Houzz Tour: Arkitektparrets betagende hjem i Aarhus
Mette og Martin Wienberg har forvandlet et gammelt træsommerhus til deres drømmebolig.
HOUZZ TOUR
Her bor: Mette og Martin Wienberg samt deres søn Oscar på 10 år.
Beskæftigelse: Begge er arkitekter. Martin arbejder hos arkitektfirmaet Friis og Moltke, mens Mette har sin egen tegnestue, Wienberg Architects, som hun startede for fire år siden.
Huset: Udgangspunktet var et 80 kvm stort sommerhus, opført i 1942. Parret købte huset for ti år siden og igangsatte kort efter en gennemgribende totalrenovering og omfattende udbygning af huset, som Wienberg Architects stod bag tegningen af.
Størrelse: 182 kvm
Beliggenhed: Et villakvarter i Højbjerg, Aarhus.
Her bor: Mette og Martin Wienberg samt deres søn Oscar på 10 år.
Beskæftigelse: Begge er arkitekter. Martin arbejder hos arkitektfirmaet Friis og Moltke, mens Mette har sin egen tegnestue, Wienberg Architects, som hun startede for fire år siden.
Huset: Udgangspunktet var et 80 kvm stort sommerhus, opført i 1942. Parret købte huset for ti år siden og igangsatte kort efter en gennemgribende totalrenovering og omfattende udbygning af huset, som Wienberg Architects stod bag tegningen af.
Størrelse: 182 kvm
Beliggenhed: Et villakvarter i Højbjerg, Aarhus.
Noget af det første, man lægger mærke til, når man træder indenfor i huset, er den mini-gårdhave, der udgør omdrejningspunktet i husets arkitektur. Eller rettere sagt, man bliver automatisk draget af det markante lysindfald, som husets glasindrammede firkant sender ud i hjemmet.
“Det er jo i sig selv ikke et brugbart rum, men bare et ”hul” i huset. Men det trækker sollys ned og giver mulighed for at lufte ud,” siger Martin Wienberg om gårdrummet, der oprindeligt udgjorde den hule midte i det eksisterende U-formede hus.
“Det indre gårdrum er det visuelle fixpunkt i huset. Bare det, at man kan kigge igennem, giver en fornemmelse af, hvad der foregår i andre dele af huset, og det er for mig at se den store kvalitet,” tilføjer han.
“Det er jo i sig selv ikke et brugbart rum, men bare et ”hul” i huset. Men det trækker sollys ned og giver mulighed for at lufte ud,” siger Martin Wienberg om gårdrummet, der oprindeligt udgjorde den hule midte i det eksisterende U-formede hus.
“Det indre gårdrum er det visuelle fixpunkt i huset. Bare det, at man kan kigge igennem, giver en fornemmelse af, hvad der foregår i andre dele af huset, og det er for mig at se den store kvalitet,” tilføjer han.
Her et kig fra den nybyggede del af huset (køkkenet) ind i den oprindelige konstruktion med entreen til højre i billedet og gårdrummet til venstre.
Læs også: Budgetvenlig blogger elsker minimalisme, teak og DIY
Læs også: Budgetvenlig blogger elsker minimalisme, teak og DIY
På den modsatte side af det lysgivende gårdrum ligger hjemmets soveværelse, der vækker opsigt med sin gennemført hvide indretning og udsmykning. “Soveværelset er indadvendt og har ingen vinduer ud over det ud mod gårdrummet. Men selv om der kun er lys fra den ene side, virker det lyst og indbydende, netop fordi det hele er hvidt i hvidt,” siger Martin Wienberg.
Han fortæller, at valget af den ultimativt rene farve her var ret bevidst: “Det indbyder til, at man bliver renset rent mentalt, inden man skal sove, når man ligger i så uforstyrende et rum. Og så er jeg rigtig glad for, at man kan ligge og kigge ud på de grønne planter og kan følge med i årstiden og vejret så intenst. Nogle gange er det månelyset, der lyser alt op gennem vinduet i gårdrummet – det er helt magisk,” siger han.
Han fortæller, at valget af den ultimativt rene farve her var ret bevidst: “Det indbyder til, at man bliver renset rent mentalt, inden man skal sove, når man ligger i så uforstyrende et rum. Og så er jeg rigtig glad for, at man kan ligge og kigge ud på de grønne planter og kan følge med i årstiden og vejret så intenst. Nogle gange er det månelyset, der lyser alt op gennem vinduet i gårdrummet – det er helt magisk,” siger han.
