Fra tungt til trendy: Derfor er keramik blevet ekstremt populært
3 danske eksperter fortæller, hvorfor og hvordan de brændte ler-produkter har indtaget vores hjem med storm.
Keramik er blevet hot i Danmark! Vi fylder hylderne i køkkenet med forskellige, rustikke krus, køber tallerkener, der ofte er ligeså skæve, som de er stilrene, mens den keramiske, kulørte vase ikke behøver blomster – den er skulpturel og spektakulær nok i sig selv. Keramikken er kommet i centrum, og vi kan ikke få nok.
Fra sit støvede, tunge og lidt klodsede 1970’er-ry, er keramikken de seneste år klatret hastigt op af popularitetsskalaen, og i dag er interessen for de ler-baserede værker og varer enorm i nærmest alle dele af samfundet. På TV er der dømt ‘Keramikkamp’, hvor glade amatører i bedste sendetid kæmper om at få leret til at arte sig, og selvom der er flere aftenskolekurser med keramik på skemaet end nogensinde før, er en stor del af dem udsolgt på forhånd.
Unico
Men hvorfor har keramikken oplevet denne optur? Kan man egentlig se forskel på dansk og udenlandsk keramik i dag? Og hvordan tegner fremtiden sig mon for det brændte ler?
Vi talt med en række eksperter, der har hånden på drejeskiven, for at blive klogere på det hotte fænomen.
Se også: Hvad er forskellen på … keramik og porcelæn?
Vi talt med en række eksperter, der har hånden på drejeskiven, for at blive klogere på det hotte fænomen.
Se også: Hvad er forskellen på … keramik og porcelæn?
Kort fortalt er der ikke én, men mange grunde til, at keramikken hitter i disse år. Én af årsagerne skal findes i behovet for en modreaktion på den digitale og elektroniske tid, vi lever i, fortæller keramikeren Turi Heisselberg Pedersen, der har arbejdet med keramik siden 1990 og i mange år desuden undervist på Designskolen Kolding.
Keramiker Turi Heisselberg Pedersen blandt andet omgivet af tre af de fem unika-vaser, hun har skabt i anledning af Kählers 180 års jubilæum.
“Jeg tror, populariteten hænger sammen med, at vi har en længsel efter mere stoflighed og taktilitet i det, vi omgiver os med. Vi føler et behov for det håndlavede og specielle som kontrast til den digitaliserede og virtuelle verden, vi møder omkring os, ikke mindst gennem keramikken,” siger Turi Heisselberg Pedersen, der primært fremstiller unika-keramik og i år blandt andet har skabt fem unikavaser som markering af virksomheden Kählers 180 års jubilæum.
“Jeg tror, populariteten hænger sammen med, at vi har en længsel efter mere stoflighed og taktilitet i det, vi omgiver os med. Vi føler et behov for det håndlavede og specielle som kontrast til den digitaliserede og virtuelle verden, vi møder omkring os, ikke mindst gennem keramikken,” siger Turi Heisselberg Pedersen, der primært fremstiller unika-keramik og i år blandt andet har skabt fem unikavaser som markering af virksomheden Kählers 180 års jubilæum.
Samme behov gælder de mange keramiske produkter, der ikke er håndlavede, fortæller hun. “Når man producerer industrielt, har det traditionelt handlet om at at lave produkterne så ens som muligt – ikke mindst i 80’erne, hvor man higede efter et hvinende industrielt udtryk. Men især de seneste 5-10 år er man gået i en anden retning, hvor det industrielle så at sige låner det håndlavede udtryk for at se mere unikt og autentisk ud,” siger hun. Ujævn glasur og små skævheder, der tidligere opfattedes som amatøragtigt, betragtes nu i højere grad som charmerende og befriende uperfekt.
Hos Clay Keramikmuseum Danmark, der er Nordens eneste specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design, oplever man i høj grad den stigende interesse for keramikken. Museet råder blandt andet over 55.000 genstande, der udgør de historiske samlinger fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia, og med en fordobling af besøgstallet mellem 2013 og 2017, finder over 40.000 besøgende hvert år vej til museet i Middelfart – heriblandt et stigende antal unge, fortæller direktør Pia Wirnfeldt.
Det Blå Hus - Bjørn Wiinblad Museum
Foto fra Bjørn Wiinblads Værksted, Det Blå Hus.
