Indretning & dekoration
Mos er det nye sort! Vær kreativ med den grønne plante både ude og inde
Der er ingen grænser for, hvor alternativt og inspirerende mos bliver brugt rundt omkring i verden – og hvor kreativ du selv kan være...
Mos er nok mest kendt for at være den grønne tot, der springer frem, når skygge og fugt kombineres – men der er utallige muligheder, hvis du kaster dig ud i at være kreativ med den populære plante. Flere designere, arkitekter og kunstnere har allerede gjort det, fordi mos er et ideelt materiale for kreative sjæle.
Se her, hvordan de bruger mos på store bygninger i Frankrig, og hvordan et universitetslaboratorium i London bruger mosset til at dyrke en helt ny form for lodret have. Samtidig beroliger en væg med mos de besøgende på et meditationscenter i New York. Det er kun fantasien, der sætter grænser, hvis du overvejer at bruge en af de 12.000 registrerede typer af mos som et dekorativt element ude eller inde.
Se her, hvordan de bruger mos på store bygninger i Frankrig, og hvordan et universitetslaboratorium i London bruger mosset til at dyrke en helt ny form for lodret have. Samtidig beroliger en væg med mos de besøgende på et meditationscenter i New York. Det er kun fantasien, der sætter grænser, hvis du overvejer at bruge en af de 12.000 registrerede typer af mos som et dekorativt element ude eller inde.
Mos er blandt jordens ældste planter og er samtidig en del af plantefamilien Bryophyta. Der er tidligere blevet fundet små fossiler af mos, som daterer sig hele 400 millioner år tilbage. Disse forhistoriske organismers evne til at gro på enhver overflade som mursten, i fortovsrevner og på rådne træer vidner om en fantastisk tilpasningsevne og modstandsdygtighed. I 2014 fik britiske forskere liv i en gammel klump mos, der havde været nedfrosset i Antarktis i 1500 år. Det er den ældste plante, der nogensinde er blevet bragt til live efter nedfrysning. På billedet her ses et lag mos, der gror på en sten.
Kunstnerisk mos
Elasticiteten og alsidigheden ved levende mos har gjort det muligt for François Robertière at kombinere natur og kunst. Robertière lader nemlig den langsomt voksende plante gro i forskellige former og mønstre på flere hjem og bygninger. På den måde bringes smukke og langtidsholdbare kunstværker til live. Robertières seneste værk forestiller
Nelson Mandela, som ses på billedet her. Silhuetten af den afdøde, afrikanske leder måler lige under en meter og pryder et hotel i Saintes i Frankring, synligt for alle forbipasserende. Kunstværket er udelukkende fremstillet af mos, som Robertière selv har formet og hæftet fast på væggen. Det er hans intention at tilrette og beskære værket to gange årligt, men ellers kræver det ingen pleje, da mosset på ingen måde skader bygningen. “Mos er en plante uden rødder, så det kan ikke beskadige overflader,” forklarer Robertière.
Elasticiteten og alsidigheden ved levende mos har gjort det muligt for François Robertière at kombinere natur og kunst. Robertière lader nemlig den langsomt voksende plante gro i forskellige former og mønstre på flere hjem og bygninger. På den måde bringes smukke og langtidsholdbare kunstværker til live. Robertières seneste værk forestiller
Nelson Mandela, som ses på billedet her. Silhuetten af den afdøde, afrikanske leder måler lige under en meter og pryder et hotel i Saintes i Frankring, synligt for alle forbipasserende. Kunstværket er udelukkende fremstillet af mos, som Robertière selv har formet og hæftet fast på væggen. Det er hans intention at tilrette og beskære værket to gange årligt, men ellers kræver det ingen pleje, da mosset på ingen måde skader bygningen. “Mos er en plante uden rødder, så det kan ikke beskadige overflader,” forklarer Robertière.
Robertière, der både er vægmaler og kunstner, har altid været betaget af levende ting. Han er blandt andet kunstneren bag enorme vægmalerier over hele Frankrig og har eksperimenteret med at male græs med økologisk maling.
Han stødte i første omgang også på “mos-grafitti” på internettet, hvor han så, hvordan andre “maler” med mosarter. Kunstner Anna Garforth, der bor i London, har blandt andet skrevet tekster med mos på bymure, imens den canadiske illustrator Jennifer Ilett har kombineret mos med pop-art på et stort vægpanel.