Med sin konsekvent hvide farvepalet baner soveværelset vejen for stilen i resten af huset. Ikke fordi den kridhvide oplevelse går igen i andre rum – tværtimod – men fordi rummene hver især er ganske konsekvente i deres udførelse.
“Det er vel en af hovedidéerne ved huset – at skabe nogle oplevelser og at skabe nogle overgange, der giver en form for spænding, der gør, at man flytter sig i sin sindstilstand, alt afhængig af hvilket rum man er i,” siger han og uddyber: “Udvendigt er huset helt sort, alt i soveværelset er hvidt. og når man går fra soveværelset ind i stuen, der er beklædt med træ, er det ikke bare oplevelsen af rummet, men også oplevelsen af materialer, der er helt anderledes.”
“Det er vel en af hovedidéerne ved huset – at skabe nogle oplevelser og at skabe nogle overgange, der giver en form for spænding, der gør, at man flytter sig i sin sindstilstand, alt afhængig af hvilket rum man er i,” siger han og uddyber: “Udvendigt er huset helt sort, alt i soveværelset er hvidt. og når man går fra soveværelset ind i stuen, der er beklædt med træ, er det ikke bare oplevelsen af rummet, men også oplevelsen af materialer, der er helt anderledes.”
Hjemmets badeværelse befinder sig også i husets oprindelige del.
“Det kan godt være, at badeværelset ser enkelt ud, men der ligger meget arbejde bag. Jeg tror faktisk, det er det rum, vi har tegnet allermest på, for vi havde svært ved at greje, hvordan det kunne løses bedst,” siger Martin Wienberg om arkitektparrets baksen med husets badeværelse.
En af de særligt vellykkede løsninger er den meget dybe vindueskarm, som giver plads til en siddeniche i væggen mellem badekarret og vasken. Ideen opstod, da parret arbejdede på at få plads til det væghængte toilet, der sidder til højre for vasken (ikke synligt på billedet her).
“Så i stedet for bare at lave en lille tilpasset løsning med at fremskyde noget af væggen bag toilettet, valgte vi at trække hele muren ud, så den får én rolig og primær linje – og samtidig havde vi så mulighed for at lave den dybe niche med siddeplads under vinduet og en indbygget niche med spejl og hyldeplads over vasken. Så bliver det ligesom en del af helheden, og vi slipper for ekstra hylder, man ellers ville sætte op,” siger han.
“Det kan godt være, at badeværelset ser enkelt ud, men der ligger meget arbejde bag. Jeg tror faktisk, det er det rum, vi har tegnet allermest på, for vi havde svært ved at greje, hvordan det kunne løses bedst,” siger Martin Wienberg om arkitektparrets baksen med husets badeværelse.
En af de særligt vellykkede løsninger er den meget dybe vindueskarm, som giver plads til en siddeniche i væggen mellem badekarret og vasken. Ideen opstod, da parret arbejdede på at få plads til det væghængte toilet, der sidder til højre for vasken (ikke synligt på billedet her).
“Så i stedet for bare at lave en lille tilpasset løsning med at fremskyde noget af væggen bag toilettet, valgte vi at trække hele muren ud, så den får én rolig og primær linje – og samtidig havde vi så mulighed for at lave den dybe niche med siddeplads under vinduet og en indbygget niche med spejl og hyldeplads over vasken. Så bliver det ligesom en del af helheden, og vi slipper for ekstra hylder, man ellers ville sætte op,” siger han.
Fliserne, der er brugt overalt på badeværelset, er et kompositmateriale købt hos Stark. Fliserne er “måske ikke noget i sig selv, men fordi vi har brugt dem over det hele, fungerer det faktisk rigtig godt”, siger Martin Wienberg og uddyber: “Det virker nærmest som at stå i en blok hugget af sten – det er trygt og homogent. Og når man så ligger i badekarret i dejligt varmt vand og slapper af og kigger ud på det grønne, så bliver det næsten ikke bedre.”
Læs også: De kunne ikke finde drømmehuset – så de byggede det
Læs også: De kunne ikke finde drømmehuset – så de byggede det
Når man træder tre trin ned til hjemmets køkken, er mødet med køkkenets farver såvel som materialer et møde med endnu en af husets kontraster.
“Her er det massive betongulv og køkkenøen de primære elementer,” fortæller Martin Wienberg.