Hun betegner keramiske værker som “beviset på fordybelse” og derfor som en tiltrængt kontrast til den hektiske, travle og digitale verden, vi lever i: “Keramikken er et medie, der kræver stort håndværksmæssigt fokus og koncentration. Og så er ler et enestående og formidabelt materiale, som vi har kunnet forme gennem tusindvis af år, uden maskiner. Det indeholder en kulturhistorisk identitet, der er meget efterspurgt i dag,” siger hun.
Kom indenfor: Bjørn Wiinblads spektakulære blå hus
Hun betegner keramiske værker som “beviset på fordybelse” og derfor som en tiltrængt kontrast til den hektiske, travle og digitale verden, vi lever i: “Keramikken er et medie, der kræver stort håndværksmæssigt fokus og koncentration. Og så er ler et enestående og formidabelt materiale, som vi har kunnet forme gennem tusindvis af år, uden maskiner. Det indeholder en kulturhistorisk identitet, der er meget efterspurgt i dag,” siger hun.
Kom indenfor: Bjørn Wiinblads spektakulære blå hus
Mens vi på især møbel- og interiørfronten er kendt verden over for vores stramme skandinaviske minimalisme, der kendetegner “Danish design” og har gjort det i årtier, forholder det sig anderledes på keramikfeltet. “Vi skal tilbage til 80’erne for at kunne tale om en særlig nordisk stil med et enkelt udtryk, stramme former og dæmpet farveskala,” fortæller Pia Wirnfeldt fra museet Clay. Dengang var det fortsat krukken, skålen og kanden, de traditionelle former samt det fine, gode håndværk, der var i centrum.
De fem unika-vaser, som Turi Heisselberg Pedersen har skabt i anledning af Kählers 180 års jubilæum.
I dag er det derimod så godt som umuligt at tale om den danske keramikstil som én kategori, pointerer keramiker Turi Heisselberg Pedersen. For eksempel kan der være stor forskel på værkstedskeramikken, den kunstneriske keramik og det man kan kalde designkeramikken. “Når man oplever den kunstneriske keramik – altså den del af keramikken, der består af håndlavede unika-værker, skabt af individuelle keramikere – er det i dag svært at se forskel på, hvilket land det kommer fra,“ siger hun.
I dag er det derimod så godt som umuligt at tale om den danske keramikstil som én kategori, pointerer keramiker Turi Heisselberg Pedersen. For eksempel kan der være stor forskel på værkstedskeramikken, den kunstneriske keramik og det man kan kalde designkeramikken. “Når man oplever den kunstneriske keramik – altså den del af keramikken, der består af håndlavede unika-værker, skabt af individuelle keramikere – er det i dag svært at se forskel på, hvilket land det kommer fra,“ siger hun.
“For 30-40 år siden var det typisk nemmer at genkende keramik fra forskellige lande, fordi det var præget af de forskellige designtraditioner og kunstskoler, der gjorde sig gældende i de forskelligede lande, men i dag har internettet og den globale kommunikation gjort, at landegrænserne er så godt som udviskede, og keramikken har slået sig løs fra sit image som kunsthåndværk og møder stigende anerkendelse som selvstændig kunstform,” som Turi Heisselberg Pedersen udtrykker det. “Jeg så for nylig en udstilling på Clay, hvor 26 forskellige keramikere fra hele verden udstillede, og man kunne faktisk ikke se forskel på, hvilke værker der var fra Danmark, og hvilke der var fra udlandet,” siger hun.
To unika-skulpturer skabet af billedhuggeren Pernille Brethvad.
Pia Wirnfeldt fra Clay tilføjer, at bevægelsen væk fra den traditionelle og fuldt ud funktionelt orienterede keramik især skyldes påvirkning fra USA. “Den amerikanske fremgangsmåde var i 1980’erne meget mere frigjort af traditioner og traditionelle brugsformer og var mere kunstnerisk. Og efter mødet med amerikanerne bliver danske keramikere også påvirket til at arbejde med det som kunstnerisk udtryk,” siger hun.
Læs også: Østerbro-hjem fyldt med kunst – og galleri i stuen
Pia Wirnfeldt fra Clay tilføjer, at bevægelsen væk fra den traditionelle og fuldt ud funktionelt orienterede keramik især skyldes påvirkning fra USA. “Den amerikanske fremgangsmåde var i 1980’erne meget mere frigjort af traditioner og traditionelle brugsformer og var mere kunstnerisk. Og efter mødet med amerikanerne bliver danske keramikere også påvirket til at arbejde med det som kunstnerisk udtryk,” siger hun.
