Sådan vil de ældre besætte og besejre boligmarkedet i 2020'erne
Den nye generation af seniorer rykker ud af parcelhusene – ikke på plejehjem, men gerne i lækre bofællesskaber.
I årtier har børnefamilierne og de unge været midtpunktet, når vi har snakket om behovet for nye boliger, nybyggerier og byudvikling. Samtidig har de unge i 20’erne og 30’erne været i fokus som den attraktive målgruppe, når det handler om indretning og interiør. Men i 2020’erne ændrer det sig radikalt, forudser både en boligforsker og en fremtidsforsker.
2020’erne er nemlig årtiet, hvor de store generationer, der blev født i årtierne efter Anden Verdenskrig – de såkaldte babyboomers – for alvor træder ind i den tredje alder. Alle dem, der er født i 1950’erne, fylder således 70 i løbet 2020’erne, mens dem der er født i 1960’erne bliver 60+’ere i det nye årti.
“Befolkningssammensætningen er ved at vende sig om. Hvis man kigger på befolkningssammensætningen i Danmark for 60 år siden, var der rigtig mange børn og unge og meget få ældre. Nu er det ved at vende sig om, for det første fordi der bliver født færre børn end for 50 år siden, og for det andet lever vi meget længere ind i gamle dage,” siger Anne Dencker Bædkel, der er sociolog og fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning.
“Befolkningssammensætningen er ved at vende sig om. Hvis man kigger på befolkningssammensætningen i Danmark for 60 år siden, var der rigtig mange børn og unge og meget få ældre. Nu er det ved at vende sig om, for det første fordi der bliver født færre børn end for 50 år siden, og for det andet lever vi meget længere ind i gamle dage,” siger Anne Dencker Bædkel, der er sociolog og fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning.
Og den udvikling får store konsekvenser for, hvordan boligområder over hele Danmark kommer til at ændre og udvikle sig i det nye årti, fortæller Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved Aalborg Universitet.
“I mange år har der været fokus på børnefamilierne, når man taler om, hvad der definerer boligerne, og hvem der styrer boligmarkedet. Men det er seniorgruppen, der kommer til at definere vores boligmarked og boligformer i de kommende år, for det er dem, der er allerflest af, og antallet af danskere i 60’erne og 70’erne er stødt stigende,” siger Mette Mechlenborg.
“I mange år har der været fokus på børnefamilierne, når man taler om, hvad der definerer boligerne, og hvem der styrer boligmarkedet. Men det er seniorgruppen, der kommer til at definere vores boligmarked og boligformer i de kommende år, for det er dem, der er allerflest af, og antallet af danskere i 60’erne og 70’erne er stødt stigende,” siger Mette Mechlenborg.
Alt for friske og frie til plejehjem
For få årtier siden var det nærmest en selvfølge, at ældre mennesker kom på plejehjem eller flyttede i en standardiseret ældrebolig, når de ikke længere kunne klare sig i deres eget hjem – ofte det hjem, de havde boet i det meste af deres liv. Men sådan er det langt fra med de nye generationer af seniorer. De er nemlig både friskere, mere viljestærke og mere engagerede end tidligere generationer af ældre. Og så er de vant til selv at bestemme, hvordan de bor, fortæller boligforskeren.
For få årtier siden var det nærmest en selvfølge, at ældre mennesker kom på plejehjem eller flyttede i en standardiseret ældrebolig, når de ikke længere kunne klare sig i deres eget hjem – ofte det hjem, de havde boet i det meste af deres liv. Men sådan er det langt fra med de nye generationer af seniorer. De er nemlig både friskere, mere viljestærke og mere engagerede end tidligere generationer af ældre. Og så er de vant til selv at bestemme, hvordan de bor, fortæller boligforskeren.
“Man kan sige om den her gruppe, at de har altid defineret boligformerne. For det var dem, der i sin tid definerede, at nu skulle Danmark være et Parcelhusdanmark. De ville gerne have deres eget hus med have, da de var unge – nu vil de gerne have en anden type seniorbolig,” siger hun.