Selv om køkkenet fremstår ret forskelligt fra de øvrige rum, er materialerne også her med til at understrege den overordnede renhed og rummets funktion. “Selve køkkenøen er fra Ikea, mens stålfronterne bare er limet på MDF-plader og sat på. Vi synes, stålet giver rigtig fine refleksioner i samspil med det støbte betongulvet,” siger han.
Bordpladen er bestilt efter mål på bordpladen.dk, og elementerne i bagvæggen er fra Svane Køkkenet.
Selv om køkkenet fremstår ret forskelligt fra de øvrige rum, er materialerne også her med til at understrege den overordnede renhed og rummets funktion. “Selve køkkenøen er fra Ikea, mens stålfronterne bare er limet på MDF-plader og sat på. Vi synes, stålet giver rigtig fine refleksioner i samspil med det støbte betongulvet,” siger han.
Bordpladen er bestilt efter mål på bordpladen.dk, og elementerne i bagvæggen er fra Svane Køkkenet.
Mens køkkenøen har en naturlig materialitet og tyngde, har parret forsøgt at skabe en neutral kontrast med bagvæggen, hvor de hvide flader er integreret og skaber et roligt udtryk. En bemærkelsesværdig detalje ved køkkenet er belysningen, der alene udgøres af to bordlamper, en i hver ende af køkkenøen.
“Min kone er ret lysfølsom, og jeg er heller ikke vild med hverken pendler eller spots i et køkken. Det er fint nok som
arbejdsbelysning, men når man bruger stuelamper som det primære arbejdslys, som vi har valgt, bliver stemningen i køkkenet meget mere hjemlig, mere hyggelig,” siger Martin Wienberg.
De to lamper på køkkenøen er fra Artemide.
“Min kone er ret lysfølsom, og jeg er heller ikke vild med hverken pendler eller spots i et køkken. Det er fint nok som
arbejdsbelysning, men når man bruger stuelamper som det primære arbejdslys, som vi har valgt, bliver stemningen i køkkenet meget mere hjemlig, mere hyggelig,” siger Martin Wienberg.
De to lamper på køkkenøen er fra Artemide.
Kigger man på den overordnede planløsning i det relativt store køkkenalrum, vil mange nok indvende, at der er brugt uforholdsmæssigt meget plads på den store køkkenø og gangplads på begge sider, mens selve spiseområdet er ganske småt. Men det er et ganske bevidst valg, fortæller Martin Wienberg:
“Vi sidder aldrig mange og spiser til hverdag, og hvis vi endelig har mange gæster, dækker vi op med et længere bord foran køkkenøen. Så indretningen her handler egentlig om, hvordan vi understøtter vores hverdagssituation – og vi kan godt lide, at det er lidt mindre og mere intimt end normalt, frem for eksempelvis et langbord med otte stole, som ville være standardløsningen”.
“Vi sidder aldrig mange og spiser til hverdag, og hvis vi endelig har mange gæster, dækker vi op med et længere bord foran køkkenøen. Så indretningen her handler egentlig om, hvordan vi understøtter vores hverdagssituation – og vi kan godt lide, at det er lidt mindre og mere intimt end normalt, frem for eksempelvis et langbord med otte stole, som ville være standardløsningen”.
Med overvægt af hårde materialer som beton og stål kan akustikken let blive udfordret, men det har parret forsøgt at imødegå, blandt andet ved hjælp af gardiner, der ikke blot kan strække sig over køkkenets vinduer.
“De hænger fra gulv til loft og er tilpas brede til, at vi kan pakke hele rummet ind i dem. Nogle gange har vi været et lille selskab – for eksempel nytårsaften – så har vi rullet dem for hele vejen rundt, sat lidt lys op og dækket et flot bord. Så sker der altså et eller andet, når man får det hele lukket ind – man får skabt et helt andet sceneri, det bliver næsten en kulisse. Det bliver et stærkere rum, når man kan ændre atmosfæren og stemningen,” fortæller Martin Wienberg.
“De hænger fra gulv til loft og er tilpas brede til, at vi kan pakke hele rummet ind i dem. Nogle gange har vi været et lille selskab – for eksempel nytårsaften – så har vi rullet dem for hele vejen rundt, sat lidt lys op og dækket et flot bord. Så sker der altså et eller andet, når man får det hele lukket ind – man får skabt et helt andet sceneri, det bliver næsten en kulisse. Det bliver et stærkere rum, når man kan ændre atmosfæren og stemningen,” fortæller Martin Wienberg.
