Arkitektur: Spektakulære boliger i Tokyo
Læs om innovative og legesyge tendenser i Japan.
Tokyo er kendt sin markante og til tider ukonventionelle boligarkitektur. I denne sammensatte millionby bor man tæt, og kvadratmeterne i storbyen er få og dyre. Desuden bygger arkitekter i højere grad boliger, der ikke er ment til at skulle holde i mange år. Det gør det billigere at bygge, og bygherre og arkitekter tør derfor i højere grad at eksperimentere med udformning og byggestil. Blandt kendte japanske arkitekter kan nævnes Sou Fujimoto, Sanaa og Kengo Kuma, der er kendt for både avantgarde og eksperimenterende arkitektur, hvor de på hver deres måde udfordrer vores måde at tænke arkitektur og bolig på. Arkitekterne eksperimenterer med materialer - uanset om det er træ, bambus, papir eller plast.
En stablet by af ikoniske minihuse
Tokyo Apartment er lejligheder fordelt på fire boliger på mellem 30 og 56 kvadratmeter, bygget i 6 ikoniske husenheder, der kunstfærdigt er stablet oven på hinanden. Hver lejlighed består af to-tre rum fordelt på niveauer, forbundet af trapper og stiger både inden- og udenfor, bygget på en lille hjørnegrund på kun 83 kvadratmeter. Formationen bliver til en form for mini-by - en slags mikrokosmos, som skal repræsentere måden, man bor på i Tokyo, i niveauer mellem høj og lav bebyggelse. Lejlighederne har mange kig og åbninger mellem etageniveauer og store vinduer. Konstruktion er i træ, mens facaden er beklædt med hvidlakerede stålplader.
Tokyo Apartment (collective housing project) Af Sou Fujimoto arkitekter
Tokyo Apartment er lejligheder fordelt på fire boliger på mellem 30 og 56 kvadratmeter, bygget i 6 ikoniske husenheder, der kunstfærdigt er stablet oven på hinanden. Hver lejlighed består af to-tre rum fordelt på niveauer, forbundet af trapper og stiger både inden- og udenfor, bygget på en lille hjørnegrund på kun 83 kvadratmeter. Formationen bliver til en form for mini-by - en slags mikrokosmos, som skal repræsentere måden, man bor på i Tokyo, i niveauer mellem høj og lav bebyggelse. Lejlighederne har mange kig og åbninger mellem etageniveauer og store vinduer. Konstruktion er i træ, mens facaden er beklædt med hvidlakerede stålplader.
Tokyo Apartment (collective housing project) Af Sou Fujimoto arkitekter
Et hus uden vægge
Det minder måske mest om en installation fra et kunstmuseum, men House NA er faktisk hjem for et almindeligt japansk par. En spinkel åben struktur, som har ligheder med et stillads, hvor man bebor platforme forbundet med trin, fordelt mellem tre etager. House NA ligger centralt placeret i et hipt boligområde i Tokyo. Hvidlakerede jernsøjler, stabiliseret af små platforme, udgør konstruktionen, og facaden er af glas. Denne bygning har udseende som en stablet mængde kasser, helt åben og transparent. Kun om natten udgør gardinerne en slags midlertidige vægge, der kan give privatliv og samtidig dele de ellers flydende rum op. Naboer eller forbipasserende får nemt et indblik i beboernes liv. Huset er bygget op som modulære størrelser, hvor hver en genstand, selv familiens bil, har en plads i én af åbningerne. Bag designet er den abstrakte idé om at bo og leve som i et træ med mange grene.
House NA
Af Sou Fujimoto arkitekter
Det minder måske mest om en installation fra et kunstmuseum, men House NA er faktisk hjem for et almindeligt japansk par. En spinkel åben struktur, som har ligheder med et stillads, hvor man bebor platforme forbundet med trin, fordelt mellem tre etager. House NA ligger centralt placeret i et hipt boligområde i Tokyo. Hvidlakerede jernsøjler, stabiliseret af små platforme, udgør konstruktionen, og facaden er af glas. Denne bygning har udseende som en stablet mængde kasser, helt åben og transparent. Kun om natten udgør gardinerne en slags midlertidige vægge, der kan give privatliv og samtidig dele de ellers flydende rum op. Naboer eller forbipasserende får nemt et indblik i beboernes liv. Huset er bygget op som modulære størrelser, hvor hver en genstand, selv familiens bil, har en plads i én af åbningerne. Bag designet er den abstrakte idé om at bo og leve som i et træ med mange grene.
