Houzz Tour: Arkitektens rækkehus i Italien er spækket med patina
Det godt 100 år gamle rækkehus er gennemrenoveret og fremstår nu som moderne familiebolig med originale materialer og et opdateret design.
Hjemmet her ligger sig i det nordøstlige Italien og er en del af et rækkehuskompleks fra 1910. Husene blev oprindeligt opført til medarbejderne på en nærliggende fabrik. Filippo Saponaro, som i dag ejer hjemmet sammen med sin kone, er en arkitekt med en særlig forkærlighed for ting og sager med historie. For at forene det med vores moderne tid, renoverede han familiens hjem, men bibeholdt masser af elementer fra fortiden.
“Der er især én japansk bog, der har inspireret mig: In Praise of Shadows af Junichiro Tanizaki,” siger Saponaro. “Bogen handler om den der glød og patina, genstande får med tiden – noget, som ikke mange sætter pris på i Vesten, men som er helt fundamentalt for japansk kultur.”
“Der er især én japansk bog, der har inspireret mig: In Praise of Shadows af Junichiro Tanizaki,” siger Saponaro. “Bogen handler om den der glød og patina, genstande får med tiden – noget, som ikke mange sætter pris på i Vesten, men som er helt fundamentalt for japansk kultur.”
“Huset var fuldstændig nøgent og råt, første gang min kone og jeg så det, men det havde en fantastisk energi, en optimal opdeling og en dejlig stor have,” siger Saponaro.
“Den største ændring var nedrivningen af den bærende væg mellem køkkenet og trapperne. Vi indsatte i stedet en bred dørkarm i stål, som tillod os at vende den nederste del af trapperne om og skabe én enkelt, lang trappenedgang. På den måde blev der både mere plads i køkkenet nedenunder og plads til et ekstra badeværelse ovenpå.”
Selv om trappen ikke længere står, hvor den oprindeligt gjorde, blev den nye trappe holdt i træ og andre, gamle materialer. Trinnene er i sig selv originale – det vil sige mere end hundrede år gamle.
“Væggen under trappen blev skrabet helt ind til gipsen, så jeg kunne male den med tavlemaling. Her slipper min datter fantasien løs,” siger Saponaro. Gulvene i stueetagen, altså med undtagelse af i gangen, er af let bleget, naturligt lærketræ. “Vi lysnede træet for at eliminere det rødlige skær, som det udvikler over tid,” forklarer Saponaro.
Selv om trappen ikke længere står, hvor den oprindeligt gjorde, blev den nye trappe holdt i træ og andre, gamle materialer. Trinnene er i sig selv originale – det vil sige mere end hundrede år gamle.
“Væggen under trappen blev skrabet helt ind til gipsen, så jeg kunne male den med tavlemaling. Her slipper min datter fantasien løs,” siger Saponaro. Gulvene i stueetagen, altså med undtagelse af i gangen, er af let bleget, naturligt lærketræ. “Vi lysnede træet for at eliminere det rødlige skær, som det udvikler over tid,” forklarer Saponaro.
Køkkenet er et godt eksempel på den forening af fortid og nutid, der gennemsyrer hele huset. Skelettet er nemlig af råt beton med indbyggede træskabe, imens de større apparater er holdt i moderne, industriel stil – for eksempel den hævede kogeplade af Alpes Inox, designet af Domenico (Nico) Moretto, som vandt den italienske Compasso d’Oro-pris i 1998.
Selv den gammeldags emhætte, fremstillet af jern og designet af arkitekten selv, gemmer på en ultra-teknologisk motor. Vægfliserne og stolene er levn fra byggepladser og loppefund.
Selv den gammeldags emhætte, fremstillet af jern og designet af arkitekten selv, gemmer på en ultra-teknologisk motor. Vægfliserne og stolene er levn fra byggepladser og loppefund.
Stuen er det rum i huset, hvor man bedst kan mærke tidens tand.
“Da vi begyndte at renovere, var alt i huset malet hvidt,” siger Saponaro. “Vi startede med at skrælle malingen af og stødte så på de her tegninger nedenunder. Vi fandt ud af, at der faktisk var adskillige lag vægdekorationer. Sikke en opdagelse! Hvert eneste ‘lag’ havde ovenikøbet unikke motiver, da væggene var blevet malet over mange årtier. Fænomenet gik igen hele huset igennem, men vi valgte at nøjes med kun at bibeholde vidnesbyrdet om husets fortid i stuen.”
