Næsten alle vores kunder får lavet køkkener i et med spisestue/stue. Men der er undtagelser. Dels kommer det an på hvad folk har plads til, og så er der nogen, ofte med mindre børn, der gerne vil have køkkenrodet adskilt fra spisestue/stue på grund af både snask og støj. Personligt elsker jeg køkken-alrummet hjemme hos mig selv og min familie. Sådan har vi haft det i mange år, også med små børn, så alle kunne være sammen under både madlavning og spisning. Men det kræver at der er plads til et spisebord der er så stort, at der kan blive klippeklistret i den ene ende af bordet, mens der dækkes bord i den anden ende. Nu er ungerne store, og nu nyder vi at dem der laver mad kan tale med vennerne, der sidder ved spisebordet med et glas vin, så alle er sammen og kan nyde hinandens selskab, selvom nogen er optaget ved gryderne. OG....Men moderne udsugningsteknologier er det ikke længere madosen der behøver at være problemet med de åbne køkkener. Sidst, men ikke mindst, så handler det jo også om vaner og ønsker: Er du vant til at, eller vil helst, lave maden i enrum, og så komme ind med den som en overraskelse til gæsterne, så er det lukkede køkken nok mere dig, men er du vant til, eller har mest lyst til, at lave mad med "publikum" på, så er det åbne køkken perfekt :-) Så på trods af enkelte undtagelserne mener jeg at kunne udlede at: • folk med rigeligt plads og større børn eller ingen børn foretrækker åbne køkkener. • folk med mindre plads og/eller mindre børn foretrækker køkkenet i et rum for sig, så en del af familien kan larme og lave mad, mens en anden del laver f.eks. lektier.

Kun de rum der vender mod syd og vest. På værelser på 1. etage er det rullegardiner. I stueetagen er det stofgardiner ved de store vinduespartier med døre til haven, og foldegardiner i de to alm vinduer der er. Meget blandet.

Sjovt indlæg :). Jeg kan godt lide pingvinen. Jeg har [tidligere[(https://www.houzz.dk/forum/hvilke-design-trends-gaar-dig-paa-nerverne-dsvw-vd~3805073?n=15) delt min hylde med nogle af mine "sære" ting herinde: En af de ting jeg har stående, der måske har mere personlig værdi er min WereBear, som er en bamse man kan "vende" så den bliver uhyggelig. Jeg husker den tydeligt som barn, men blev først lykkeligt genforenet med den i mine voksenår: Den er måske lidt fjollet, men den giver mig sådan en god nostalgisk følelse. Får helt lyst til at raide mine forældres loft for flere 90'er-skatte, når jeg ser den.

Jeg har kun et lille bitte køkken uden spiseplads, så det bliver stort set kun brugt til madlavning. Der er slet ikke plads til at der kan stå mere end tre mennesker derude samtidig :) Så stuen/spisestuen bliver brugt når der er gæster.