Sæson for Sakura – sådan kender du forskel på kirsebærtræerne
Kirsebærtræer er ikke bare kirsebærtræer – læs her om de mest fortryllende og ofte oversete sakura-varianter.
Hvert år, når temperaturerne så småt begynder at stige, venter mange af os spændt på den blomstringen af kirsebærtræerne. I Japan kaldes blomstringen “the cherry blossom front”, og under japanske himmelstrøg trækker fronten typisk ind over landet tidligt i april, hvor de små, lyserøde blomster slet ikke er til at undgå. De kirsebærblomster, du formentlig ser for dig – og den type, man oftest ser på billeder – er varianten Somei-Yoshinos, som er den mest almindelige sort af sakura (kirsebær). De kirsebærtræer blomstrer kun kort tid, men deres overvældende skønhed har fået os til at elske dem både internationalt og herhjemme, hvor folk hvert forår valfarter til blandt andet Bispebjerg Kirkegård og Kongens Have i København eller Mindeparken i Århus for at få et glimt af de lyserøde vidundere.
Somei-Yoshinos er imidlertid blot én af mange vidunderlige varianter. Her får du en introduktion til den og til andre typer kirsebærtræer, som er mindst lige så fængslende.
Somei-Yoshinos er imidlertid blot én af mange vidunderlige varianter. Her får du en introduktion til den og til andre typer kirsebærtræer, som er mindst lige så fængslende.
Shidare-zakura (Grædende kirsebær)
Synet af et såkaldt grædende kirsebærtræ i fuldt flor er uforglemmeligt. “Grædende kirsebær” er ikke som sådan en sort, men snarere en betegnelse for enhver sakura, der hænger med grenene. Det er et storslået syn og tiltrækker altid beskuere i hobetal.
Synet af et såkaldt grædende kirsebærtræ i fuldt flor er uforglemmeligt. “Grædende kirsebær” er ikke som sådan en sort, men snarere en betegnelse for enhver sakura, der hænger med grenene. Det er et storslået syn og tiltrækker altid beskuere i hobetal.
Sato-zakura (Japansk Landsbykirsebær)
En større gruppe hybrider, som har været almindelig kendte i Japan siden det 16. århundrede, kaldes sato-zakuras (de hører under P. lannesiana eller P. serrulata). Disse kirsebærtræer begynder at blomstre lidt senere end Somei-Yoshino og viser deres grønne blade omtrent samme tid. Hvor den klassiske Somei-Yoshino fremstår som et hav af sart lyserød, gør kombinationen af grøn og lyserød sato-zakura blomstringen til en behagelig, pastelfarvet melange. Nogle varianter har karakteristisk fyldige og runde blomster, som er ekstra charmerende.
Læs også: Tag den lyserøde blomsterstemning med hjem
En større gruppe hybrider, som har været almindelig kendte i Japan siden det 16. århundrede, kaldes sato-zakuras (de hører under P. lannesiana eller P. serrulata). Disse kirsebærtræer begynder at blomstre lidt senere end Somei-Yoshino og viser deres grønne blade omtrent samme tid. Hvor den klassiske Somei-Yoshino fremstår som et hav af sart lyserød, gør kombinationen af grøn og lyserød sato-zakura blomstringen til en behagelig, pastelfarvet melange. Nogle varianter har karakteristisk fyldige og runde blomster, som er ekstra charmerende.
Læs også: Tag den lyserøde blomsterstemning med hjem
Asahiyama, Gotenba og Amanogawa Kirsebær
Disse tre arter er til gengæld som skabt til mindre haver. Den første er Asahiyama cultivar (P. lannesiana Wils. f. asahiyama Hort.). Selv de helt unge skud på Asahiyama-træer springer ud, hvorfor de kan bruges til Bonsai - den japanske kunst at gro miniature-versioner af fuldvoksne træer i potter. Når træet får lov at vokse frit, bliver det omkring to meter højt og er et relativt tæt træ.
Gotenba-zakura (Prunus ‘Gotenba-zakura’) minder om ovenstående, mens Amanogawa kirsebærtræet (P. serrulata ‘Amanogawa’) bliver højere, men med en krone, der vokser tæt ind til stammen, hvorfor det også egner sig til baghaven. Amanogawa, der direkte oversat betyder “himlens flod”, er det samme ord, der på japansk bruges om Mælkevejen.
Disse tre arter er til gengæld som skabt til mindre haver. Den første er Asahiyama cultivar (P. lannesiana Wils. f. asahiyama Hort.). Selv de helt unge skud på Asahiyama-træer springer ud, hvorfor de kan bruges til Bonsai - den japanske kunst at gro miniature-versioner af fuldvoksne træer i potter. Når træet får lov at vokse frit, bliver det omkring to meter højt og er et relativt tæt træ.
