Kom indenfor i verdens første Bauhaus-hus
Ikke mange tog huset seriøst da, det blev opfundet af tyskere, der sprang rundt og mediterede om design.
Året er 1922. Charles Lindbergh er endnu ikke fløjet over Atlanten. Biler ser stadig ud som hestevogne. Men i Weimar, den tyske klassicismes fødeby (tænk Goethe og Schiller), har en ”gal” kunstskole som kalder sig avant-garde udmærket sig de seneste tre år. Hvorfor springer mennesker her rundt i tunikaer og mediterer om design? Det spørgsmål og mange andre blev sikkert stillet af regeringsmedlemmer, som krævede en afrapportering af skolens resultat fra Bauhaus’ grundlægger Walter Gropius. Hans svar til det politiske etablissement i Thüringen, som sponsorerede skolen, kom i form af verdens første Bauhaus-bygning, Haus am Horn. Under en ugelang udstiling viste skolen sin kapacitet i form af nytænkning med dette og andre projekter.
Men både økonomisk og politisk pres tvang Bauhaus til at forlade Weimar for at flytte til Dessau i Tyskland og huset blev solgt. Haus am Horn overlevede de mørke år under nazismen og anden verdenskrig. I dag står det på UNESCOS verdensarvliste, som stedet hvor de banebrydende idéer indenfor klassisk modernisme viste sig for allerførste gang.
Men både økonomisk og politisk pres tvang Bauhaus til at forlade Weimar for at flytte til Dessau i Tyskland og huset blev solgt. Haus am Horn overlevede de mørke år under nazismen og anden verdenskrig. I dag står det på UNESCOS verdensarvliste, som stedet hvor de banebrydende idéer indenfor klassisk modernisme viste sig for allerførste gang.
Mangfoldigheden i opfindelserne blev manifesteret efter bare fire måneders byggeri i Haus am Horn. Deltagere fra alle forskellige workshops på Bauhaus var med til at bygge og møblere huset, som voksede frem som en boligprototype. Hensigten var at bygge en Bauhaus-by – konceptet kan minde om nutidens universitetscampus. Men delstatsvalget i 1924 ændrede magtstrukturen i Thüringen, og den nye konservative administration reducerede skolens budget til det halve. Året efter flyttede Bauhaus til Dessau og byen blev aldrig til virkelighed.
Læs også: Er det OK at grave efter guld hos de døde danske designere?
Læs også: Er det OK at grave efter guld hos de døde danske designere?
Det eksperimentelle Haus am Horn blev ikke tegnet af en arkitekt, men af kunstner/grafisk designer Georg Muche, som var chef for workshoppen for vævning på Bauhaus. Studenter, som senere blev kendte, deltog også i projektet. En af dem var Marcel Breuer, som designede dagligstuemøblerne og møblementet på ”dameværelset”. Marta Erps vævede tæpperne, og Bauhausmesteren László Moholy-Nagy designede belysningen til ”herreværelset”.
Bygningen blev opført med en Bauhaus-have, hvor studerende dyrkede og producerede råvarer til skolens køkken. Innovative materialer blev anvendt i huset. Vægge og loft består af lette byggeblokke af cementblandet beton, som danner en dobbeltvæg med Torfoleum-isolering imellem. Det lette, energisparende materiale minimerer omkostninger til fragt og opvarmning.
”Her har vi, hvad der formentlig er et af de første økohjem i historien”, siger Michael Siebenbrodt. ”Takket være den nye konstruktion kunne man spare 50 procent af varmeomkostningerne i forhold til andre boliger på den tid.”
Bygningen blev opført med en Bauhaus-have, hvor studerende dyrkede og producerede råvarer til skolens køkken. Innovative materialer blev anvendt i huset. Vægge og loft består af lette byggeblokke af cementblandet beton, som danner en dobbeltvæg med Torfoleum-isolering imellem. Det lette, energisparende materiale minimerer omkostninger til fragt og opvarmning.
”Her har vi, hvad der formentlig er et af de første økohjem i historien”, siger Michael Siebenbrodt. ”Takket være den nye konstruktion kunne man spare 50 procent af varmeomkostningerne i forhold til andre boliger på den tid.”
Bygningen er opført som et hus med gårdsplads i middelhavsstil med et rum i midten og resten af rummene i en ring rundt om. Dette centrale rum optager en tredjedel af området og er oplyst af ovenlysvinduer. Rundt om rummet ligger arbejdsværelse, herreværelse, badeværelse og toilet, dameværelse, børneværelse, spisestue, køkken og gæsteværelse.
Oliemalerierne af Paul Kother, en af de glemte ekspressionister i Weimar, og blev vist på en udstilling i Haus am Horn i maj 2016.
Oliemalerierne af Paul Kother, en af de glemte ekspressionister i Weimar, og blev vist på en udstilling i Haus am Horn i maj 2016.
