Er det OK at grave efter guld i de gamle danske design-arkiver?
En stribe virksomheder genopliver design fra ikoniske arkitekter som Arne Jacobsen og PH – også design, der aldrig før har set dagens lys.
Sig ordene ’Dansk design’, og de fleste vil automatisk tænke på møbler og lamper, tegnet af design-koryfæer som Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Henningsen i 1950’erne og 1960’erne. Selv om designerne er døde for mange år siden, og selv om Danmark har mange nulevende designere at byde på, dukker der i dag masser af ’nyheder’ op fra de gamle designere. Der er nemlig en udbredt tendens til, at arvinger og producenter dykker i arkiverne og finder efterladte mønstre, skitser og tegninger, som de genopliver, sætter i produktion og lancerer. De ikoniske designeres produkter går som varmt brød, men tendensen møder også kritik – for er det egentlig okay at vække afdøde menneskers forkastede værker til live? Hvad kunne de gamle, som de nye ikke kan? Og hvad ville Arne Jacobsen og PH egentlig selv sige, hvis de vidste, at deres gamle arbejde nu får nyt liv?
Tobias Jacobsen ser det som en af sine hovedopgaver at videreføre og holde Arne Jacobsens design i live. Det er blandt andet blevet til en række duge, viskestykker og håndklæder, der er baseret på gamle skitser til mønstre, som nu er sat i produktion hos Georg Jensen Damask. Et andet eksempel er ure, som Arne Jacobsen i sin tid lavede i stor skala til at pryde rådhusene i Rødovre og Aarhus og Nationalbanken i København, men som Tobias Jacobsen sammen med Rosendahl for nylig har genoplivet som vægure til boligen. Desuden er vækkeure, tegnet af Arne Jacobsen i 1939, for nylig lanceret, ganske tro mod det originale design.
Bankers vægur af Arne Jacobsen for Arne Jacobsen ure.
Bankers vægur af Arne Jacobsen for Arne Jacobsen ure.
Dug fra Georg Jensen Damask med mønster baseret på en gammel skitse af Arne Jacobsen.
”Og så har vi genoplivet glasserien Royal, som han tegnede til SAS-hotellet i København i 1960, verdens første designhotel. Vinglassene blev lavet i begrænset antal og kun til SAS-hotellet dengang, men nu har Holmegaard sat dem i produktion igen. Jeg kan som designer og arkitekt se tydelige spor af både Ægget og Svanen og sågar hans dørhåndtag og suppeske i de glas,” siger han.
Royal-glas af Arne Jacobsen for Holmegaard.
Royal-glas af Arne Jacobsen for Holmegaard.
Umiddelbart kan det virke som en nem og ukompliceret løsning at finde design i farfars guldmine og fluks sætte det i produktion. Men faktisk er der mange svære overvejelser forbundet med det, fortæller Tobias Jacobsen ”Vi er oppe på 180 nye mønstre, og der bliver ved med at dukke nye op. Det er selvfølgelig en stor udfordring at vurdere og vælge, hvad der skal sættes i gang, og hvad vi skal lade ligge, for det ikke alt, som min farfar har lavet, der er plausibelt. Men næsten alt. Vi har fundet nogle skitser med dyremotiver, som er lidt for barnligt og viser en svaghed hos ham, og det skal verden ikke kende til. Det har jeg ikke lyst til.”
Station Bordur af Arne Jacobsen for Arne Jacobsen ure.
Station Bordur af Arne Jacobsen for Arne Jacobsen ure.
Desuden ligger der en del arbejde i at tilpasse designet til nutiden, med respekt for det oprindelige. Det var for eksempel tilfældet med nogle mønstre, som Jacobsen junior har vakt til live som tapeter i samarbejde med svenske Boråstapeter.
Trapez-tapet af Arne Jacobsen for Boråstapeter
LÆS OGSÅ: NU ÅBNER VERDENS FØRSTE IKEA-MUSEUM – FÅ ET SMUGKIG HER!
