Er der egentlig forskel på 'mandligt' og 'kvindeligt' design?
En række kvindelige designere står bag en udstilling, der byder på alternativer til den "mandsdominerede" designverden.
Under Stockholm Design Week i februar tiltrak udstillingen fra kollektivet Misschiefs sig en del opmærksomhed. Den bestod nemlig af en kollektion skabt af en række kvindelige designere og kunstnere, som ønsker at skabe en kontrast til det, de kalder “den traditionelle, stringente, tilbageholdte og mandsdominerede svenske designverden.” Og hvordan står det egentlig til med ligestillingen på den nordiske designscene og i møbelverdenen? Er vi virkelig så ligestillede, som resten af verden antager – eller er der en reel ubalance i branchen? Vi har talt med Misschiefs kurator Paola Bjäringer samt tre svenske designere Louise Hederström, Nina Jobs og Stina Sandwall om ligestilling i designverdenen.
Sara Szyber med Death Proof Cabinet. Foto: Kimberly Ihre
Ved Misschiefs udstilling har designerne derfor valgt at skabe lignende objekter fra et feministisk perspektiv, blandt andet Sara Szyber skab ved navn Death Proof Cabinet (vist her) og Anna Kraitzs strygebræt Cinderella.
“Det er interessant at reflektere over, hvordan og hvorfor visse dele af møbelindustrien er så kønsprægede. Det er tid til, at kvinderne træder til og i højere grad bevæger sig ind på de designområder, som hidtil har været mandsdominerede – herunder forretningsdelene som fremstilling, strategi og indkøb,” siger Paola Bjäringer.
Ved Misschiefs udstilling har designerne derfor valgt at skabe lignende objekter fra et feministisk perspektiv, blandt andet Sara Szyber skab ved navn Death Proof Cabinet (vist her) og Anna Kraitzs strygebræt Cinderella.
“Det er interessant at reflektere over, hvordan og hvorfor visse dele af møbelindustrien er så kønsprægede. Det er tid til, at kvinderne træder til og i højere grad bevæger sig ind på de designområder, som hidtil har været mandsdominerede – herunder forretningsdelene som fremstilling, strategi og indkøb,” siger Paola Bjäringer.
Louise Hederström. Foto: Petra Bindel
Designeren Louise Hederström er enig i, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder designer. “Mænd har det med især at fremhæve det tekniske aspekt, som så bliver den bærende idé bag produktet, og det resulterer måske i en slags snæversynethed på tværs af hele branchen – og eftersom man oftest agerer ud fra sit eget synspunkt og udgangspunkt, bliver der meget tit ansat mandlige designere, når der sidder mænd ved roret,” siger Louise Hederström.
“Det typisk kvindelige design vover måske at være lidt mere dekorativt og poetisk – og personligt. Da jeg eksempelvis tegnede tæppet September for Kasthal og udstillingen ved Designgalleriet, tog jeg udgangspunkt i et minde om at være i naturen i min barndom. Målet var ikke, at det skulle blive et kæmpe hit og masseproduceres. Det var selve udtrykket, som var vigtigst. At kvinder designer i blødere strøg, lyder måske som en kliché, men måske udforsker kvinder bare former med en anden indgangsvinkel, og vi tager os måske mere tid til at gå i dybden med det,” siger hun.
Designeren Louise Hederström er enig i, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder designer. “Mænd har det med især at fremhæve det tekniske aspekt, som så bliver den bærende idé bag produktet, og det resulterer måske i en slags snæversynethed på tværs af hele branchen – og eftersom man oftest agerer ud fra sit eget synspunkt og udgangspunkt, bliver der meget tit ansat mandlige designere, når der sidder mænd ved roret,” siger Louise Hederström.