Michael Siebenbrodt er ordfører i Haus am Horns venskabsforening. Hans tilknytning til Bauhaus går tilbage til barndommen. ”Bauhaus-eleven Hedwig Huschke var min første tegnelærer. Som dreng gik jeg ofte hen til frøken Huschke, sad på små Bauhaus-stole og spiste af Bauhaus-tallerkener.”
Huset, som Michael Siebenbrodt voksede op i, lå i Adlershof, Berlin og var tegnet af Bauhaus-læreren Ludwig Hilberseimer. I studietiden på Martin Luther-universitetet i Halle-Wittenberg ved Leipzig var ekspressionisten og kunsttrykkeren Conrad Felixmüller en faderfigur og ven. Bauhaus synes at være blevet Michael Siebenbrodts skæbne. Entusiasmen, med hvilken han fører os gennem de forskellige rum, er smittende. På billedet sidder han på en kopi af en af Marcel Breuers møbler. Originalen er forsvundet for længe siden. Udstillingen i 1923 varede kun i otte uger i august og september. Derefter blev huset renoveret og bygget om af en lang række lejere i de følgende år.
Huset, som Michael Siebenbrodt voksede op i, lå i Adlershof, Berlin og var tegnet af Bauhaus-læreren Ludwig Hilberseimer. I studietiden på Martin Luther-universitetet i Halle-Wittenberg ved Leipzig var ekspressionisten og kunsttrykkeren Conrad Felixmüller en faderfigur og ven. Bauhaus synes at være blevet Michael Siebenbrodts skæbne. Entusiasmen, med hvilken han fører os gennem de forskellige rum, er smittende. På billedet sidder han på en kopi af en af Marcel Breuers møbler. Originalen er forsvundet for længe siden. Udstillingen i 1923 varede kun i otte uger i august og september. Derefter blev huset renoveret og bygget om af en lang række lejere i de følgende år.
Benita Otte tegnede det indbyggede køkken – dette er en rekonstruktion efter historiske fotografier. Køkkenet blev skabt tre år før Margarete Schütte-Lihotzky’s Frankfurt-køkken i 1926, der blev prototypen for moderne køkkener. Det meget muligt,at Margarete Schütte-Lihotzky havde set køkkenet, eller billeder af det. Det tyske arkitektforbund flyttede sit årsmøde til Weimar i 1923, og det resulterede i at mange arkitekter kunne besøge Haus am Horn.
Fodlister og vægpaneler i køkken og badeværelse er lavet af halv-gennemsigtige opalglas i hvid, sort og rød.
Læs også: Nu åbner verdens første Ikea-museum – få et smugkig her!
Læs også: Nu åbner verdens første Ikea-museum – få et smugkig her!
Her kigger man fra spisestuen ind i køkkenet. Gulvene i huset er dækket af gummi, eller som her et linoleumlignende materiale kaldet Triolin. Efter Første Verdenskrig var ressourcerne knappe og skatten på linoleum var høj, så Triolin blev valgt i stedet.
”Arbejdet, som vises her, er lavet af studerende”, siger Michael Siebenbrodt. ”Det er overraskende, at alle får deres navn med, da alt de lavede blev betragtet som skolens ejendom.” Børneværelset blev møbleret som en multifunktionel eventyrlig legeplads. Det blev skabt af en elev, Alma Buscher, som arbejdede i træværkstedet. Hun designede også loftsbelysningen.
Dette modulsystem er ældre end Le Corbusiers Modulor. Den laveste boks har børnehøjde. Hvis man stiller den på højkant, har man et bord. De store bokse kan fungere som voksenstole. Enheden med en lukket dør og vinduer har flere funktioner, og hvis man åbner den, bliver den til et dukketeater. Kombinationerne er næsten uendelige. ”Man behøver ikke at forklare børnene, hvad de skal gøre, de forstår det intuitivt”, siger Michael.
Børneværelset som det blev vist på udstillingen i 1923.
Prøv quizen: Hvor gamle er de kendte danske lamper egentlig?
Prøv quizen: Hvor gamle er de kendte danske lamper egentlig?
Michael Siebenbrodt demonstrerer siddehøjden for voksne.
Børneværelsets system blev fremstillet i en kort periode af Bauhaus workshops for før-skoler. ”Vi ledte længe efter en velbevaret original, og for nogle år siden lykkedes det os at finde en i et privat hjem”, siger han. ”I dag tilhører det Bauhaus Museum. Dette er bare en reproduktion.”
I boligbyggerier i år 1923 satte man som regel rillede enkeltglasvinduer ind. I Haus am Horn blev der brugt kvalitetsglas som var tykkere og derfor bedre isolerende. Specielle ophæng, designet af Bauhaus-studerende, maksimerede vinduernes åbning og gør det let at rengøre alle dele af glasset.