Husets mest spektakulære rum er utvivlsomt den træbeklædte stue, der ligger i forlængelse af køkkenalrummet. Det opsigtsvækkende og konsekvente materialevalg er også her funderet i ønsket om at bidrage til husets kontraster.
“Det har for os handlet om at skabe et rum, der kan noget andet end de andre rum. I modsætning til for eksempel soveværelset er stuen et meget udadvendt rum, både i sin udtrækning og i sin højde, men også i materialerne. Vi har brugt træet til at skabe en stoflighed og til at skabe et naturligt samspil med de grønne omgivelser udenfor,” fortæller Martin Wienberg.
“Det har for os handlet om at skabe et rum, der kan noget andet end de andre rum. I modsætning til for eksempel soveværelset er stuen et meget udadvendt rum, både i sin udtrækning og i sin højde, men også i materialerne. Vi har brugt træet til at skabe en stoflighed og til at skabe et naturligt samspil med de grønne omgivelser udenfor,” fortæller Martin Wienberg.
Parret havde fra starten sporet sig ind på træ som det rette materiale i stuen, men forestillede sig i begyndelsen en lysere variant i stil med birkefiner.
“Men da vi så skulle vælge vinduer, kunne vi ikke finde noget i lyst træ, der matchede. Så fandt vi nogle trærammer i egetræ, og derefter fandt vi de her plader i fineret MDF, som faktisk er så meget en standardvare, at man kan købe dem i byggemarkeder. Da vi så det sammen med det massive, finerede træ, vi ville bruge til vinduerne, kunne vi med det samme se, at det matchede, det blev meget homogent. Og så havde vi fundet løsningen,” siger han.
“Men da vi så skulle vælge vinduer, kunne vi ikke finde noget i lyst træ, der matchede. Så fandt vi nogle trærammer i egetræ, og derefter fandt vi de her plader i fineret MDF, som faktisk er så meget en standardvare, at man kan købe dem i byggemarkeder. Da vi så det sammen med det massive, finerede træ, vi ville bruge til vinduerne, kunne vi med det samme se, at det matchede, det blev meget homogent. Og så havde vi fundet løsningen,” siger han.
Indretningen og møbleringen af den mangekantede, asymmetriske stue er nøje gennemtænkt med henblik på rummets sociale funktion.
“Det er bearbejdet og møbleret på en måde, så man er tvunget til at sidde sammen. Hvis væggene havde været parallelle, havde man siddet direkte over for hinanden, men her sidder man mere i en form for fællesskab, og stemningen bliver automatisk mere uformel, og det er meget bevidst,” fortæller Martin Wienberg.
“Det er bearbejdet og møbleret på en måde, så man er tvunget til at sidde sammen. Hvis væggene havde været parallelle, havde man siddet direkte over for hinanden, men her sidder man mere i en form for fællesskab, og stemningen bliver automatisk mere uformel, og det er meget bevidst,” fortæller Martin Wienberg.
Den indbyggede ‘flyder’ af en sofabænk, der følger væggen det mest af rummet rundt, indbyder i særdeleshed til social aktivitet for både store og små, fortæller arkitekten:
“Vi oplever tit, at når børn kommer ind i rummet, så løber de rundt på den, og nogle gange, når der kommer voksne gæster ind, så lægger de sig på den helt naturligt. Det er altså super cool at have et rum, hvor gæster føler, at rummet er lavet, så man kan tillade sig at lægge sig ned, fordi man har lyst – og når gæsterne starter med at lægge sig ned, er det uformelt fra starten.“
Den specialbyggede sofabænk har plads til opbevaring under siddeområdet, mens de store siddepuder er skræddersyet hos Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik.
“Vi oplever tit, at når børn kommer ind i rummet, så løber de rundt på den, og nogle gange, når der kommer voksne gæster ind, så lægger de sig på den helt naturligt. Det er altså super cool at have et rum, hvor gæster føler, at rummet er lavet, så man kan tillade sig at lægge sig ned, fordi man har lyst – og når gæsterne starter med at lægge sig ned, er det uformelt fra starten.“
Den specialbyggede sofabænk har plads til opbevaring under siddeområdet, mens de store siddepuder er skræddersyet hos Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik.
Fra den varme stue er der kontrastfyldte kig til både soveværelse og køkkenalrum.
