Houzz Tour: Nyt orangeri i harmoni med Aalborg-husets sjæl

Orangerier er populære – fra hjemmebyggede modeller over standard-løsninger til arkitekttegnede projekter som her.

Helle Sindal 28. juni 2018

Journalist. Skriver om bl.a. bolig og haver. Står bag havepodcasten Lad det gro: https://m.soundcloud.com/user-260125394

Journalist. Skriver om bl.a. bolig og haver. Står bag havepodcasten Lad det gro:... Mere

Kommentar30

Klik på "Integrer" for at vise en artikel på din egen hjemmeside eller blog.

En arkitekt har blik for helheden og kan sikre, at orangeriets placering, udseende og funktion harmonerer - også med omgivelserne. Genbrugsmursten og glasgulv i træterrassen er nogle af de elementer, som arkitekt Rasmus Jensen har sat i spil, så det nybyggede orangeri rammer helt rigtigt på huset fra 1940’erne.

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

HOUZZ TOUR

Projekt: 35 kvadratmeter orangeri opført som tilbygning til et parcelhus.
Beliggenhed: Huset ligger i et villakvarter i Vodskov nordøst for Aalborg.
Arkitekt: Rasmus Jensen ARKITEKT MAA
Glasløsning: Drivadan
Pris: Cirka 600.000 kroner, hvoraf halvdelen er gået til glasløsningen.
Byggeår: 2017

Huset i Vodskov er fra 1947.
“Det er en fint hus fra en periode, hvor man byggede huse i ordentlige materialer og gik i en moderne retning med fokus på funktionalitet. Det valgte jeg at føre videre i orangeriet,” fortæller arkitekt Rasmus Jensen, som har tegnet orangeriet for en privat kunde.

Ejerne af huset havde først nogle løse planer om at få en tilbygning eller en udestue, da de renoverede huset for nogle år siden. Inspirationen til udestuen kom fra tv-vært og designer Søren Vester, som viste sit eget orangeri frem i programmet Vesters Verden.

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

De rå stålspær, som bærer byggeriet, er hverken pyntet eller malet. “De passer godt sammen med de rå mursten. Det er helt nøgne og ærlige materialer uden spånplader eller andet ‘snyd’ indenunder. De patinerer flot og bliver kun smukkere i brug,” fremhæver Rasmus Jensen.
Murværket i orangeriet er bygget af genbrugsmursten fra Gamle Mursten. De stammer fra nedrivninger og er blevet renset og solgt igen. De gamle mursten matcher husets stil og gullige farvetone. “Brugte mursten koster lidt mere end de allerbilligste nye, men hvis man går en prisklasse op og betaler omkring 10 kroner per mursten, kan man få meget mere liv og sjæl til sit byggeri. Og så er det godt for klimaet at genbruge mursten i stedet for at bruge ressourcer og energi på at fremstille nye,” siger Rasmus Jensen, som også tegner lavenergihuse og plusenergihuse.

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

Der er betongulv i orangeriet, fordi det holder godt på varmen, er robust og kan holde til en sjat vand og beskidte sko i rummet, hvor man færdes mellem inde og ude. Betonen er glittet og voksbehandlet, så den er lettere at holde. Gulvets mørke farve er opnået ved at blande sort farve i betonen. Det giver en god kontrast til de lyse omgivelser i orangeriet. Glastaget går op til 4,3 meters højde. Øverst i loftet er der monteret naturlig ventilation, som automatisk lukker den varmeste luft ud af rummet.

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

Orangeriet kan bruges hele året rundt. Der er en hyggekrog med lænestol og brændestabel ved siden af den brede skorsten med indbygget pejseindsats, der opvarmer hele rummet i vinterhalvåret. Rulleskiftet med mursten på højkant over pejseindsatsen er både dekorativt og sikrer tilførsel af luft til pejsen, der takket være indsatsen fungerer ligesom en brændeovn.

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

Orangeriet bliver primært brugt som opholdsrum. Plantelivet består blandt andet af et par halvstore middelhavsplanter, og der er plads til mindre potter med planter på den fine afslutning øverst på muren. Orangeriet er møbleret i nordisk stil med dyreskind på stolene. Bordet af afbarkede egetræplanker er specialfremstillet og matcher de massive egetrægulve inde i huset.

Se også: 19 elegante danske tilbygninger i glas

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

En tilbygning på et hus stjæler ofte en del af dagslyset i de tilstødende rum, men det er ikke sket i stuen i Vodskov: “Før var her en terrassedør med to fag vinduer. Den blev udskiftet med en trefags foldedør, som sikrer mere lys i stuen,” fortæller Rasmus Jensen.

Foldedøren kan skydes helt til side, så huset og tilbygningen smelter sammen. Via åbningen kan man også få varme fra orangeriet ind i huset, hvis det er køligt. På en solskinsdag i marts eller oktober kan glas, mursten og betongulv i orangeriet akkumulere varme og afgive den, når det bliver køligt hen på dagen. Stuen i huset er blevet ommøbleret, efter orangeriet kom til. Det var nødvendigt, for at den også kan fungere som et gennemgangsrum og ikke kun et opholdsrum.

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

Orangeriets højde er nøje afstemt, så den holder sig under vinduerne på 1. sal. Inde mod huset er orangeriet muret længere op for at beskytte mod indkig, mens det er mere åbent med glasflader mod syd ud mod haven.
Træterrassen ved siden af orangeriet er inddelt i trin, som man kan sidde på. De indskudte små trappetrin kan flyttes eller stables, hvis man vil indrette terrassen på en anden måde.
Trappen er bygget af hårdttræ, der kan modstå vejret. Samme type træ er brugt til trappen i orangeriet. Foran foldedøren ud til terrassen er der lagt gulvglas af tre lag hærdet glas ned i terrassegulvet. Det sikrer dagslys til kælderen under huset. Glasset er kraftigt, så det kan sagtens holde til, at man færdes på det.
For at få et funktionelt flow i orangeriet er der to døre ud: én ud til den hævede træterrasse og en dør, der fører til haven.

Overvejer du selv at få bygget et orangeri? Find den rette arkitekt i nærheden af dig her

Rasmus Jensen ARKITEKT MAA

ARKITEKTENS 3 BEDSTE TIPS:

Et opvarmet orangeri betragtes som en tilbygning og kræver byggetilladelse fra kommunen. Krav om afstand til naboerne og lokalplaner kan også have indflydelse på byggemulighederne. Glemmer du at søge tilladelse, kan kommunen kræve, at byggeriet bliver revet ned.
16-18 kvadratmeter er tilstrækkeligt til et orangeri med plads til ophold. Men det er ikke meget dyrere at bygge større - de sidste kvadratmeter er ikke de dyreste hos hverken arkitekt, håndværkere eller leverandører.
Orangerier af genbrugsglas er populære. Kan man få fingrene i nogle gamle vinduer og andre brugte byggematerialer, er det forholdsvist nemt at designe en simpel udgave af et orangeri.

Læs også: Drivhuseksperten: 3 ting, du skal vide om drivehuse og orangerier