Her ses er dameværelset, som Marcel Breuer tegnede som studerende. Hans indbyggede garderobeskabe er bevaret i deres originale udformning og blev renoveret under den store gennemgang i 1998-99. Forskellige elementer blev lakeret i rød, gul eller sort afhængig af funktion.
Dameværelset fotograferet i 1923, møblerne er af Marcel Breuer.
Badeværelset blev beklædt med store glaspaneler. Det var en helt ny æstetik, som også satte den hygiejnestandard, som stadig anvendes.
Integreret belysning blev normen, da Haus am Horn blev møbleret. Alle belysningsidéer, som ses her, kommer fra originalkonstruktionen.
Det centrale rum blev kun oplyst af panoramavinduer i arbejdsnichen og sandblæste ovenlysvinduer. Mådehold var målet, en påmindelse om japanske tatami-rum. Bauhaus-lærere inkluderede elementer fra Fjernøstens meditationsteknik i deres vejledning.
”Det er det hemmelige aspekt i Bauhaus, som repræsenteres af maleren og designeren Johannes Itten og arkitekten og kunstneren Georg Muche, siger Michael Siebenbrodt. ”Johannes Itten sluttede sig senere til Mazdaznan-sekten og rekrutterede følgere til Bauhaus. På den tid kæmpede Walter Gropius hårdt mod sekten, så deres indflydelse ikke skulle blive alt for stærk.”
”Det er det hemmelige aspekt i Bauhaus, som repræsenteres af maleren og designeren Johannes Itten og arkitekten og kunstneren Georg Muche, siger Michael Siebenbrodt. ”Johannes Itten sluttede sig senere til Mazdaznan-sekten og rekrutterede følgere til Bauhaus. På den tid kæmpede Walter Gropius hårdt mod sekten, så deres indflydelse ikke skulle blive alt for stærk.”
I år 1924 blev huset solgt til en advokat. Han boede der indtil 1938 og lavede ændringer på bygningen, før han solgte den til DAF, den tyske arbejdsfront, nazisternes organisation for både arbejdsgivere og arbejdere. DAF ville rive huset ned og bygge et udstillingscenter, fortæller Michael Siebenbrodt. Men da krigen startede, blev planerne skrinlagt.
Gamle byggekomponenter og fundne ting fra fortiden blev lagret i kælderen. Tingene vidner om, at ikke alle kunne forlige sig med husets enkle arkitektur. Man behøver bare at se på denne dørkarm. ”Fra slutningen af 30’erne til 1945 boede her en officer, og han lod den enkle dørkarm dekorere med rustikke egeblade i træ”, siger Michael Siebenbrodt.
Leder du efter en arkitekt? Find den bedste i dit lokalområde her
Leder du efter en arkitekt? Find den bedste i dit lokalområde her
Haus am Horn overlevede en omvæltende tid og findes stadig den dag i dag. Efter Anden Verdenskrig blev ejendommen overtaget af Weimar by. En Bauhaus-professer boede i huset med sin familie i mange år. I år 1996 blev Haus am Horn sat på UNESCO’s verdensarvliste. Indbyggerne i Weimar er endt med at blive stolte over de ”gale” kunstnere fra den tid og det faktum, at en af 1900-tallets mest indflydelsesrige skoler blev grundlagt i deres by. Haus am Horn lejes i dag af venskabsforeningen på Bauhaus-universitetet i Weimar. Næste år, 2017, bliver huset som en del af Bauhaus Museum overdraget til Weimar Classics Foundation.
FORTÆL…
Hvad synes du om denne historiske bygning?
FORTÆL…
Hvad synes du om denne historiske bygning?
Hvad er det? Første hus bygget af Bauhaus-skolen.
Sted Weimar, Thüringen i Tyskland.
Størrelse 120 kvadratmeter.
Designere Georg Munche, arkitekter og Bauhausstuderende som Marcel Breuer, Gunta Stölzl og Alma Buscher.
Hvad tænker man på når man hører ordet Bauhaus i dag? De fleste svarer nok ”arkitektur”. Bauhaus-bygningen og Masters’ Houses i Dessau er velkendte, ligesom arkitekterne Walter Gropius og Ludwig Mies van der Rohe. Men for Gropius og de andre Bauhaustilhængere handlede det ikke om arkitektur i sig selv, men kun om at overskride grænser.
”Konceptet var en forening af alle artistiske discipliner”, siger Michael Siebenbrodt, chef for Haus am Horn og kurator på Bauhaus Museum. ”På Bauhaus arbejdede man i ét stort team. I hver workshop skabte man standardiserede produkter til industriproduktion. Bauhaus handlede ikke om at udtrykke en speciel stil, for stil betyder efterligning. I stedet var Bauhaus en højskole for opfindsomhed.”