Udover at kreere mosværker dyrker Robertière også sit eget mos. For nylig er han ovenikøbet begyndt at undervise i at male med mos på den franske landbrugsskole, Desclaude, hvilket han selv kalder for “naturlig kunst”. De forskellige mosarter og plantens evne til at trives i barske forhold, inspirerer Robertière til at lære endnu mere. “For mos er virkelig kompliceret at få til at gro,” siger han.
Han stødte i første omgang også på “mos-grafitti” på internettet, hvor han så, hvordan andre “maler” med mosarter. Kunstner Anna Garforth, der bor i London, har blandt andet skrevet tekster med mos på bymure, imens den canadiske illustrator Jennifer Ilett har kombineret mos med pop-art på et stort vægpanel.
Udover at kreere mosværker dyrker Robertière også sit eget mos. For nylig er han ovenikøbet begyndt at undervise i at male med mos på den franske landbrugsskole, Desclaude, hvilket han selv kalder for “naturlig kunst”. De forskellige mosarter og plantens evne til at trives i barske forhold, inspirerer Robertière til at lære endnu mere. “For mos er virkelig kompliceret at få til at gro,” siger han.
Effektivt mos
Også arkitekter, ingeniører og biologer arbejder på at bringe mos ind i designverdenen.
Englænderne Marcos Cruz og Richard Beckett har, i deres lange projekt BiotA Lab på University College Londons Bartlett School of Architecture arbejdet på at integrere flere mosarter som en del af store bygningers indretninger.
Levende plantevægge kan både pynte på en bygnings udseende og forbedre indeklimaet. Uheldigvis kan de mange mosarter også være både dyre at etablere og vedligeholde.
De levende vægge består typisk af planter, der gror i jordfyldte bakker og har behov for at blive passet og plejet med omhu. Forskerne ved BiotA Lab har derimod designet nogle innovative typer, hvor det er væggens materialer, der bruges til at få planterne til at gro, og dermed minimeres vedligeholdelsen. “Vi stræber efter at skabe et system, der er mere passivt, og som ikke er afhængigt af dyre vandingssystemer,” siger medejeren Cruz, og Beckett fra BiotA fortsætter,
“Det faktum, at mos er hårdfør og kræver langt mindre vedligeholdelse end større planter, gør det også ideelt at bruge i byerne.” Men imens mos allerede gror på mange vægge i byerne, ønsker teamet fra BiotA at kontrollere væksten, frem for at mosset bare vokser tilfældigt. “Det handler langt hen ad vejen om æstetik. Tilfældig vækst betragtes ofte som et problem, der skal fjernes eller forebygges,” siger Cruz.
Også arkitekter, ingeniører og biologer arbejder på at bringe mos ind i designverdenen.
Englænderne Marcos Cruz og Richard Beckett har, i deres lange projekt BiotA Lab på University College Londons Bartlett School of Architecture arbejdet på at integrere flere mosarter som en del af store bygningers indretninger.
Levende plantevægge kan både pynte på en bygnings udseende og forbedre indeklimaet. Uheldigvis kan de mange mosarter også være både dyre at etablere og vedligeholde.
De levende vægge består typisk af planter, der gror i jordfyldte bakker og har behov for at blive passet og plejet med omhu. Forskerne ved BiotA Lab har derimod designet nogle innovative typer, hvor det er væggens materialer, der bruges til at få planterne til at gro, og dermed minimeres vedligeholdelsen. “Vi stræber efter at skabe et system, der er mere passivt, og som ikke er afhængigt af dyre vandingssystemer,” siger medejeren Cruz, og Beckett fra BiotA fortsætter,
“Det faktum, at mos er hårdfør og kræver langt mindre vedligeholdelse end større planter, gør det også ideelt at bruge i byerne.” Men imens mos allerede gror på mange vægge i byerne, ønsker teamet fra BiotA at kontrollere væksten, frem for at mosset bare vokser tilfældigt. “Det handler langt hen ad vejen om æstetik. Tilfældig vækst betragtes ofte som et problem, der skal fjernes eller forebygges,” siger Cruz.