Gotenba-zakura (Prunus ‘Gotenba-zakura’) minder om ovenstående, mens Amanogawa kirsebærtræet (P. serrulata ‘Amanogawa’) bliver højere, men med en krone, der vokser tæt ind til stammen, hvorfor det også egner sig til baghaven. Amanogawa, der direkte oversat betyder “himlens flod”, er det samme ord, der på japansk bruges om Mælkevejen.
Jugatsu-zakura
Jugatsu-zakura (Prunus x subhirtella ‘Jugatsu-zakura’) blomstrer to gange om året: først med små blomster i oktober og senere i fuld flor om foråret. Samtidig blomstrer varianten længere end andre typer sakura og har skrøbeligt udseendet blomster, der imidlertid er yderst modstandsdygtige over for kulde. Også denne type er populær som bonsaitræ.
Jugatsu-zakura (Prunus x subhirtella ‘Jugatsu-zakura’) blomstrer to gange om året: først med små blomster i oktober og senere i fuld flor om foråret. Samtidig blomstrer varianten længere end andre typer sakura og har skrøbeligt udseendet blomster, der imidlertid er yderst modstandsdygtige over for kulde. Også denne type er populær som bonsaitræ.
Kanhi-zakura (Taiwanesisk Kirsebær)
Det taiwanesiske kirsebærtræs (P. campanulata) mest karakteristiske træk er dets markante farve. Varianten blomstrer tidligt, og de dramatiske, pink blomster vender nedad i en vinkel.
Det taiwanesiske kirsebærtræs (P. campanulata) mest karakteristiske træk er dets markante farve. Varianten blomstrer tidligt, og de dramatiske, pink blomster vender nedad i en vinkel.
Kawazu Kirsebær
Men det mest ikoniske eksempel på pink kirsebærblomster er alligevel Kawazu træet (Prunus x kanzakura cv. Kawazu-zakura). Dette er endnu en tidligt blomstrende art, og knopperne åbner sig allerede midt i februar.
Gyoiko Kirsebær
Gyoiko træet (P. serrulata f. tricolor) adskiller sig ved, at dets blomster i første omgang er lysegrønne og først bliver rødlige med tiden. Dets navn henviser til farven på den japanske adels kimonoer. Gyoiko Kirsebær blomstrer en smule senere end Yoshino varianten.
Men det mest ikoniske eksempel på pink kirsebærblomster er alligevel Kawazu træet (Prunus x kanzakura cv. Kawazu-zakura). Dette er endnu en tidligt blomstrende art, og knopperne åbner sig allerede midt i februar.
Gyoiko Kirsebær
Gyoiko træet (P. serrulata f. tricolor) adskiller sig ved, at dets blomster i første omgang er lysegrønne og først bliver rødlige med tiden. Dets navn henviser til farven på den japanske adels kimonoer. Gyoiko Kirsebær blomstrer en smule senere end Yoshino varianten.
Sakuratræerne har længe været et særkende i Japan, hvor de er blevet dyrket siden Muromachi-æraen (12.-16. århundrede). Træernes lange kulturhistorie har resulteret i en bred vifte af sorter og varianter.
Den populære Somei-Yoshino menes at stamme fra den sene Edo-periode (19. århundrede), hvilket gør den til en af de nyeste tilføjelser til listen over sakuraer. Trods den unge sorts stigende popularitet bør man absolut ikke overse dens storslåede slægtninge.
Læs også: Indret med smukke japanske kirsebærblomster
Den populære Somei-Yoshino menes at stamme fra den sene Edo-periode (19. århundrede), hvilket gør den til en af de nyeste tilføjelser til listen over sakuraer. Trods den unge sorts stigende popularitet bør man absolut ikke overse dens storslåede slægtninge.
Læs også: Indret med smukke japanske kirsebærblomster
Hvis du er heldig at have kirsebærtræer i haven, kan du med fordel overveje at inkorporere de lyserøde vidundere i indretningen af dit hjem.
FORTÆL…
Skal du også på sakura-jagt i år? Hvor? Og hvilken type sakura kan du bedst lide?
FORTÆL…
Skal du også på sakura-jagt i år? Hvor? Og hvilken type sakura kan du bedst lide?
De velkendte og højtelskede Somei-Yoshinos (Prunus × yedoensis) er formentlig allesammen groet af stiklinger fra ét enkelt modertræ.
Selv om arten er henrivende, er den ikke optimal at plante i private haver, da både kronen og rødderne gror meget bredt. Det betyder, at kronen hurtigt bliver altoverskyggende, mens rødderne kan brede sig og skade nærliggende fortorv eller sokler på huse. Derfor er arten bedst egnet til åbne områder og parker.