Læs også: Den unge arkitekts industrielle Vesterbro-renovering
Læs også: Den unge arkitekts industrielle Vesterbro-renovering
Martin Wienbergs 3 bedste råd til at bygge og renovere budgetvenligt:
Lyset i første række. Se det hele i et større perspektiv, og sæt fokus på rummene som helhed og på lyset – så behøver selve materialerne ikke være så dyre. Oftest spiller lyset den største rolle, og så betyder det ikke så meget, om det er et dyrt trægulv, en billigere variant eller et råt betongulv.
Prioriter. Vær selektiv i forhold til, hvor man bruger penge – man behøver ikke have dyre materialer over det hele. Undgå at fokusere på hver enkelt lille detalje fra start, for så løber det op. Tænk overordnet: Hvad
er det vigtigste for hvert enkelt rum?
Keep it simple. Se de store linjer, og vurder nøje, hvilke detaljer der egentlig er vigtige. Udnyt enkeltheden. Spil på nogle overraskelser i kontraster, og fjern det overflødige.
Lyset i første række. Se det hele i et større perspektiv, og sæt fokus på rummene som helhed og på lyset – så behøver selve materialerne ikke være så dyre. Oftest spiller lyset den største rolle, og så betyder det ikke så meget, om det er et dyrt trægulv, en billigere variant eller et råt betongulv.
Prioriter. Vær selektiv i forhold til, hvor man bruger penge – man behøver ikke have dyre materialer over det hele. Undgå at fokusere på hver enkelt lille detalje fra start, for så løber det op. Tænk overordnet: Hvad
er det vigtigste for hvert enkelt rum?
Keep it simple. Se de store linjer, og vurder nøje, hvilke detaljer der egentlig er vigtige. Udnyt enkeltheden. Spil på nogle overraskelser i kontraster, og fjern det overflødige.
Fra stuen fortsætter den gennemførte træbeklædning til førstesalen med husets hjemme-arbejdsværelse.
“Fordi vi har brugt egetræet så konsekvent, smelter fladerne ligesom sammen og resulterer i et meget roligt udtryk. På førstesalen er selve gulvene også af egetræ,” siger Martin Wienberg.
“Fordi vi har brugt egetræet så konsekvent, smelter fladerne ligesom sammen og resulterer i et meget roligt udtryk. På førstesalen er selve gulvene også af egetræ,” siger Martin Wienberg.
Der er bemærkelsesværdigt få billeder og dekorationer på væggene i Mette og Martin Wienbergs hjem. Og selv om det er et bevidst valg – ikke mindst fordi trævæggene fungerer som dekoration i sig selv – er beslutningen knapt så planlagt som mange andre valg i huset.
“Jeg tror egentlig, vi begge tænkte, at det ville vi bare gøre, når vi nåede dertil – men når man så står med det her rum, er det virkelig svært at få sig selv til at slå søm i væggen. I det hele taget er der mange ekspressive ting, som jeg synes spiller godt sammen med rummet – for eksempel den lyserøde stol – og det samme med lamper nede i stuen,” siger han og pointerer, at de store og velplacerede vinduer i høj grad fungerer som levende billeder på væggene.
Lænestolen er fra Hay.
“Jeg tror egentlig, vi begge tænkte, at det ville vi bare gøre, når vi nåede dertil – men når man så står med det her rum, er det virkelig svært at få sig selv til at slå søm i væggen. I det hele taget er der mange ekspressive ting, som jeg synes spiller godt sammen med rummet – for eksempel den lyserøde stol – og det samme med lamper nede i stuen,” siger han og pointerer, at de store og velplacerede vinduer i høj grad fungerer som levende billeder på væggene.
Lænestolen er fra Hay.
Spørger man Martin Wienberg, hvor parret har fundet inspiration til det stilen i huset, er der især to lande, han fremhæver:
“Vi har rejst en del i Japan, og vi havde boet i Finland. Det er nok de japanske huse, der kommer tættest på, for de spiller både på den konsekvens, som vi har forsøgt at indføre i rummene, og så har de ofte træ indbygget,” siger han.
Se også: Spektakulær københavnerlejlighed i gammelt pakhus
“Vi har rejst en del i Japan, og vi havde boet i Finland. Det er nok de japanske huse, der kommer tættest på, for de spiller både på den konsekvens, som vi har forsøgt at indføre i rummene, og så har de ofte træ indbygget,” siger han.