2020’ernes generation af nye ældre kommer desuden med en helt anden idé om, hvad det vil sige at være ældre. De kommer med nogle forventninger om, hvad samfundet skal levere til én.
“Vi kan se på forskningen, at hvor man tidligere for eksempel accepterede, at okay, nu er jeg blevet 65, så jeg affinder mig med, at mit knæ ikke fungerer så godt, så er den nye generation af seniorer helt anderledes. De vil i stedet tænke, “Jamen så kan jeg jo ikke gå turen ved Caminoen? Ergo skal jeg have mit knæ ordnet, så jeg kan komme til at gå langt igen”. Og ligesådan har de forventninger om, at de selvfølgelig skal have det allerbedste hjem, hvor de kan indrette sig til det allerbedste liv her i sidste del af deres tilværelse,” fortæller Mette Mechlenborg.
“Vi kan se på forskningen, at hvor man tidligere for eksempel accepterede, at okay, nu er jeg blevet 65, så jeg affinder mig med, at mit knæ ikke fungerer så godt, så er den nye generation af seniorer helt anderledes. De vil i stedet tænke, “Jamen så kan jeg jo ikke gå turen ved Caminoen? Ergo skal jeg have mit knæ ordnet, så jeg kan komme til at gå langt igen”. Og ligesådan har de forventninger om, at de selvfølgelig skal have det allerbedste hjem, hvor de kan indrette sig til det allerbedste liv her i sidste del af deres tilværelse,” fortæller Mette Mechlenborg.
Seniorerne bliver viljestærke og velhavende
Engagementet og de høje krav kommer især til udtryk hos de ældre, der oprindeligt selv har bygget deres parcelhuse. “De har typisk meget strenge krav til, hvordan deres seniorbolig skal være. Og hvis de går igang med nybyggeri, vil de ofte bygge noget, der minder rigtig meget om deres parcelhus,” siger hun.
Sidst men ikke mindst kommer det nye årtis ældre med “sindssygt meget friværdi,” som boligforskeren udtrykker det. “Og hvis der er noget, der definerer det liberale boligmarked, så er det købestærke brugere,” Mette Mechlenborg.
Engagementet og de høje krav kommer især til udtryk hos de ældre, der oprindeligt selv har bygget deres parcelhuse. “De har typisk meget strenge krav til, hvordan deres seniorbolig skal være. Og hvis de går igang med nybyggeri, vil de ofte bygge noget, der minder rigtig meget om deres parcelhus,” siger hun.
Sidst men ikke mindst kommer det nye årtis ældre med “sindssygt meget friværdi,” som boligforskeren udtrykker det. “Og hvis der er noget, der definerer det liberale boligmarked, så er det købestærke brugere,” Mette Mechlenborg.
Fremtidsforsker Anne Dencker Bædkels analyse peger i samme retning: “Vi har talt om folk i den tredje alder i årtier, men det er først nu, at man for alvor begynder at tage de friske seniorer alvorligt økonomisk. Rigtig meget af det, der fokuseres på i livsstil i dag, handler om yngre mennesker, men jeg tror, at befolkningsgruppen i den tredje alder får meget at sige inden for boligtendenser og indretning – og rigtig stor betydning i det hele taget – i det næste årti,” siger sociologen, der blandt andet har specialiseret sig i fremtidens hjem.
Se også: Fremsynede ældreboliger vandt årets World Architecture Festival
Se også: Fremsynede ældreboliger vandt årets World Architecture Festival
To grupper af ældre – to forskellige levemåder
Men hvad gør de så, den nye generation af seniorer, når de i løbet af 2020’erne når den tredje alder og har både lyst, energi og råd til at bo, som de vil? Det kommer helt an på, hvor i livet de er, når de tager skridtet, fortæller boligforskeren.