Trapez-tapet af Arne Jacobsen for Boråstapeter
LÆS OGSÅ: NU ÅBNER VERDENS FØRSTE IKEA-MUSEUM – FÅ ET SMUGKIG HER!
”Det skal gøres langsomt og ordentligt, som på Arne Jacobsens egen tid. Hvis tingene går for hurtigt, dør de hurtigt, hvis de bliver til langsomt, holder de længe. Jeg har brugt mange uger sammen med medarbejderne hos Boråstapeter for at få den helt rigtige kvalitet frem i trykket. Det skal ligne en smuk akvarel,” siger Tobias Jacobsen. Det er imidlertid ikke alle, der er lige begejstrede for at give koryfæernes gamle skitser nyt liv. Christian Holmsted Olesen er Udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark og skeptisk over for tendensen. ”Ofte er der en forklaring på, at møblerne ikke er kommet i produktion i samtiden, og den er ofte, at designeren eller producenten syntes, at det ikke var godt nok,” siger han.
Ypsilon-tapet af Arne Jacobsen for Boråstapeter
Ypsilon-tapet af Arne Jacobsen for Boråstapeter
Man skal glæde sig over arven, og der findes flere gode eksempler på, at der er fundet guldæg i arkiverne, som er blevet sat i produktion med succes, mener Christian Holmsted Olesen, som dog også har set eksempler på det modsatte. ”Jeg er bange for, at både producenter og forbrugere nogle gange stirrer sig blindt på, at der står Arne Jacobsen, Wegner eller PH på et møbel og så fuldstændig slipper den kritiske sans og glemmer at spørge sig selv, om det egentlig er godt design. Så handler det mere om at dyrke et navn,” siger Christian Holmsted Olesen.
Kubus-stage af Mogens Lassen, designet og lanceret i 1962. For nylig relanceret i nye farver og materialer, blandt andet hvis, krom og bronze. Produceres af By Lassen.
Kubus-stage af Mogens Lassen, designet og lanceret i 1962. For nylig relanceret i nye farver og materialer, blandt andet hvis, krom og bronze. Produceres af By Lassen.
Samtidig mener han, at det er et udtryk for fantasiløshed, dovenskab og ’safe play’ fra producenternes side, at de ikke giver plads til de unge designere, når de i så høj grad dyrker de gamle. ”Design skal afspejle den tid, vi lever I. Hvis man ikke udvikler design med tidens materialer og muligheder, så bliver man et museum, og så kan Danmark ikke blive ved med at være en førende international designnation”, siger Christian Holmsted Olesen og forklarer: ”Når dansk design fra 1950’erne blev så stor en succes, er det blandt andet fordi, der var stor risikovillighed blandt producenterne. Det var familieejede virksomheder med passion for design og møbler, mens mange producenter i dag slet ikke er idealistiske omkring møblerne, men kun tænker kommercielt,” siger han.
Pelikan-stol af Finn Juhl, designet og lanceret i 1940, og relanceret af Onecollection i 2001.
Pelikan-stol af Finn Juhl, designet og lanceret i 1940, og relanceret af Onecollection i 2001.
Inden længe ser møbler af den danske lampemager Poul Henningsen dagens lys. Han er verdensberømt for sine skærmrige lamper, blandt andre Koglen, men tegnede også en del møbler, der bliver lanceret senere i år, fortæller Søren Vincents Svendsen, der er direktør og ejer af virksomhederne ToneArt Interior og PH Møbler, som har erhvervet sig rettighederne til at producere Poul Henningsens møbler. ”Da vi begyndte at grave i arkiverne, stod det klart, at Poul Henningsen faktisk har tegnet flere møbler end lamper. Jeg er ikke sikker på, at alt er gravet frem, men indtil videre har vi fundet skitser og tegninger til 70 forskellige møbler lige fra lænestole og et sofabord til et konferencebord og en gyngehest,” siger han.