Se også: Spektakulær københavnerlejlighed i gammelt pakhus
Det oprindelige sommerhus var i ét plan. “Men da vi så huset og fandt ud af, at vi måtte bygge i to etager, satte vi os op på taget, og det gik op for os, at man dels kan kigge langt ud i horisonten til flere sider – og dels at udsigten er meget grøn,” siger Martin Wienberg.
Netop dét potentiale var medvirkende til, at parret slog til, købte huset og byggede en ekstra etage med en stor terrasse, der til fulde udnytter den maksimalt tilladte byggehøjde på 8,5 meter.
“Der er faktisk ikke mange, der ved, at vi har en tagterrasse, for den er ikke synlig udefra. Og når den er indrettet med lave stole, er der både læ og ikke udsigt til nogen huse, men kun til træer. Så kan man godt forestille sig, at man er midt ude i skoven helt alene, det er helt fantastisk,” siger han
Netop dét potentiale var medvirkende til, at parret slog til, købte huset og byggede en ekstra etage med en stor terrasse, der til fulde udnytter den maksimalt tilladte byggehøjde på 8,5 meter.
“Der er faktisk ikke mange, der ved, at vi har en tagterrasse, for den er ikke synlig udefra. Og når den er indrettet med lave stole, er der både læ og ikke udsigt til nogen huse, men kun til træer. Så kan man godt forestille sig, at man er midt ude i skoven helt alene, det er helt fantastisk,” siger han
Udefra lever huset også op til den gennemgående filosofi med et roligt, ensfarvet udtryk, der står i kontrast til husets andre rum.
“Det oprindelige hus var også et sort træhus, men trængte til en kærlig hånd, så alt det sorte træ blev udskiftet, mens vi også beklædte tilbygningen med sortmalet fyrretræ. Men man kan sige, at hele karakteren ved det sorte træsommerhus midt i det grønne er bevaret,” siger han.
“Det oprindelige hus var også et sort træhus, men trængte til en kærlig hånd, så alt det sorte træ blev udskiftet, mens vi også beklædte tilbygningen med sortmalet fyrretræ. Men man kan sige, at hele karakteren ved det sorte træsommerhus midt i det grønne er bevaret,” siger han.
Det kan måske virke grænseoverskridende at renovere og bygge et hjem, der er så kontrastfyldt og anderledes, som familien Wienbergs. Men ifølge Martin Wienberg kunne mange flere mennesker med fordel tænke ud af den – hvide – boks, når de bygger og renoverer.
“Hvis jeg skulle give et godt råd til andre, er det at stole på ens egne fornemmelser for, hvad der er rigtigt for en selv i stedet for at tænke; ”Ej det skal være helt hvidt, ellers kan vi ikke sælge det igen”. Stoler man på, at det er o.k. at lave det mere personligt, så er jeg sikker på, at man skaber et hus, der samlet set har større værdi både oplevelsesmæssigt og på det pragmatiske niveau. Så hav modet til at tro på, at det, du føler og tænker, er rigtigt i stedet for at holde dig til normerne,” siger han.
FORTÆL…
Hvad finder du mest inspirerende i arkitektparrets drømmehjem?
“Hvis jeg skulle give et godt råd til andre, er det at stole på ens egne fornemmelser for, hvad der er rigtigt for en selv i stedet for at tænke; ”Ej det skal være helt hvidt, ellers kan vi ikke sælge det igen”. Stoler man på, at det er o.k. at lave det mere personligt, så er jeg sikker på, at man skaber et hus, der samlet set har større værdi både oplevelsesmæssigt og på det pragmatiske niveau. Så hav modet til at tro på, at det, du føler og tænker, er rigtigt i stedet for at holde dig til normerne,” siger han.
FORTÆL…
Hvad finder du mest inspirerende i arkitektparrets drømmehjem?
Boligen virker eksklusiv i mere end én forstand, og umiddelbart ligner det et hjem, som kun de allerfærreste rent økonomisk ville kunne komme i nærheden af. Men tag ikke fejl. Faktisk var det en vigtig prioritet for Mette og Martin Wienberg, da de for knap ti år siden tog hul på om- og udbygningen af det dengang 80 kvadratmeter store træsommerhus, at det kunne lade sig gøre nogenlunde budgetvenligt.
“Vi byggede til en lav kvadratmeterpris. Og det lykkedes, blandt andet fordi vi fandt nogle materialer, der ikke i sig selv er spektakulære eller særligt flotte, men når man så bruger dem på den rigtige måde og på større arealer, så fungerer de faktisk overraskende godt,” siger Martin Wienberg.