“Det typisk kvindelige design vover måske at være lidt mere dekorativt og poetisk – og personligt. Da jeg eksempelvis tegnede tæppet September for Kasthal og udstillingen ved Designgalleriet, tog jeg udgangspunkt i et minde om at være i naturen i min barndom. Målet var ikke, at det skulle blive et kæmpe hit og masseproduceres. Det var selve udtrykket, som var vigtigst. At kvinder designer i blødere strøg, lyder måske som en kliché, men måske udforsker kvinder bare former med en anden indgangsvinkel, og vi tager os måske mere tid til at gå i dybden med det,” siger hun.
Stol Tailor af Louise Hederström for Offecct.
For Louise Hederström er det ikke skabet, der er den største statusmarkør i designbranchen, men derimod stolen. “Først når du designer en stol – den skal i øvrigt helst kunne stables og sælges i tusindvis af eksemplarer – SÅ er du rigtig designer. Da jeg tegnede stolen Tailor for Offecct, blev det for alvor “ægte” for mig. Det er lidt morsomt, at det netop er stolen, som er blevet så vigtig, men måske har det noget at gøre med, at man er i tæt fysisk kontakt med stole, at man nærmest omfavnes af dem. Og så det faktum, at en virksomhed jo kan sælge 200 ad gangen til en konferencesal – der er penge i stole,” siger hun.
Se også: Trend-rapport – Sådan udvikler vi fremtidens bæredygtige tekstiler
For Louise Hederström er det ikke skabet, der er den største statusmarkør i designbranchen, men derimod stolen. “Først når du designer en stol – den skal i øvrigt helst kunne stables og sælges i tusindvis af eksemplarer – SÅ er du rigtig designer. Da jeg tegnede stolen Tailor for Offecct, blev det for alvor “ægte” for mig. Det er lidt morsomt, at det netop er stolen, som er blevet så vigtig, men måske har det noget at gøre med, at man er i tæt fysisk kontakt med stole, at man nærmest omfavnes af dem. Og så det faktum, at en virksomhed jo kan sælge 200 ad gangen til en konferencesal – der er penge i stole,” siger hun.
Se også: Trend-rapport – Sådan udvikler vi fremtidens bæredygtige tekstiler
Designeren Emma Marga Blanche med pufferne Scream a Whisper. Foto: Kimberly Ihre
Emma Marga Blanche beskriver designprocessen bag sit projekt for Misschiefs således: “Jeg var gravid på daværende tidspunkt, og det påvirkede virkelig mit arbejde. Til at starte med ville jeg prøve kræfter med strik, fordi det er et meget specifik håndværk, der generelt er forbundet med moderskab og kvinder på tværs af generationer. Et blødt og fortrøstningsfuldt håndværk. For at undersøge, hvordan denne æstetik kunne udvikles og kombineres med noget hårdt, vævede jeg de to kontraster sammen. Så fik jeg idéen med at skabe en puf, en robust puf at sidde på, noget som ville føles solidt under min krop. I takt med, at puffen tog form, ændredes min gravide krop sig, hvilket igen ændrede mit syn på projektet.”
Emma Marga Blanche beskriver designprocessen bag sit projekt for Misschiefs således: “Jeg var gravid på daværende tidspunkt, og det påvirkede virkelig mit arbejde. Til at starte med ville jeg prøve kræfter med strik, fordi det er et meget specifik håndværk, der generelt er forbundet med moderskab og kvinder på tværs af generationer. Et blødt og fortrøstningsfuldt håndværk. For at undersøge, hvordan denne æstetik kunne udvikles og kombineres med noget hårdt, vævede jeg de to kontraster sammen. Så fik jeg idéen med at skabe en puf, en robust puf at sidde på, noget som ville føles solidt under min krop. I takt med, at puffen tog form, ændredes min gravide krop sig, hvilket igen ændrede mit syn på projektet.”