Læs også: Østerbro-hjem fyldt med kunst – og galleri i stuen
Anderledes forholder det sig med den såkaldte designkeramik – der ofte er fremstillet industrielt og i stort antal – og som i højere grad er på linje med den skandinaviske designtradition: “Designkeramikken i Danmark er stadig ofte præget af rene linjer, og den nordiske, minimalistiske stil, vi er kendt for. Ligeledes er farverne ofte afdæmpede og afstemt med hinanden,” siger Turi Heisselberg Pedersen. Hun tilføjer, at forskellen især er tydeligt, når man besøger internationale designmesser, hvor eksempelvis sydlandsk keramik kan fremstå nærmest pompøst og svulstigt i udtrykket, set med danske øjne. Selv her vi dog en tendens til, at designere udfordrer det masseproducerede udtryk, i farver, stoflighed og udtryk og dermed en begyndelse på at forskellene udviskes.
‘Character’-figurerer skabt af billedhugger Malene Bjelke for Kähler.
En af de danske virksomheder, der i høj grad har mærket og fortsat mærker de senere års stigende keramiske efterspørgsel, er Kähler, der i år fylder 180 år. Mens drejeskiverne altså har spundet i 18 årtier hos det, der startede som et lille pottemagerværksted i Næstved, har der været ekstra drøn på det seneste årti.
“Efter 1960’ernes og 1970’ernes markante keramikkult oplevede materialet og den keramiske stil en afmatning i 1980’erne og 90’erne, hvor æstetikken var en anden og nysgerrighed på tech og på eksperimenterende interiørmaterialer som for eksempel plast var en international designdriver,” fortæller Elin Jonsson, Head of PR hos Kähler.
En af de danske virksomheder, der i høj grad har mærket og fortsat mærker de senere års stigende keramiske efterspørgsel, er Kähler, der i år fylder 180 år. Mens drejeskiverne altså har spundet i 18 årtier hos det, der startede som et lille pottemagerværksted i Næstved, har der været ekstra drøn på det seneste årti.
“Efter 1960’ernes og 1970’ernes markante keramikkult oplevede materialet og den keramiske stil en afmatning i 1980’erne og 90’erne, hvor æstetikken var en anden og nysgerrighed på tech og på eksperimenterende interiørmaterialer som for eksempel plast var en international designdriver,” fortæller Elin Jonsson, Head of PR hos Kähler.
Langsomt, men sikkert er keramikken dog vendt tilbage, forklarer hun og nikker man genkendende til, at søgen efter taktilitet, autencitet og håndværksmæssig kvalitet spiller en central rolle for den stigende popularitet: “Keramikkens udvikling har i stil og udtryk bevæget sig fra genopdagelsen af det gamle til nye, moderne udtryksformer, som hylder noget andet end tidligere årtiers fokus på form og funktion. Keramik er blevet langt mere anerkendt som æstetisk forskønnelse af hjemmet og vi køber i højere grad ting uden en funktion blot for den æstetiske kvalitet. Keramik i dag har blandt andet humor, materialet udfordres og der arbejdes med spændende glasurer og overflader,” siger Elin Jonsson
Hun fremhæver desuden, at udviklingen af keramikken mere end nogensinde er præget af forbrugerne som aktive medspillere. “Den almene forbruger, som i dag har taget keramiktrenden fuldkommen til sig, er også med til at udvikle keramikkunsten ved at turde mere, hvor keramikken kan være med til at skabe det personlige og det kuraterede udtryk, som mange higer efter,” siger hun.
Se også: Hvordan har dansk borddækning udviklet sig de seneste 25 år?
Se også: Hvordan har dansk borddækning udviklet sig de seneste 25 år?
Keramisk fisk med et lumsk smil skabt af Ginette Wien, som er keramiker med særlig sans for fabeldyr.
Keramikkens revival har ikke bare sat sine spor i de danske hjem, men er også blevet hot blandt de skabende kunstnere, der ikke ellers har haft fingrene i leret.
“Flere og flere kunstnere arbejder med keramik, det er ikke længer blot keramikere,” fortæller Pia Wirnfeldt fra Clay og uddyber: “De traditionelle grænser mellem kunst, kunsthåndværk og og design er i dag mere flydende end tidligere.”
Keramikkens revival har ikke bare sat sine spor i de danske hjem, men er også blevet hot blandt de skabende kunstnere, der ikke ellers har haft fingrene i leret.
