Interview: Arkitekt firmaet Vandkunsten genoptager glemte traditioner
Projektet Tanghuset opstod igennem samarbejdet med non-profit organisationen Realdania Byg, som et bevarings projekt. Læsø er muligvis mindre kendt for deres gamle byggetradition i tang og det er der en god grund til, for før i tiden stod der her hundredevis af huse med dette tagdække, men dette tal er idag indskrænket til én snesvis. Det er en byggetradition som opstod ud fra en mangel på træ og en masse naturligt opskyllet tang på øen.
Netop derfor ønskede Realdania Byg, at bevare en af disse bygninger og derpå opstod dette eksperimenterende samarbejdet med Tegnestuen Vandkunsten.
Vandkunsten har fra sin begyndelsen, tilbage i 1970, via deres grundlæggere; Svend Algren, Jens Thomas Arnfred, Michael Sten Johnsen og Steffen Kragh, haft en stærk vision om at positionere sig som et socialt og miljøbevidst engageret virksomhed. Derfor faldt dette miljøbevidste projekt måske ikke helt tilfældigt til deres side.
Da retningerne indenfor byggeri bestemt går på de bæredygtige tanker og metoder, ser vi her lidt nærmere på dette projekt tilbage fra 2013. Igennem mit interview med Vandkunsten’s partner, Arkitekten Søren Nielsen, zoomer vi ind på tankerne omkring projektet og den bæredygtige tanke indenfor byggeri ifølge Vandkunsten og Søren’s øjne.
Netop derfor ønskede Realdania Byg, at bevare en af disse bygninger og derpå opstod dette eksperimenterende samarbejdet med Tegnestuen Vandkunsten.
Vandkunsten har fra sin begyndelsen, tilbage i 1970, via deres grundlæggere; Svend Algren, Jens Thomas Arnfred, Michael Sten Johnsen og Steffen Kragh, haft en stærk vision om at positionere sig som et socialt og miljøbevidst engageret virksomhed. Derfor faldt dette miljøbevidste projekt måske ikke helt tilfældigt til deres side.
Da retningerne indenfor byggeri bestemt går på de bæredygtige tanker og metoder, ser vi her lidt nærmere på dette projekt tilbage fra 2013. Igennem mit interview med Vandkunsten’s partner, Arkitekten Søren Nielsen, zoomer vi ind på tankerne omkring projektet og den bæredygtige tanke indenfor byggeri ifølge Vandkunsten og Søren’s øjne.
Hvad er fordelende ved dette byggeri , også som forbruger?
Fordelene, som Søren ser det, kommer helt ned til den individuelle person.
Men som han siger, er der nogle klare fordele for indeklimaet, der går på at tangen fra naturens side er et naturligt fugtabsorberende materiale, det er meget åndebart, det er næsten så godt isolerende som mineraluld, det vil aldrig kunne afgive kemikalier men dufter istedet fantastisk godt, det er naturligt brandsikret og så har det ydermere en livstid på mere end de 150år.
(og så må der være en økonomisk gevinst gemt her)
Som forbruger kan man ydermere opnå et meget anderledes, æstetisk, interessant udtryk. Det er som Søren beskriver det, humoristisk, et ‘lodent hus’ og i sig selv utraditionelt på overfladen, men giver en god pendant til det eksisterende marked indenfor traditionelt boligbyggeri.
Fordelene, som Søren ser det, kommer helt ned til den individuelle person.
Men som han siger, er der nogle klare fordele for indeklimaet, der går på at tangen fra naturens side er et naturligt fugtabsorberende materiale, det er meget åndebart, det er næsten så godt isolerende som mineraluld, det vil aldrig kunne afgive kemikalier men dufter istedet fantastisk godt, det er naturligt brandsikret og så har det ydermere en livstid på mere end de 150år.
(og så må der være en økonomisk gevinst gemt her)
Som forbruger kan man ydermere opnå et meget anderledes, æstetisk, interessant udtryk. Det er som Søren beskriver det, humoristisk, et ‘lodent hus’ og i sig selv utraditionelt på overfladen, men giver en god pendant til det eksisterende marked indenfor traditionelt boligbyggeri.
I har fra dag ét været socialt og miljøbeviste igennem jeres arkitektur.
Igennem dette projekt har I taget de gamle eksperimenterende byggematerialer og upscalede dette udtryk, igennem jeres designløsninger - Ser i denne byggeform som en mere kommerciel succes i dag?