Koglen af Poul Henningsen for Louis Poulsen. Lanceret i 1958 og har været i produktion siden.
Koglen af Poul Henningsen for Louis Poulsen. Lanceret i 1958 og har været i produktion siden.
Når man spørger Søren Vincents Svendsen, hvorfor der er behov for at vække PH-møblerne til live i dag, er svaret klart: ”Verden behøver ikke flere møbler, der er rigeligt med stole og borde. Men jeg mener, verden har brug for, at vi kigger tilbage i historien og finder det bedste fra fortiden og bringer det ind i nutiden. Der er jo story telling i hvert et møbel her. Og det har vi brug for, det er interessant,”siger han. Et eksempel på netop story telling finder man i ’Øksebordet’. Det fik Poul Henningsen inspirationen til, da han i 1954 var i Canada og blev inspireret af skovarbejdernes økser. Han tog derfor otte økseskafter med hjem og satte dem under en bordplade – og wupti, så havde han designet et bord.
Nutidig prototype på økse-bord af Poul Henningsen for PH Møbler, ToneArt Interior
Nutidig prototype på økse-bord af Poul Henningsen for PH Møbler, ToneArt Interior
”Da PH tegnede de her møbler, primært i 20’erne og 30’erne, var de dels for provokerende og særegne for samtiden. Og dels havde man ikke værktøjet og teknologien til at producere dem dengang, og derfor blev de for dyre at fremstille. Han var simpelthen forud for sin tid,” siger Søren Vincents Svendsen, om PH-møblerne, hvoraf nogle i sin tid blev fremstillet i en prototype og andre i ganske få eksemplarer, mens andre igen forblev tegninger.
Nutidig prototype på bord af Poul Henningsen for PH Møbler, ToneArt Interior
PRØV QUIZ’EN: HVOR GAMLE ER DE KENDTE DANSKE LAMPER?
Nutidig prototype på bord af Poul Henningsen for PH Møbler, ToneArt Interior
PRØV QUIZ’EN: HVOR GAMLE ER DE KENDTE DANSKE LAMPER?
Søren Vincents Svendsens interesse for PH’s design tog for alvor fart, da han får få år siden fik øje på et flygel, som Poul Henningsen tegnede i 1931, og som Vincents Svendsen derefter erhvervede sig rettighederne til og satte i produktion. Og senere i år lancerer han altså de første PH-møbler, i første omgang formentlig en kollektion på 10-15 forskellige møbler. ”Kunsten er at vælge de rigtige møbler. For det er ikke nok at bringe dansk kulturarv ind i fremtiden, det skal også være efterspurgt og salgbart på markedet i dag,” siger han og glæder sig over, de fleste af PH’s skitser er til træmøbler, som harmonerer godt med nutidens efterspørgsel.
Nutidig prototype på bord af Poul Henningsen for PH Møbler, ToneArt Interior
Nutidig prototype på bord af Poul Henningsen for PH Møbler, ToneArt Interior
Så enkelt kan man imidlertid ikke anskue problemstillingen, mener Arne Jacobsens arving, for de gamle koryfæer kunne noget, som nutidens designere stadig ikke kan leve op til. ”Jeg så for nylig fremtidsfilmen ”I, robot” med Will Smith, der skal forestille at foregå i år 2035. Og hvilken kaffekande bruger de der? Arne Jacobsens Stelton-kande og bestik fra Georg Jensen. Det er jo vildt, at man bruger farfars gamle design til at illustrere fremtiden. Det beviser, hvor fremsynet han har været, og hvorfor hans design stadig holder i dag”, siger Tobias Jacobsen.