“Forskningen siger, at enten flytter folk, når ungerne er flyttet fra reden – for det giver en anledning til at spørge sig selv, hvordan skal de næste mange år indrettes? – eller også venter man med at tage skridtet, til man er nået et stykke ind i 70’erne,” siger hun.
Men hvad gør de så, den nye generation af seniorer, når de i løbet af 2020’erne når den tredje alder og har både lyst, energi og råd til at bo, som de vil? Det kommer helt an på, hvor i livet de er, når de tager skridtet, fortæller boligforskeren.
“Forskningen siger, at enten flytter folk, når ungerne er flyttet fra reden – for det giver en anledning til at spørge sig selv, hvordan skal de næste mange år indrettes? – eller også venter man med at tage skridtet, til man er nået et stykke ind i 70’erne,” siger hun.
Hører man til den første gruppe, beslutter man sig typisk enten for at sige, “Vi prøver noget andet og flytter ind til byen”, eller “Nu køber vi et mindre hus, og så kan vi rejse meget”. Altså et aktivt tilvalg, hvor man realiserer en drøm og den næste fase i sit liv.
“Det er også de ressourcestærke her, der tænker, nu skal vi udleve drømmen om det gode liv i et bofællesskab, efter at børnene er flyttet hjemmefra. Og når de taler om seniorbofællesskaber skal man slet ikke forveksle det med plejehjem,” siger Mette Mechlenborg om de stærke, aktive ældres valg af bolig.
“Det er også de ressourcestærke her, der tænker, nu skal vi udleve drømmen om det gode liv i et bofællesskab, efter at børnene er flyttet hjemmefra. Og når de taler om seniorbofællesskaber skal man slet ikke forveksle det med plejehjem,” siger Mette Mechlenborg om de stærke, aktive ældres valg af bolig.
Hvis man derimod venter med at flytte fra parcelhuset, til man er længere oppe i årene, er kroppens forfald ofte taget så meget ind, at det er hensynet til nivelleret gulv, adgang til indkøb samt fraværet af trapper og lignende, der er det vigtigste. “Og så har de ældre en tendens til gerne at ville blive i deres lokalområde, hvor de har venner, som de har haft i mange år, og som de er afhængige af,” forklarer hun.
Det er heller ikke i denne gruppe, at tanken om bofællesskaber med jævnaldrende fylder mest. “Hvis man er 70 og sætter et seniorbofællesskab i søen, kan man risikere at være næsten 80, når det står færdigt, og så er det for mange mennesker næsten ved at være for sent,” siger boligforskeren.
For begge grupper af seniorer gælder det imidlertid, at en hel del slet ikke flytter. “Mange af dem er så knyttede til deres parcelhuse, at de ikke kan forestille sig noget andet,” siger Mette Mechlenborg.
Se også: Søskendeparrets hus fra 1960 er i dag en designperle
For begge grupper af seniorer gælder det imidlertid, at en hel del slet ikke flytter. “Mange af dem er så knyttede til deres parcelhuse, at de ikke kan forestille sig noget andet,” siger Mette Mechlenborg.
Se også: Søskendeparrets hus fra 1960 er i dag en designperle
Uanset om de bliver boende i deres oprindelige hjem, om de flytter i seniorfællesskab i begyndelsen af 60’erne eller i en klassisk ældrebolig i slutningen af 70’erne, er der ifølge de to eksperter ingen tvivl om, at der vil komme meget mere fokus på seniorernes krav, behov og ønsker i 2020’erne. Det gælder både boligens ydre rammer og indre møblering.
“Når Ikea skal lave en nye kollektioner her i det nye årti, ser jeg det ligeså sandsynligt, at de vil henvende sig til folk, hvis børn er flyttet hjemmefra, som til de unge og dem, der skal til at skabe deres første hjem. Seniorerne er de helt store forbrugergrupper, som virksomheder vil henvende sig til i langt større grad, end vi har set tidligere,” siger fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel.
Sponsored
Reload the page to not see this specific ad anymore