Ifølge Søren Nielsen, ser han bestemt at denne byggeform kunne gå hen og få en mere kommerciel succes, men som han beskriver, kræver det en efterspørgelse, fra forbrugerens side. Samtidigt kræver det også et fabrikations system af selve materialet tang, der bliver sat i værks. Han beskriver hertil at materialet førhen har været plaget af biologiske omstændigheder eller sygdom og at disse forhold skal være iorden for at kunne tage sådan en byggeform til et mere upscale kommercielt niveau. Derfor har Realdania kommet på en løsning hertil, i form af ‘Tangbanken’. Denne løsning lyder på at man begynder at producere tang på Læsø, klar til byggeri’ernes forbrug og dimensioner. Det vil her blive opmagasineret ,”sat i banken” og solgt, klar til udbud og efterspørgelse, hvilket gør det nemmere at få fat i, end det hidtil har været.
Igennem dette projekt har I taget de gamle eksperimenterende byggematerialer og upscalede dette udtryk, igennem jeres designløsninger - Ser i denne byggeform som en mere kommerciel succes i dag?
Ifølge Søren Nielsen, ser han bestemt at denne byggeform kunne gå hen og få en mere kommerciel succes, men som han beskriver, kræver det en efterspørgelse, fra forbrugerens side. Samtidigt kræver det også et fabrikations system af selve materialet tang, der bliver sat i værks. Han beskriver hertil at materialet førhen har været plaget af biologiske omstændigheder eller sygdom og at disse forhold skal være iorden for at kunne tage sådan en byggeform til et mere upscale kommercielt niveau. Derfor har Realdania kommet på en løsning hertil, i form af ‘Tangbanken’. Denne løsning lyder på at man begynder at producere tang på Læsø, klar til byggeri’ernes forbrug og dimensioner. Det vil her blive opmagasineret ,”sat i banken” og solgt, klar til udbud og efterspørgelse, hvilket gør det nemmere at få fat i, end det hidtil har været.
Hvad vil du sætte extra fokus på her i forbindelse med projektets udvikling?
‘Projektet har inddraget mere alternative men glemte metoder indenfor håndarbejdet, et område der før i tiden var tildelt kvinderne. I forbindelse med den ydre struktur har Vandkunsten set på de gamle håndarbejdsteknikker indenfor vævning og polstring, teknikker der gik i tråd med projektets natur.’ Siger han.
Tangen er blevet forankret med konstruktionen via garnroser og andre vævnings teknikker, de indvendige trappe gelændere er i stedet for de gængse metal materialer, udskriftet med vævede garn moduler - som Søren Nilsen selv beskrev hertil, med et grin - ‘det er et øko-feministisk hus’.
‘Projektet har inddraget mere alternative men glemte metoder indenfor håndarbejdet, et område der før i tiden var tildelt kvinderne. I forbindelse med den ydre struktur har Vandkunsten set på de gamle håndarbejdsteknikker indenfor vævning og polstring, teknikker der gik i tråd med projektets natur.’ Siger han.
Tangen er blevet forankret med konstruktionen via garnroser og andre vævnings teknikker, de indvendige trappe gelændere er i stedet for de gængse metal materialer, udskriftet med vævede garn moduler - som Søren Nilsen selv beskrev hertil, med et grin - ‘det er et øko-feministisk hus’.
Hvordan ser i udviklingen indenfor bæredygtigtbyggeri i dag og dette projekt?
‘Vi ser det bestemt have et potentiale på det mere kommercielle marked, dette hus blev sat op meget hurtigt via en pre-fabrikeret indre konstruktion, altså en metode der går i led med det eksisterende byggeri.’
Hertil gjorde Søren det klart, at når virksomheden snakker om bæredygtighed ser de det i et industrielt perspektiv, for ellers ville det ikke have nogen effekt!
FORTÆL OS….
Har du spørgsmål til brugen af tang eller kommentarer skriv da i feltet!
‘Vi ser det bestemt have et potentiale på det mere kommercielle marked, dette hus blev sat op meget hurtigt via en pre-fabrikeret indre konstruktion, altså en metode der går i led med det eksisterende byggeri.’
Hertil gjorde Søren det klart, at når virksomheden snakker om bæredygtighed ser de det i et industrielt perspektiv, for ellers ville det ikke have nogen effekt!
FORTÆL OS….
Har du spørgsmål til brugen af tang eller kommentarer skriv da i feltet!
Det var fra Byggeherrens side RealDania et ønske om at se det gamle byggemateriale, tang at kunne tage en ny form i dagens byggeindustri, med et moderne tidsvarende udtryk.
Samtidigt med at samarbejdet gik på at genoplive de gamle traditionelle byggematerialer og teknikker, ønskede Vandkunsten at bygge et Co2 negativt hus.
Tang har været brugt i mange sammenhænge førhen som; polstring af madrasser, møbler samt bygninger, men denne kultur er med tiden uddøet. Det er meget få steder man finder denne form for landbrug og kultivering, men fordi materialet i sig selv har så mange fordele, miljømæssigt og som bygningskomponent, ville de igennem samarbejdet se, om det var muligt at upscale denne gamle byggeform, via dette projekt.