Men er det egentlig etisk forsvarligt at sætte nye ting i produktion i afdøde designeres navne? Ja, hvad ville de gamle ophavsmænd egentlig sige, hvis de levede i dag? ”Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet, og vi kan af gode grunde aldrig få at vide, hvad PH ville synes om det. Men jeg er overbevist om, at han har lagt så mange kræfter i designet og tegningerne, at det ikke er ham selv, men efterspørgslen dengang, der gjorde, at det ikke kom på markedet dengang. Jeg synes ikke, det er noget problem, så længe vi producerer i overensstemmelse med det originale design og har en fin dialog med arvingerne”, siger Søren Vincents Svendsen fra ToneArt Interior.
Cylinda-line af Arne Jacobsen for Stelton.
Men er det egentlig etisk forsvarligt at sætte nye ting i produktion i afdøde designeres navne? Ja, hvad ville de gamle ophavsmænd egentlig sige, hvis de levede i dag? ”Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet, og vi kan af gode grunde aldrig få at vide, hvad PH ville synes om det. Men jeg er overbevist om, at han har lagt så mange kræfter i designet og tegningerne, at det ikke er ham selv, men efterspørgslen dengang, der gjorde, at det ikke kom på markedet dengang. Jeg synes ikke, det er noget problem, så længe vi producerer i overensstemmelse med det originale design og har en fin dialog med arvingerne”, siger Søren Vincents Svendsen fra ToneArt Interior.
Cylinda-line af Arne Jacobsen for Stelton.
Christian Holmsted Olesen fra Designmuseum Danmark fortæller, at nogle designere har tænkt meget på deres eftermægle, og at den danske møbelarkitekt Poul Kjærholm for eksempel har destrueret alle skitser og tegninger før sin død, så har var sikker på, at ingen ville bruge dem i eftertiden. Modsat har Hans J. Wegner gemt alt, og ifølge museumschefen ligger der skitser til ikke mindre end 2000 møbler klar til at blive sat i produktion.
Lænestol PK22, lanceret i 1956, og daybed PK80, lanceret i 1957, af Poul Kjærholm for Fritz Hansen
LÆS OGSÅ: JAPANORDIC – DERFOR HAR DANSK OG JAPANS DESIGN SÅ MEGET TIL FÆLLES
Lænestol PK22, lanceret i 1956, og daybed PK80, lanceret i 1957, af Poul Kjærholm for Fritz Hansen
LÆS OGSÅ: JAPANORDIC – DERFOR HAR DANSK OG JAPANS DESIGN SÅ MEGET TIL FÆLLES
For Tobias Jacobsen er det afgørende, at håndteringen af hans designarv foregår i Arne Jacobsens ånd. ”Jeg er meget bevidst om, hvordan det foregår, og jeg overvejede det nøje, før min farfars mønstre blev trykt på håndklæder, som folk tørrer sig med overalt på kroppen. Men producenten Georg Jensen Damask er berømt for deres enestående væve-kvaliteter, og derfor mener jeg det er forsvarligt. Men jeg ville aldrig tillade, at hans design blev trykt på en Gucci-taske eller for den sags skyld toiletpapir,” siger han. Og hvad ville Arne Jacobsen så sige, hvis han vidste, at hans design er blevet vakt til live efter hans død? ”Min farfar var ikke bare en stor designer, men også en storforretningsmand, så jeg tror, han ville smile og gå til bageren, købe en medalje, som var hans favoritkage, og fejre det”.
Mosaik-håndklæse, lanceret af Georg Jensen Damask med et mønster baseret på en gammel skitse fra Arne Jacobsen.
FORTÆL OS…
Hvad synes du om, at man genopliver de afdøde designeres tegninger?
Mosaik-håndklæse, lanceret af Georg Jensen Damask med et mønster baseret på en gammel skitse fra Arne Jacobsen.
FORTÆL OS…
Hvad synes du om, at man genopliver de afdøde designeres tegninger?
Dråben-stole af Arne Jacobsen for Fritz Hansen. Lanceret i 1958, og relanceret i nye farver og materialer i 2014.