Vintage lænestolene – Le Bambole di B&B Italia, designet af Mario Bellini i 1972 – tilhørte engang ejerens bedsteforældre. Saponaros kone har selv lavet hængelampen.
“Da vi begyndte at renovere, var alt i huset malet hvidt,” siger Saponaro. “Vi startede med at skrælle malingen af og stødte så på de her tegninger nedenunder. Vi fandt ud af, at der faktisk var adskillige lag vægdekorationer. Sikke en opdagelse! Hvert eneste ‘lag’ havde ovenikøbet unikke motiver, da væggene var blevet malet over mange årtier. Fænomenet gik igen hele huset igennem, men vi valgte at nøjes med kun at bibeholde vidnesbyrdet om husets fortid i stuen.”
Vintage lænestolene – Le Bambole di B&B Italia, designet af Mario Bellini i 1972 – tilhørte engang ejerens bedsteforældre. Saponaros kone har selv lavet hængelampen.
Underetagens originale badeværelse rev parret ned, og så byggede de ellers et nyt op fra bunden. Arkitektens valg faldt her på armaturer og haner med en retro-vibe (Azzurra). Ydersiden af badekarret (Gaia) fik et lag maling, imens en salvie-grøn farve af Farrow & Ball blev anvendt på væggene. Arkitektens kone har selv lavet gitteret af sorte bambusskud. På gulvet lagde de gammeldags fliser, der nærmest minder om et tæppe.
Alle soveværelserne ligger ovenpå. “Vi bevarede de eksisterende gulve, der alle består af store træplanker. Afhængig af det enkelte værelses stil behandlede vi gulvene på forskellige måder. I det store soveværelse blev gulvet malet hvidt. I vores datters værelse besluttede vi at holde det naturligt. Og i det tredje rum er det blevet malet i et skakternet mønster,” siger Saponaro.
“Vores soveværelse er hvidt fra top til tå. Den beslutning tog vi, da rummet er nordvendt og derfor aldrig får direkte sollys. Hvid er helt klart den bedste farve til at udnytte sparsomt lys. Og så giver det rummet en ukompliceret og ren atmosfære.”
Et nyt badeværelse blev føjet til overetagen takket være den overskydende plads fra trappens omrokering. Da trappeopgangens eneste lys kom fra det, der nu er badeværelsets vindue, valgte arkitekten at afskærme rummet med matteret glas frem for en solid mur. “Glasvæggen tillader lyset at trænge igennem, men opretholder stadig den nødvendige mængde privatliv.”
Brusebase i beton, Fima bathroom fixtures.
Brusebase i beton, Fima bathroom fixtures.
Den lille vinstok-indrammede have, der før i tiden tjente som køkkenhave, er det perfekte sted at slappe af på solrige dage. Oprindeligt havde man ikke adgang til haven fra køkkenet –der plejede nemlig kun at være et vindue. Arkitekten placerede døren som kronen på værket under renoveringen og forbandt dermed hjemmets ydre med det indre.
SE FLERE BILLEDER AF PROJEKTET HER…
SE FLERE BILLEDER AF PROJEKTET HER…
HOUZZ TOUR
Hvem bor her: Arkitekten Filippo Saponaro, som har renoveret huset, med sin kone og datter
Placering: Udine, Nordøstitalien
Opført: År 1910
Renoveret: År 2014
Størrelse: 110 m2 - køkken, stue, tre soveværelser og to badeværelser.
Det tog blot seks måneder at renovere huset. “Vi fulgte håndværkerne på tæt hold,” husker arkitekt og ejer Filippo Saponaro. “Arbejdet begyndte i april, og da vi nåede september, var vi allerede indenfor.” Det var altså et intenst rekonstruktionsprojekt, der resulterede i adskillige mærkbare forbedringer.
Spejlet er fra en gammel natklub og 50’er-krogene fra et antikmarked. Arkitekten designede og fremstillede selv hængelampen med en elektrikers hjælpende hånd. Gulvet i gangområdet er af beton.