilmernee
Beliggenhed: Hedensted
Størrelse: 114 kvadratmeter godkendt beboelse, men 170 kvadratmeter inklusiv fuld kælder og vinterhave.
Her bor: Louise Johansen, hendes mand, Jesper, og deres to døtre, Merle og Neel.
Beskæftigelse: Blogger på Mortilmernee.dk og har en administrativ stilling på deltid. Du kan finde Louise på Instagram under @mortilmernee
Beliggenhed: Hedensted
Størrelse: 114 kvadratmeter godkendt beboelse, men 170 kvadratmeter inklusiv fuld kælder og vinterhave.
Stilmæssigt har hun derfor også været igennem flere forskellige udtryk inden for de senere år. Da parret købte huset for snart tolv år siden, var den svenske landstil altdominerende i den lille murermestervilla i Hedensted. Siden har Louise haft en periode med farver, efterfulgt af det meget beige, tilbage til farverne og videre til det stramme nordiske for nu at orientere sig mod farver igen.
”Min stil har helt klart ændret sig med årene, og jeg rykker mig jævnligt uden dog at følge trenden slavisk. Men træet har altid været et bærende element i vores møbelvalg.”
Selv mener hun, det skyldes sin morfars virke som møbelsnedker. ”Jeg var ikke i dagpleje, men blev passet hos mine bedsteforældre. Jeg har derfor, fra jeg var helt lille, bevæget mig i hans univers og de møbler, der har været i deres hjem.”
”Min stil har helt klart ændret sig med årene, og jeg rykker mig jævnligt uden dog at følge trenden slavisk. Men træet har altid været et bærende element i vores møbelvalg.”
Selv mener hun, det skyldes sin morfars virke som møbelsnedker. ”Jeg var ikke i dagpleje, men blev passet hos mine bedsteforældre. Jeg har derfor, fra jeg var helt lille, bevæget mig i hans univers og de møbler, der har været i deres hjem.”
Og da hun for fem år siden købte sin første Y-stol selv, kunne hun mærke, at der var noget, der indretningsmæssigt faldt på plads. ”Desværre tager det jo lidt tid at samle på sådan nogle møbelklassikere, men det er helt klart noget, jeg satser på. Da min mormor døde tidligere i år, arvede jeg nogle af hendes stole, og dem er jeg særligt glad for. Det er, som om hun og min morfar lever videre i dem.”
Køkkenet er et andet af Louise Johansens DIY-projekter. Et Ikea-hack, der har givet de hvide højglans-låger og birkebordpladen et luksuriøst, elegant og stramt udtryk. Egentlig var det et ødelagt køleskab, der banede vejen for køkkenets redesign. For det nye af slagsen var i stål, og det harmonerede på ingen måder med det oprindelige køkken, forklarer Louise Johansen.
”Det stak helt af og var helt forkert. Så der var ikke andet at gøre end at give køkkenet en overhaling. Fliserne var dengang kun halvvejs oppe, og dem fyrede vi helt til vægs, og så gik jeg ellers i gang med at male. Først troede jeg, det var nok kun at male bordpladen, men det løste slet ikke problemerne. Derfor blev det helt sort, og det er jeg super glad for.”
Man skal ikke opholde sig længe i huset, før man opdager, at der noget anderledes ved væggene hjemme hos Louise og Jesper. De fleste er helt nøgne og mange af dem er malet i markante farver. Allermest iøjnefaldende er den rå væg i stuen, som kom frem ved lidt af et tilfælde.
”Den har været malet i 14 farver og haft fire tapeter, og på et tidspunkt sagde Jesper, at hvis jeg ville male den igen, var vi nødt til at skrælle det hele ned, for at den ikke skulle boble. Det gjorde vi så, og det var bare rigtigt, rigtigt pænt. Der er flere på min Instagram-profil, der stikker lidt til den og spørger, om vi ikke skal have gjort noget ved den. Men jeg kan virkelig godt lide den. Det er den gamle, oprindelige væg, der gemte sig inde bag ved al malingen. Det giver mig på en eller anden måde noget historie, og det er jeg ret vild med.”
Den modsatte væg i stuen er malet i en dyb olivengrøn, og foruden en lampe og en række bogkasser står væggene helt bare. ”Det der med at hænge et enkelt billede op, det gider jeg ikke. Det skal i hvert fald være virkeligt pænt, hvis det er der, men jeg har ikke haft billeder oppe i flere år. Vi bor meget småt, så jeg vil gerne have noget mere ’rum’ på. Hvis der både er farver og billeder på væggene, så synes jeg næsten ikke, at man kan være der – og den kamp vinder farverne altså.”
Gulvene har Louise for fire år siden malet grå i hele huset. I dag fortryder hun det, men det er et af de eneste gør-det-selv projekter, som ikke bare sådan lige kan laves om.