Foto: Kimberly Ihre
Kurator Paola Bjäringer finder det indlysende, at form, farve og funktion har sit afsæt i skaberen af værket, og derfor spiller køn unægteligt en rolle i den sammenhæng. “Selv i mere ligestillede samfund og i designindustrier som vores i Sverige, er der stadig masser af plads til, at kvinder kan brede sig ud. Det påvirker produktet, industrien og forbrugeren, som længes efter nye måder at leve et meningsfuldt liv på. Kvinder er helt centrale i den nye form for produktion, som er ved at blive født,” siger hun.
Se også: Fra tungt til trendy: Derfor er keramik blevet ekstremt populært
Kurator Paola Bjäringer finder det indlysende, at form, farve og funktion har sit afsæt i skaberen af værket, og derfor spiller køn unægteligt en rolle i den sammenhæng. “Selv i mere ligestillede samfund og i designindustrier som vores i Sverige, er der stadig masser af plads til, at kvinder kan brede sig ud. Det påvirker produktet, industrien og forbrugeren, som længes efter nye måder at leve et meningsfuldt liv på. Kvinder er helt centrale i den nye form for produktion, som er ved at blive født,” siger hun.
Se også: Fra tungt til trendy: Derfor er keramik blevet ekstremt populært
Strygebrættet Cinderella af Anna Kraitz. Foto: Kimberly Ihre
Misschiefs udstilling kommer til at rejse videre gennem Europa her til foråret, blandt andet til Milano, Paris og Marseilles. Skandinavien føles dog som et naturligt udgangspunkt for udstillingen, som handler om ligestilling – både historisk og geografisk – fortæller Paola Bjäringer. “Der er jo ikke mange lande i verden, hvor kvinder er har nået et så højt niveau af økonomisk og politisk frihed, som de har her i Sverige. Men vi kan stadig gøre mere. Selv her har kvinderne mere at sige, udtrykke og skabe,” siger hun.
Aldersspændet blandt de svenske udstillere strækker sig fra 24 til 83, og de kommer fra vidt forskellige dele af samfundet med forskellige ekspertiser inden for håndværk og design. En del af indtjeningen fra salget af udstillingskatalog og værker går til at stifte The Case for Her.
Misschiefs udstilling kommer til at rejse videre gennem Europa her til foråret, blandt andet til Milano, Paris og Marseilles. Skandinavien føles dog som et naturligt udgangspunkt for udstillingen, som handler om ligestilling – både historisk og geografisk – fortæller Paola Bjäringer. “Der er jo ikke mange lande i verden, hvor kvinder er har nået et så højt niveau af økonomisk og politisk frihed, som de har her i Sverige. Men vi kan stadig gøre mere. Selv her har kvinderne mere at sige, udtrykke og skabe,” siger hun.
Aldersspændet blandt de svenske udstillere strækker sig fra 24 til 83, og de kommer fra vidt forskellige dele af samfundet med forskellige ekspertiser inden for håndværk og design. En del af indtjeningen fra salget af udstillingskatalog og værker går til at stifte The Case for Her.
Nina Jobs (på billedet her) og Stina Sandwall havde under Stockholm Design Week en udstilling på Designgalleriet med temaet “Inhale Exhale – design som får dig ned i gear”. Nina Jobs’ bud på tre ord, der beskriver nutidigt, svensk design er: “Bevidsthed, miljø og mangfoldighed.” Hun synes også, at der er forskel på mandligt og kvindeligt design. “Det har helt klart to forskellige udtryk, på samme måde som kønnene i sig selv har det – men måske i mindre grad heroppe i Norden. Vi er ret gode til at være os selv og lader os ikke begrænse af det mandlige/kvindelige. Måske er det, der er anderledes ved svensk og skandinavisk design, netop ligestillingen i forhold til mission og status. Der er vi klart på forkant og er kommet længere end andre lande. Det er jo næsten på mode at hyre kvindelige designere i mandsdominerede virksomheder, og det resulterer jo i et godt miks,” siger hun.
Udstillingen Inhale Exhale består af møbler og genstande, der spiller sammen og komplementerer hinanden - reoler, små borde og krukker, der alle sætter gang i samme fornemmelse, som når man ånder ind og ud. Alle produkter er fremstillet i Sverige.