“Flere og flere kunstnere arbejder med keramik, det er ikke længer blot keramikere,” fortæller Pia Wirnfeldt fra Clay og uddyber: “De traditionelle grænser mellem kunst, kunsthåndværk og og design er i dag mere flydende end tidligere.”
En af de fem unika-vaser, som Turi Heisselberg Pedersen har skabt i anledning af Kählers 180 års jubilæum.
Turi Heisselberg Pedersen tilføjer, at folk i dag simpelthen møder hende med større interesse, når hun hun fortæller, at hun er keramiker, end de gjorde tidligere, hvor billedet på en keramiker var en, der bare sad og drejede krus og tekander.
“Der sker lidt det samme, som da man begyndte at anerkende, at foto kan være kunst på lige fod med maleri. Keramikere bliver nu også udstillede på kunstgallerier, og mens malerier generelt altid har været dyrere end kunstkeramik, er priserne på mange unika-værker nu steget gevaldigt. Der er i dag både større prestige og højere priser på keramik,“ fortæller hun.
Turi Heisselberg Pedersen tilføjer, at folk i dag simpelthen møder hende med større interesse, når hun hun fortæller, at hun er keramiker, end de gjorde tidligere, hvor billedet på en keramiker var en, der bare sad og drejede krus og tekander.
“Der sker lidt det samme, som da man begyndte at anerkende, at foto kan være kunst på lige fod med maleri. Keramikere bliver nu også udstillede på kunstgallerier, og mens malerier generelt altid har været dyrere end kunstkeramik, er priserne på mange unika-værker nu steget gevaldigt. Der er i dag både større prestige og højere priser på keramik,“ fortæller hun.
Om prisen, prestigen og populariteten omkring keramik fortsætter opturen de kommende år vil af gode grunde kun tiden vise. Pia Wirnfeldt er dog ikke i tvivl. “Jeg er sikker på, at fascinationen af keramikken er kommet for at blive, og keramikken vil fortsætte med at udvikle sig med kreativiteten som drivkraft” siger museumsdirektøren.
Hos Kähler er Elin Jonsson ligeledes overbevist om, keramikkens status som dekorativt designobjekt i de danske hjem ikke er til at rokke. “I fremtiden vil vi i endnu højere grad søge det unikke og det taktile – kort sagt det, vi kan røre ved og som rører os – og som giver os noget særligt i iscenesættelsen af vores hjem og liv,” siger hun.
Se også: Frederiksberg-hjem fyldt med loppefund, arvestykker og hjemmelavet keramik
Hos Kähler er Elin Jonsson ligeledes overbevist om, keramikkens status som dekorativt designobjekt i de danske hjem ikke er til at rokke. “I fremtiden vil vi i endnu højere grad søge det unikke og det taktile – kort sagt det, vi kan røre ved og som rører os – og som giver os noget særligt i iscenesættelsen af vores hjem og liv,” siger hun.
Se også: Frederiksberg-hjem fyldt med loppefund, arvestykker og hjemmelavet keramik
Vaser i serien ‘Kontur’, designet af Turi Heisselberg Pedersen. Den kommercielle produktserie er afledt af unikavaserne, der er skabt til Kählers 180-års jubilæum.
Spørger man Turi Heisselberg Pedersen, betvivler hun ikke, at kunstkeramikken vil opretholde den anerkendelse, der er oparbejdet over de seneste år. Hvorvidt keramikken generelt vil opretholde den enorme opmærksomhed, den har for tiden, forbliver dog et åbent spørgsmål.
Spørger man Turi Heisselberg Pedersen, betvivler hun ikke, at kunstkeramikken vil opretholde den anerkendelse, der er oparbejdet over de seneste år. Hvorvidt keramikken generelt vil opretholde den enorme opmærksomhed, den har for tiden, forbliver dog et åbent spørgsmål.
“En interiørtrend er en mere svigefuld elsker, for den har det med at blive yt, så snart noget andet blive in,” siger hun. Keramikeren håber dog, at folk har fået en blivende kærlighed til keramik, men at det markante fokus på klima og bæredygtigt forbrug samtidig vil bremse køb-og-smid-væk-kulturen og i stedet få folk til at købe kvalitets-keramik – såvel unika som designkeramik – der holder i mange år, både funktionelt og æstetisk.
FORTÆL…
Er du blevet mere hooked på keramik over de seneste år?
FORTÆL…
Er du blevet mere hooked på keramik over de seneste år?