”De har altid være gråmalede i hele stueetagen, og da de for fire år siden trængte til en kærlig hånd, besluttede vi at male dem i hele huset. Der var jeg i min ’beige’-periode og kunne slet ikke forestille mig at have de nøgne trægulve. Men det fortryder jeg virkelig i dag. Vi malede dem med epoxy, og det gør man ikke bare lige om. Det er et værre svineri, og det er samtidig rimelig giftigt. På den anden side er det nok også det, der gør, at vi kan male væggene i så stærke farver, som vi gør. Når gulvene ikke ’larmer’, giver det plads til noget andet.”
I soveværelset har parret for et par år siden sat en fransk dør i ud til haven. “Det giver et fantastisk vue gennem hele huset og er med til at give indretningen et let og luftigt udtryk til trods for, at vi ikke har den største plads at boltre os på,” siger hun. Det marrokanske tæppe i soveværelset købte Louise for nyligt og er et led i hendes genfundne kærlighed til farver.
Den lyserøde farve i gangen i stueetagen har Louise fortsat på førstesalen. Det giver et harmonisk udtryk og samler huset som helhed.
På førstesalen i huset bor Louise og Jespers døtre, Merle på ni år og Neel på 6 år. Modsat de stramt komponerede stuer er der på børneværelserne masser af spræl, nips og plads til leg.
De store træskabe er fra Ikea, og skal gøre det let for pigerne at holde orden på værelserne. “Vi prøver at opdrage dem til, at der skal være ryddet op, for det er lettere at starte en ny leg, hvis ‘fladen er ren’.
Tapeterne er også nøje udvalgt på begge pigers værelser. “De var ikke helt billige, men jeg forsøgte at tænke mig grundigt om og finde noget, der var lidt mere langtidsholdbart. Pigerne er helt vilde med det, og deres venner er også enormt fascinerede af det, når de kommer på besøg.”
Både Merle og Neel er efterhånden så store, at de begynder at have en mening om indretningen. Derfor tager Louise dem også med på råd, for det er jo i sidste ende deres værelser. “Jeg har som regel en idé om, hvor jeg gerne vil hen. Det præsenterer jeg for dem og giver dem nogle muligheder. De synes som regel ikke, det er helt skævt.”
På det store værelse med hems bor parrets yngste datter, Neel. Pigerne har selv fordelt de to værelser mellem sig, og det fungerer rigtig godt, påpeger Louise. “På den måde er der overhovedet ingen konflikter om, hvem der har fået det største eller det mindste værelse.”
Selv på børneværelserne går Louises kærlighed til træet igen. Og så holder hun også her stædigt fast i, at møblerne skal have en historie. “Jeg ved ikke, om min stil har en type. Men jeg kan rigtig godt lide det gamle - det, man ikke kan købe i en butik. Jeg bliver ikke inspireret i et ‘Ikea-hjem’, hvor du ikke kan se, hvem der bor der. Det kan jeg slet ikke eksistere i. Et hjem skal samles over tid med små ting fra ferier, loppemarkeder og børnenes påfund. Det er i min optik det, der gør et hjem til et hjem.”
Da parret for tolv år siden fik øje på huset i Hedensted, gik der under en uge, før kontrakten var skrevet under. “Vi havde kigget i Vejle i et par år efter noget i samme stil. Min mand er tømrer, så vi ville gerne købe noget, vi kunne sætte vores eget præg på. Men boligboblen var på sit højeste, og det var svært at finde noget, vi havde råd til. Derfor begyndte vi at kigge ud af byen, og da vi så huset her, faldt vi straks for det, og de mennesker, der boede i området. Vi spurgte os selv, om vi mon var typerne, der kunne bo i Hedensted, og blev enige om, at det var vi. For her var vores hus.”
FORTÆL…
Har du selv en kærlighed til træ i indretningen?
FORTÆL…
Har du selv en kærlighed til træ i indretningen?
Væggen blev dog allerede pillet ned igen efter tre måneder, kort efter Houzz var forbi, fordi Louise netop har investeret i et nyt spisebord af træ – og kombinationen af træ på væg, bord og stole blev alligevel for meget, som hun siger. Den hurtige omrokering illustrerer i virkeligheden meget godt hendes tilgang til indretning. Louise Johansen tager nemlig ikke tingene så alvorligt – så længe det bare ikke bliver på bekostning af træmøblerne, er hun ikke bleg for at svinge penslen eller vælte en væg.
”Jeg er nok ikke så bange for at prøve ting af. Nogle gange fungerer det, og andre gange ikke, men så kan man jo heldigvis gøre det om. Det eneste krav, jeg har, er, at det skal passe sammen med de ting, vi har i træ. Mine stole og bogkasser, de bliver her, og så må det andet tilpasses.”