Se også: Kan Norge blive en trussel for dansk design?
Se også: Kan Norge blive en trussel for dansk design?
Stina Sandwall, den anden af de to designere bag Inhale Exhale, mener, at der er særlige komponenter, der kan gøre et design mere kvindeligt. “Vi tør måske være mere organiske i vores udtryk og arbejder i en blødere farveskala og med blødere værdier. Nærvær er et nøgleord,” siger hun. Efter Stina Sandwalls mening er designverden på vej fremad, når det kommer til social bæredygtighed, ligestilling og multikulturalisme – men det er ikke en selvfølge: “Alle skal tage del i kampen! Et eksempel på en forbedring ville være flere kvindelige produktudviklere,” siger hun.
Skabet Francis af Louise Hederström for Maze
Louise Hederström er enig i, at foranding er mulig. “Absolut! Og den er også undervejs, men det tager tid. Slutbrugeren af møbler og indretningsartikler i Sverige er jo ofte en kvinde, så det handler om forandringer på virksomhedsniveau med flere kvinder i ledelsen. Vi skal se tingene fra flere vinkler, se det med forskellige designeres øjne - ellers bliver det for ensformigt. Samtidig skal vi tænke bæredygtigt, når det kommer til, hvordan vi tegner møbler, hvilke nye materialer vi udvikler, og hvordan produkterne produceres og distribueres. Virksomhederne skal turde at investere i nye, unge talenter og at skabe sunde, blandede strukturer. I skandinavisk design har vi et ret veletableret billede af os selv, men det er ved at skubbe grænserne, at vi skaber forandringer – hvis vi ryster posen og nytænker designkulturen en smule, vil der ske forandringer. Og det er vel ikke dårligt?”
FORTÆL…
Synes du også, at der kan mærkes forskel på mandligt og kvindeligt design? Og hvordan?
Louise Hederström er enig i, at foranding er mulig. “Absolut! Og den er også undervejs, men det tager tid. Slutbrugeren af møbler og indretningsartikler i Sverige er jo ofte en kvinde, så det handler om forandringer på virksomhedsniveau med flere kvinder i ledelsen. Vi skal se tingene fra flere vinkler, se det med forskellige designeres øjne - ellers bliver det for ensformigt. Samtidig skal vi tænke bæredygtigt, når det kommer til, hvordan vi tegner møbler, hvilke nye materialer vi udvikler, og hvordan produkterne produceres og distribueres. Virksomhederne skal turde at investere i nye, unge talenter og at skabe sunde, blandede strukturer. I skandinavisk design har vi et ret veletableret billede af os selv, men det er ved at skubbe grænserne, at vi skaber forandringer – hvis vi ryster posen og nytænker designkulturen en smule, vil der ske forandringer. Og det er vel ikke dårligt?”
FORTÆL…
Synes du også, at der kan mærkes forskel på mandligt og kvindeligt design? Og hvordan?
Da vi spurte kurator Paola Bjäringer, hvilke tre ord hun kommer i tanke om, når man snakker om svensk design, svarede hun: “Pragmatisk, rendyrket og nøgternt.” Nogle meget præcise og måse ikke helt overraskende nøgleord. Men da vi så spurgte ind til, hvilke dele af designscenen, der er mandsdomineret, gik hun mere i dybden: “Tag for eksempel møbler som skabe, skriveborde og skænke. De er historisk set blevet bygget af og for mænd med henblik på at udtrykke status og magt i hjemmet. Lignende møbler – både de billige masseproducerede varianter og de dyre, specialfremstillede møbler – bliver den dag i dag stadig hovedsageligt designet og fremstillet af mandlige formgivere og producenter.”
Find danske bolig-professionelle til dit næste projekt: Søg blandt tusindvis af eksperter med projekter, billeder og anmeldelser her!