Ved hjælp af digital software kan forskere simulere de kår, som en plante kræver for at trives. Derefter ændrer de på væggens materiale (det vil sige, at de modificerer dens fysiske og kemiske egenskaber i en vækstfremmende eller væksthæmmende retning) for at se, hvad der sker med det mos, der gror direkte på overfladen. Resultatet er en væg dækket af vidunderlige mos-mønstre – som ovenikøbet er let at vedligeholde. Betonens tredimensionelle design fremmer mønstrene og påvirker planternes vækst, idet det har mulighed for at få skygge fra solen.
Modellerne her viser forskellige paneldesigns.
Modellerne her viser forskellige paneldesigns.
Selvom forskningen stadig er på de tidligere stadier, er holdet meget optimistisk i forhold til den nye og grønne måde at bruge arkitekturen på. Enhver bar mur i bybilledet har jo en masse muligheder, siger de.
Beroligende mos
Mos, selv i konserveret form, har mange fordele. Det opstår en form for ro hos dem, der betragter det, og så fungerer det samtidig som en grøn plet i rummet. MNDFL, et nyt meditationscenter på Manhattan, er et stille sted, der indbyder til dyb refleksion. Det minimalt indrettede rum her begrænser fysisk distraktion og har en overdimensioneret væg af konserveret mos som sit primære omdrejningspunkt. Den tre meter lange mosvæg er omgivet af hvidkalkede mursten og er oplyst af et naturligt sollys fra flere, store ovenlysvinduer. Mosvæggen indbyder til eftertænksomhed og afslapning, der automatisk opstår, når man omgiver sig med planter i længere tid. “Der er en grund til, at planter kan bidrage til vores liv. De kan forbedre vores evne til at fokusere, vores produktivitet, vores kreativitet og endda gøre os i bedre humør. Samtidig reducerer planterne stress og beroliger sindet,” siger Eliza Blank fra plantedesignshoppen The Sill, som arbejdede sammen med MNDFL og designerene fra Homepolish om rummet her.
MNDFL’s mosvæg skaber i øvrigt en visuel kontrast til sine urbane omgivelser. “New York består hovedsageligt af beton og metal, så det grønne mos kan virke som en tiltrængt pause i en by som denne,” siger Ellie Burrows, der er direktør for og medstifter af MNDFL. “Meditation handler i bund og grund om at stoppe op et øjeblik og fokusere på noget så simpelt som at trække vejret. På den måde synes jeg, at væggen afspejler centerets undgangspunkt rigtig fint,” siger hun.
Mos, selv i konserveret form, har mange fordele. Det opstår en form for ro hos dem, der betragter det, og så fungerer det samtidig som en grøn plet i rummet. MNDFL, et nyt meditationscenter på Manhattan, er et stille sted, der indbyder til dyb refleksion. Det minimalt indrettede rum her begrænser fysisk distraktion og har en overdimensioneret væg af konserveret mos som sit primære omdrejningspunkt. Den tre meter lange mosvæg er omgivet af hvidkalkede mursten og er oplyst af et naturligt sollys fra flere, store ovenlysvinduer. Mosvæggen indbyder til eftertænksomhed og afslapning, der automatisk opstår, når man omgiver sig med planter i længere tid. “Der er en grund til, at planter kan bidrage til vores liv. De kan forbedre vores evne til at fokusere, vores produktivitet, vores kreativitet og endda gøre os i bedre humør. Samtidig reducerer planterne stress og beroliger sindet,” siger Eliza Blank fra plantedesignshoppen The Sill, som arbejdede sammen med MNDFL og designerene fra Homepolish om rummet her.
MNDFL’s mosvæg skaber i øvrigt en visuel kontrast til sine urbane omgivelser. “New York består hovedsageligt af beton og metal, så det grønne mos kan virke som en tiltrængt pause i en by som denne,” siger Ellie Burrows, der er direktør for og medstifter af MNDFL. “Meditation handler i bund og grund om at stoppe op et øjeblik og fokusere på noget så simpelt som at trække vejret. På den måde synes jeg, at væggen afspejler centerets undgangspunkt rigtig fint,” siger hun.