House NA
Af Sou Fujimoto arkitekter
Kubistiske minimalboliger
I Japan er der tradition for den minimale bolig, og det er Moriyama House et godt eksempel på. En privat bygherre bor meget kompakt med 6 lejere i et minisamfund bestående af omkring 10 hvide kuber. Boligerne er på mellem én og tre etager fordelt på en lille grund i et stille boligområde i Tokyo. Hvert rum er sin egen bygning eller fritstående kube med små tilhørende individuelle haver. Desuden er hver bolig bygget til fleksibel brug og kun på mellem 16 og 30 kvadratmeter.
Moriyama House, 2005
SANAA (Ryue Nishizawain)
I Japan er der tradition for den minimale bolig, og det er Moriyama House et godt eksempel på. En privat bygherre bor meget kompakt med 6 lejere i et minisamfund bestående af omkring 10 hvide kuber. Boligerne er på mellem én og tre etager fordelt på en lille grund i et stille boligområde i Tokyo. Hvert rum er sin egen bygning eller fritstående kube med små tilhørende individuelle haver. Desuden er hver bolig bygget til fleksibel brug og kun på mellem 16 og 30 kvadratmeter.
Moriyama House, 2005
SANAA (Ryue Nishizawain)
Det er et meget minimalistisk udtryk af præfabrikerede hvide elementer, bygget af kun 6 cm tynde og endda bærende vægge – ekstremt tynde selv for japanske standarder - der er armeret med stålplader for på den måde at maksimerer de små kubers indendørsarealer og derudover gøre de karakteristiske store vinduesåbninger mulige. Man kan som beboer færdes i og omkring boligen eller indtage det flade tag som terrasse.
Rendyrket minimalisme – eksperimenter i stål
Steel House er, som navnet afslører, bygget af plader af galvaniseret stål. Det specielle ved huset er, at stålpladerne udgør konstruktionen i den bærende facade og derved minimeres brugen af materiale, da indvendige søjler og bjælker bliver overflødige - desuden maksimeres udbyttet af grunden med det tynde materiale og har tilladt arkitekterne at skære og placere vinduer overalt, hvor de ønskede.
Steel House, etableret i 2007
af Kengo Kuma
Steel House er, som navnet afslører, bygget af plader af galvaniseret stål. Det specielle ved huset er, at stålpladerne udgør konstruktionen i den bærende facade og derved minimeres brugen af materiale, da indvendige søjler og bjælker bliver overflødige - desuden maksimeres udbyttet af grunden med det tynde materiale og har tilladt arkitekterne at skære og placere vinduer overalt, hvor de ønskede.
Steel House, etableret i 2007
af Kengo Kuma
For at gøre husets stålskal til et beboeligt hjem er de indre vægge til dels polstrede. Andre er malet hvide eller beklædt med gipsplader for at give lidt varme og intimitet til rummene, og desuden er opholdsrummenes indervægge dækket af tynde, transparente polycarbonat-paneler, der giver et blødere skær. Der er arbejdet meget med at gøre husets indre indbydende, og selvom trapper og lofter er i metal, er et trægulv, hvide tekstiler, rispapir og andre transparente materialer medvirkende til et behageligt interiør.
FORTÆL OS
Har du spørgsmål til den japanske byggestil? Eller har du inkorporeret nogle af tendenser i dit eget hjem? Skriv i kommentarfeltet..
FORTÆL OS
Har du spørgsmål til den japanske byggestil? Eller har du inkorporeret nogle af tendenser i dit eget hjem? Skriv i kommentarfeltet..
Gennem streng prototypeproduktion bliver mulighederne for materialerne testet, inden de anvendes i fuld skala. Selvom mange japanske arkitekter ofte foretrækker traditionelle materialer, er de aldrig bange for at udfordre og være moderne ved at omfavne digitale teknologier og være radikalt innovative og derved skubbe til grænserne for det mulige - dog forankret i den japanske sensibilitet, der bestræber sig på at skabe den maksimale effekt med en minimal mængde materiale. Dette er også kendt som ’Less is more’, og brugt til at beskrive konceptet minimalisme som en trend i arkitektur og design, hvor objekter er reduceret ned til de mest nødvendige elementer - nogle gange til ekstrem enkelthed.