“Vi ønskede os en væg, der ville feje benene væk under de besøgende, og samtidig skulle den indbyde vores besøgende til at tage nogle dybe vejrtrækninger,” siger Blank om mosvæggen i New York. Væggen indeholder flere forskellige former for mos og et par bregner for at skabe kontrast.
“På tæt hold er væggen sindssygt dynamisk “ siger Erin Kinsey fra Artisan Moss, der står bag mosvæggens design.
“På tæt hold er væggen sindssygt dynamisk “ siger Erin Kinsey fra Artisan Moss, der står bag mosvæggens design.
Centerets beliggenhed, i kælderen i et rækkehus fra 1837, har ikke det naturlige lys, som det kræver at have en typisk, indendørs plantevæg. For selvom mos ikke kræver jord eller meget pleje, har det altså stadig brug for fugt og lys for at overleve. Designerne bad derfor Artisan Moss, et designstudio på vestkysten med speciale i konserverede planter, om hjælp til at finde en løsning. “Vi ville fremkalde den følelse omkring plantevæggen, som Ellie beskrev, men på en bæredygtig måde,” forklarer Blank. Artisan Moss behandler de levende planter med fødevarevenlige farvestoffer og ugiftige UV-belægninger, før de bruger dem til plantevægge. På den måde er planterne nærmest frosset stadie og kan derfor holde i mange år uden pleje. “Når folk ser væggen, tror de nærmest ikke på, at mosset er behandlet,” siger Kinsey.
Planterne på væggen har altså fuldt ud de samme fordele som en levende væg – bare uden vedligeholdelsen og alle de ekstra ting som kunstlys og –vanding, der ellers gør det muligt at holde en levende væg i live indendøre. “Og så er den jo bare så skøn at se på,” tilføjer Burrows.
Planterne på væggen har altså fuldt ud de samme fordele som en levende væg – bare uden vedligeholdelsen og alle de ekstra ting som kunstlys og –vanding, der ellers gør det muligt at holde en levende væg i live indendøre. “Og så er den jo bare så skøn at se på,” tilføjer Burrows.
Hjemligt mos
Mos ses også i den moderne indretning på sin helt egen naturlige måde. Hjemmet her på San Juan-øerne, ud for kysten ved staten Washington i USA, har blandt andet små moshaver ved indgangspartiet og på badeværelset. Arkitekten, der opførte hjemmet til ære for sin mor, høstede mosset fra grunden, inden byggeriet begyndte. Herefter blev det en naturlig del af indretningen.
Se flere billeder af dette hjem i Washington
Mos ses også i den moderne indretning på sin helt egen naturlige måde. Hjemmet her på San Juan-øerne, ud for kysten ved staten Washington i USA, har blandt andet små moshaver ved indgangspartiet og på badeværelset. Arkitekten, der opførte hjemmet til ære for sin mor, høstede mosset fra grunden, inden byggeriet begyndte. Herefter blev det en naturlig del af indretningen.
Se flere billeder af dette hjem i Washington
De fleste af os er først og fremmest faldet over mos udendørs, så hvorfor ikke bringe det ind i vores haver? Hvad enten det er som erstatning for græsplænen, eller det titter ud mellem fliser og træ – der er utallige, moderne måder at bruge mos på i haven.
“Selv hvis du ikke har nogen have eller altan, men kun få indendørs kvadratmeter at udfolde did på, kan du stadig bringe mos indenfor,” siger plante- og blomsterdesigneren Baylor Chapman. Med inspiration fra Japans mange moshaver har Chapman fra San Franciscos Lila B. Design kreeret dette indendørs terrarium i miniaturestørrelse, der indeholder en smule levende mos.
Lær, hvordan du selv kan lave et lille mosterrarium
FORTÆL OS:
Hvordan bruger du mos derhjemme? Del det med os herunder.
LÆS OGSÅ:
Inspiration: Skab hyggekroge i haven med naturens egne materialer
10 tips til opbevaring: Udnyt hver eneste kvadratmeter i haven
Lær, hvordan du selv kan lave et lille mosterrarium
FORTÆL OS:
Hvordan bruger du mos derhjemme? Del det med os herunder.
LÆS OGSÅ:
Inspiration: Skab hyggekroge i haven med naturens egne materialer
10 tips til opbevaring: Udnyt hver eneste kvadratmeter i haven